https://1drv.ms/w/s!AjN3PVkQjeIimIsekjLDafUknZfxbw?e=JFVFpZ

Online slægtsbog om

Slægten Rolsted fra 1760
















2. Navne oversigt

1. Find person

2. De tidligste aner

Video om Niels Bosteder

12 min.Slægtsvideo
ca. 2 min download

1. Kontakt
2. Nyheder

1. Forside

1. Tidstavle

2. Danske Krige

Stamfar
Niels Rolsted

Carl Frederik  Hermann Rolsted

Charlotte Christine Amalie Rolsted

Hans Christian
Rolsted

Eggert Christopher Rolsted

Rasmus Rolsted

Henrik Wilhelm
 Rolsted

1. Slægt & Samtid

Løvenskiold

2. Index

Online udgave af slægtsbogen
”Slægten Rolsted III”


Jeg har besluttet at bringe slægtsbogen jeg udgav i 2010, som online udgave.
Altså opbygget på samme måde, med alle
relevante historierog oplysninger.


Jeg gik fra det rene TNG v.12 system, til et system
hvor jeg selv havde lavede en tilføjelse.
Derpå sløjfede jeg helt TNG systemet og lave mit
eget system, hvor jeg anvender Legacy til persondata.


Jeg ønskede en mere levende måde, at bringe historisk
stof om slægten, og tiden den har eksisteret i.


Seneste ændring oktober 2020,
betyder at systemet passer bedre til Smart Phone.


Navne med blåt, betyder flere oplysninger, klik på
understreget = mere omtale af vedkommende person
.
Klik på navne med rødt, = oplysninger om personens data.

Navne med rødbrun skrift, kæder de pågældende
personer og evt. børn sammen.

Rolsted navnet og Slægten.


Den første slægtsbog (hæfte) udkom i marts 1905, den var samlet og udarbejdet af Henrik Wilhelm Rolsted, Assistent i Det Gjensidige Forsikringsselskab ”DANMARK”


Den anden slægtsbog udkom i 1960, den var en supplering og videreførelse af 1905 udgaven, foretaget af Dyrlæge Niels Anton Rolsted.
Han døde den 19. februar 1957, herefter færdiggjorde Dyrlæge Ebba Rolsted, Førstelærer Niels Johannes Rolsted, frk. Else Rolsted, Tømrer Peder Rolsted og Cyklefabrikant Kaj Rolsted, bogen.


Hvis man tidligere har stiftet bekendtskab med en af de to ovennævnte bøger, så ved man at Niels blev født og voksede op på Fyn, og at Niels skrev han er født i Rolfsted by og sogn. Om bynavnet Rolsted er det værd at bemærke, at da Niels blev født, hed byen Rolsted uden ”f”, men da Niels skriver sine erindringer staves den med ”f”.


Ifølge stednavneregistret kan byen dateres tilbage til 1328, hvor den hed Rolstath; derpå i 1387 Rolstethe; 1443 Rolstedh; 1453 Rolstet; 1519 Roldstedt, Raaldstedt, Rolstede, Rolsted; 1688 Rolsted; 1865 Rolfsted; 1916 Rolsted; Navnet kommer af mandsnavnet Roald, sted ”Roalds bebyggelsessted”. Fra en gang i midten af 1800tallet stammer stavemåden med ”f” pga. en tydning af forleddet som mandsnavnet Rolf.


I dag hedder byen officielt igen Rolfsted, hvilket ifølge Kulturministeriet er en uautoriseret stavemåde. Da det ikke er det eneste eksempel på brug af uautoriserede stednavne, har man sagt at problemet blive taget op i stednavneudvalget.
En artikel i Fyns Stifttidende støtter stednavneudvalgets mening. Læs artiklen.


Slægtens hjemstavn er uden diskussion Holbæk Amt, her i Vognserup, Ny Sonnerup gård og skovfogedhuset Skovlyst i Fledskov blev de otte af  Niels' og Mettes børn født, og her havde de deres opvækst før de selv stiftede hjem i mange af Holbæk Amts byer. Siden har slægten bredt sig til hele landet, og i både Norge, USA, Canada og Australien, finder man efterkommere af slægten.

Rolfsted eller Rolsted?


Da jeg i sin tid begyndte at samle materiale til at udgive en ny slægtsbog, stødte jeg også på personer der hed Rolfsted.
Da jeg undersøgte det nærmere viste det sig at de tilsyneladende ikke havde noget med slægten Rolsted at gøre.

Da jeg besøgte byen, fandt jeg også ud af at, de forskellige institutioner og virksomheder var benævnt Rolfsted, (jeg mener dog at byskiltet dengang var Rolsted).

En henvendelse til stednavneregistret resulterede i at det rette navn var Rolsted, selv om byen havde haft forskellige stavemåder gennem tiden.

Så langt så godt, men hvorfor kalder byen sig så for Rolfsted når det rette navn er Rolsted, det har jeg undret mig meget over lige siden, indtil jeg opdagede en avisartikel fra 2004 i Fyns Stifttidende og Amts Avis, skrevet af Mads Mostrup Jensen, som kastede lys over mysteriet, hvorfor byen kaldes Rolfsted når dens officielle navn er Rolsted.  


Artiklen er gengivet herunder.


Den hedder altså Rolsted


www.fyens.dk

ROLSTED: Kigger man på et officielt kort over Fyn, finder man lidt nordvest for Ferritslev en landsby ved navn Rolsted.
Men det er ikke et navn, de lokale bruger. De ved jo, at byens navn er Rolfsted.

Selv om der står Rolfsted på alle byskiltene, selv om det hedder Rolfsted Skole, Rolfsted Kirke og Rolfsted Transformerforening, selv om alle på Fyn kalder byen Rolfsted, insisterer de pokkers københavnere i Kort- og Matrikelstyrelsen på at holde fast ved det misvisende og helt forkerte navn, Rolsted.

Det er bare for dårligt.

Sådan lød udgangspunktet for denne artikel oprindeligt. Men tager man et kig på de historiske dokumenter, viser det sig rent faktisk, at københavnerne har ret. Det er byens egne indbyggere, der har levet på en løgn - eller i det mindste en stavefejl - de sidste små 200 år.

Det er ikke svært at finde den store synder i hele miseren for skurkens navn er Johan Christopher Bendz.
I starten af 1800-tallet var han sognepræst i Rønninge og Rolsted. Den gode pastor var en ivrig lokalhistoriker, men desværre ikke en særlig dygtig en af slagsen. Det er således en af hans hjemmestrikkede teorier, der har ført til balladen om stavemåden.
I sin bog, "Efterretninger om Rønninge og Rolfsted sogne" fra 1820, skriver han:

"Rolfsted by, af hvilken hele Sognet har sit navn, troer jeg kaldes saaledes efter en fornem Mand, som har heddet Rolf.
Min tro grunder sig derpaa, at der er en Gravhøi i nærheden af Byen, som hedder Rolfs Høi. Dette gjør det næsten upaatvivleligt, at Byen af eller efter denne Rolf har faaet sit Navn, hvorfor jeg ogsaa stedse har kaldet Byen Rolfsted, og ikke Rolsted, som Byen i almindelighed kaldes." I starten af 1800-tallet var præstens ord lov, så inden længe var "Rolfsted" blevet den gængse stavemåde.

Men præsten skulle nu have lyttet til sine sognebørn, mener Vibeke Dalberg, dr.phil., lektor ved Nordisk Forskningsinstitut på Københavns Universitet og formand for Kulturministeriets Stednavneudvalg. Hans teori om bynavnets oprindelse er i hvert fald helt hen i vejret, fastslår hun.

- Første gang byen er nævnt på skrift, hedder den Rolstad. Det var i 1328. Den bliver først kaldt Rolfsted på skrift i 1865, og det er helt sikkert på grund af præsten, forklarer Vibeke Dalberg.

Kommer af Roald
Pastor Bendz nævner en vis Rolf, der er begravet i Rolfs Høj, som manden bag byens navn. Men ingen ved, hvad den døde mand i højen hedder. Højen er fra bronzealderen, og der findes kun ganske få skriftlige kilder fra den tid.

- Vi ved ikke, hvordan højen har fået sit navn, men denne Rolf har intet med bynavnet at gøre, siger Vibeke Dalberg.

- Rolsted kommer af mandsnavnet Roald. Denne Roald var formentlig med til at grundlægge byen, så den korrekte form er og bliver Rolsted, konstaterer hun.

Af en eller anden grund slog pastor Bendz' måde at stave Rolsteds naboby Ferritslev på, aldrig rigtig an, hans tanke var
Ferritzlef.


Pastor Johan Christopher Bendz var ikke en særlig dygtig lokalhistoriker, til gengæld har han fået skrevet sit navn ind i historien ved sin fejlfortolkning, samtidig med at byen Rolsted er blevet til et særtilfælde, eller skal vi sig fortids tilfælde.


OM denne online udgave, og rettelsen i Oktober 2020.

Denne online-udgave af slægtsbog er på alle punkter en anderledes slægtsbog end de trykte tidligere slægtsbøger.

Siden indeholder ingen persondata for nulevende personer, derfor er der ikke brug for et Logind, derimod er oplysningerne om den enkelte persons liv og tiden der er levet i, mere uddybende og forklarende end i de to tidligere udgaver, for det andet er overskueligheden langt bedre.

En anden væsentlig forskel er også fortællingerne om den tid familien har levet i, og ikke mindste er der flere farvebilleder af steder, og der er mange personfotos.

Fotos fra slægten er det væsentligste resultat af min henvendelse til slægten om historier, billeder eller andre ting der kunne være af interesse for andre, hvorimod det har været småt med historier om livsforløb o.a.

Online-udgaven har gjort det nemmere at skrive om hvad der er sket i slægtens tid, balancegangen mellem, at skrive for meget eller for lidt har været nemmere når man ikke skal tænke på pladsen. Der er jo tale om enorme forskelle på dengang og nu, og det er væsentligt at få det skildret, lige fra datidens stavnsbinding, til i dag hvor vi har fri bevægelser for arbejdskraften, og fra datidens manglende viden, hvor man i Holbæk ikke anede hvad der foregik i Ålborg, og til nutidens øjeblikkelige oplysning om at der f.eks. er en kendt person, på den anden side af kloden der er død.

Der er jo nok at skrive om som kan give et billede af sæder og skikke, muligheder og begrænsninger, men også fortælle om alle de ting der har ændret hverdagen og tilværelsen på afgørende vis for os alle.

Der vil være mange andre og måske bedre ting, der kunne have givet et brugbart tidsbillede, men jeg håber at det der er med, giver et rimeligt billede af forholdene i de mere end 260 år slægten har eksisteret.

Når jeg kalder det for en digital udgave af slægtsbogen, er det fordi den ikke blot har oplysninger om den enkelte persons data, men i høj grad også, i det omfang det har været muligt at skaffe, også historien om personen, dertil kommer at der link til historien om samtiden.
Jeg har arbejdet med programmerne Win Family, Family Tree Maker, Lagacy og TNG v.12., som alle har det tilfælles at de først og fremmest kan håndterer persondata, og i forskellig grad også håndterer historier, dokumenter og fotos, om de registrerede personer. Der er blot ingen af dem der er gode nok til at håndtere det jeg anser for det mest interessante, nemlig historien om, såvel personerne, som tiden de har levet i.

Opbygningen af siden er den, at man fra forsiden kan komme til siderne om slægtens stamfar samt de seks slægt-grene slægten består af.
Hver af siderne fortæller om de pågældende personer i slægtsgrenen, deres opvækst og familieforhold samt persondata, derpå er deres live og virke beskrevet i de relevante afsnit, i det omfang det er lykkedes at skaffe oplysninger om vedkommende. Her vil også være link til relevante oplysninger om hvad der er sket i den pågældendes levetid.
Fra de enkelte personsider, kan man via Find person, finde alle de personer der er registrerede, men dog ikke de personlige data for nulevende.

Der vil fra hver side være direkte adgang til sider med beskrivelser af samtiden, og de begivenheder der har haft afgørende betydning, for såvel den enkelte, som for landet eller verden som helhed.


Rettelse  i Oktober 2020. Jeg har foretaget yderligere tilrettelser, så siden passer bedre til brug på Smart Phone.

Tak for informationer til min slægtsforskning.


Jeg vil gerne sige tak til alle som hidtil har bidraget med oplysninger, billeder, dokumenter eller andet til min slægtsforskning og dermed bidrager til, at gøre slægtshistorien mere interessant og komplet.


Ved skiftet til Legacy, kombineret med mit eget systemet har jeg fået bedre mulighed for at vise de oplysninger jeg har fået, hvilket jeg håber er til glæde for alle der har bidraget. Jeg håber på at flere vil kunne se, at det nu er umagen værd at bidrage med oplysninger, ikke mindst med billeder og dokumenter.


Tusinde tak for alle informationer.


Richardt Rolsted

Min slægtsforskning.


Min slægtsforskning startede i 2005 hvor jeg på baggrund af Rolsted slægtens slægtsbog fra 1960 startede med at indtaste data i slægtsprogrammet Famely Maker, senere Legacy, og derpå TNG, for så i 2010 at udgive en ny slægtsbog på 252 sider. Det var samtidig en jubilæumsbog, idet den udkom i april, den måned hvor vor stamfar Niels Rolsted blev født for 250 år siden.


NB: Hvis du er intereseret har jeg stadig et enkelt eksemplarer til tilbudsprisen180 kr. incl. forsendelse.

I 2015 udgav jeg en ny bog om slægte Rolsted Slægten "En fortælling om livet blandt adel, bønder og andet godtfolk" Den er ikke en traditionel slægtsbog, den samler de historier og optegnelser der har kunnet findes om Rolsted Slægten

Bogen omhandler tiden fra 1510 til 2015 hvoraf hovedvægten er fra omkring 1720 og fremefter.
NB: Her har jeg to bøger tilbage til kr. 75,00 + forsendelse.


Om slægt navnet Rolsted og dets videreførelse.


Da slægtens stamfar blev født i 1760 hed han Niels Rasmussen, senere, formodentlig da han var ansat hos Baroniet Løvenskiold, er han enten af praktiske grunde, fordi der var flere ansatte der hed Niels, blevet kaldt, eller selv kaldt sig Rolsted. Da han blev gift i 1788 var det med efternavnet Rolsted, men da det jo er personen Niels der er ophavsmand til Rolsted Slægten, er det naturligt at regne slægtens opståen fra Niels’ fødselsår 1760.


Der var i starten af 1999, ca. 200 med efternavnet Rolsted, fordelt på 94 i hovedstden, 75 Øvrige Sjælland og Bornholm, 7 på Fyn, 8 i Sønderjylland, 11 i Midt Jylland og 5 i Nordjylland. Danmarks Statistik viser at der i 2019 var 259 nulevende personer med efternavnet Rolsted. På slægt siden forekommer der ca. 440 personer, nulevende som døde, med navnet Rolsted eller Rolsted-Larsen, Rolsted-Jensen osv. Men da alle er registreret med deres fødenavn vil det reelle antal der bærer/bar navnet Rolsted være væsentlig større, det var jo tidligere almindeligt at kvinden, når de blev gift, tog mandens efternavn.  


I de to tidligere slægtsbøger fra hhv. 1905 og 1960 blev slægten kun ført videre via manden. Når jeg så har registret godt 2.400 personer på slægt siden, er det fordi jeg med det samme da jeg i 2005 startede på at indsamle data, valgte at føre slægten videre for begge køn, da det ikke tjener noget formål kun at registrere den mandlige gren.


I dag hvor rigtig mange beholder deres fødenavn som efternavn, eller som mellemnavn, for måske senere at droppe det ene af dem, ville det være helt umuligt at holde styr på hvem der var hvem, hvis man ikke registrerer både de mandlig som kvindelige personer.


Richardt Rolsted

Statens Arkiver        

Danske Stats Arkiver

Arkivalieronline     

Digitale kopier af kirkebøger og folketællinger.

Dansk Data Arkiv            

Søg digitalt i indtastede oplysninger - Kirkebøger, Folketællinger, Udvandrede, Indvandrede, m.m.

Politiets registerblade  

Politiets registerblade. Find dine københavnske forfædre her.

Sveriges Digit.Forskersalen

Digitale kopier af Kirkebøger, Folketællinger, m.m.

Autoriserede stednavne   

Der er ca. 25.000 stednavne i Danmark der har en officiel stavemåde autoriseret af Kulturministeriet.

De autoriserede stednavne findes i Stednavneudvalgets søgbare database hvor deres lokalisering til sogn og kommune også fremgår. Derudover kan stednavnenes beliggenhed i Danmark ses på kort og luftfoto.

Krebsens stednavne db  

Krebsens Database over stednavne indeholder ca. 60.000 danske stednavne og deres tilknytning til sogn, herred,
amt og kommune. Kommuner og amter er i henhold til ionddelingen fra 1970.

DIS kirkebilleder

Billeder over kirker i Danmark.

Find en grav        

Find gravstene.

Dk-gravsten  

Find gravstene.

Dansk Kirkegårdsindex - DKI

Find gravstene.

KBH Stadsarkiv Erindringer

Københavnernes fortællinger.

SSF

Sammenslutning af Slægtshistoriske Foreninger. Paraply-organisation for foreninger med slægtsforskning og slægtshistorie.

DIS-Danmark

DIS-Danmark er en aktiv forening for slægtsforskere - gammel portal.

DIS-Danmark, Slægt og Data

DIS står for "Data I Slægtsforskning". Denne portal er for alle med interesse for slægtshistorie.

Slægt Vestsjælland      

Slægtshistorisk Forening Vestsjælland.

Lokalarkiver      

Sammenslutningen af Lokalarkiver

Genealogi  

Samfundet for dansk genealogi og personalehistorie.

OIS

Bygningsoplysninger - Den offentlige Informationsserver OIS.

KMS

Kort og Matrikelstyrelsen.

Bibliotek

Søgninger i bogsamlinger.

Det Kongelige Bibliotek  

Det kongelige Bibliotek.

Kalkars ordbog

Kalkers ordbog.

Jysk ordbog  

Jysk ordbog.

Kirkeåret

Kalenderprogram og kirkeåret for slægtsforskere.

 


EU-persondataforordningen


Data beskyttelse

Ejerne af dette websted tager beskyttelsen af personlige data meget alvorligt. Vi behandler personlige oplysninger fortroligt og i overensstemmelse med de lovbestemte databeskyttelsesbestemmelser og privatlivslove.

Brugen af vores hjemmeside er mulig uden at give personlige oplysninger. Når der kræves personlige oplysninger (for eksempel navn og e-mail-adresse på kontaktformularen), gives dette frivilligt. Disse data vil ikke blive videregivet til en tredjepart.

Vi påpeger, at afsendelse af information via internettet er underlagt sikkerhedsproblemer. Komplet beskyttelse af dataene fra adgang til tredjeparter er ikke mulig.


Cookies

Denne hjemmeside bruger cookies. Cookies beskadiger ikke computeren og indeholder ikke virusser. Cookies udfører vigtige funktioner i driften af dette websted. Cookies er små tekstfiler, der bliver gemt på computeren af browseren.p>

De fleste af de cookies, der bliver brugt på dette websted, er "session cookies". De slettes automatisk, når browseren lukkes. Andre cookies forbliver gemt, indtil de bliver slettet "manuelt". Disse cookies giver webstedet mulighed for at genkende browseren, næste gang webstedet besøges, og nogle af brugerens præferencer bliver gendannet (f.eks. sprog indstillingen).

Man kan konfigurere browserindstillingerne, således at man bliver informeret om indstillingen af cookies og kun tillade cookies i visse tilfælde. Deaktivering af cookies kan begrænse funktionaliteten på dette websted.


Server logfiler

Udbyderen af dette websted indsamler og gemmer automatisk information i serverlogfiler, som browseren sender til os. Disse er:

Browser type og version Operativ system


Henviser URL

Værtsnavn på adgangscomputeren

IP-adresse (anonymiseret)

Tidspunkt for anmodning

Disse data kan ikke tildeles bestemte personer. Disse data vil ikke blive slået sammen med andre datakilder. Vi forbeholder os ret til at kontrollere disse data med tilbagevirkende kraft, hvis vi bliver opmærksomme på specifikke indikationer af ulovlig brug.


Kontaktformular

Hvis man henvender sig til os via kontaktformularen, bliver oplysninger fra forespørgselsformularen, herunder kontaktoplysninger, gemt for at behandle henvendelsen og i tilfælde af opfølgende spørgsmål. Disse data bliver ikke videregivet.

Ret til information, aflysning, blokering

Brugeren har ret til at få oplysninger om gemte personoplysninger, deres oprindelse og modtagere, og formålet med enhver behandling eller transmission, sammen med retten til at korrigere, blokere eller slette disse data. For at få flere oplysninger om personlige data, kan man kontakte os når som helst.

Richardt Rolsted's Genealogy Website.


Politik om privatlivets fred, og beskyttelse af personlige oplysninger

Privatlivet kan krænkes gennem videregivelse af oplysninger om interne familieforhold, sygdom og dødsårsager, kriminalitet og sociale problemer, økonomiske forhold, religion mv. (§ 264).

De oplysninger af ovennævnte karakter som jeg, via mit arbejde med at indsamle data til min slægtsforskning, måtte komme i besiddelse af, vil ikke under nogen form blive videregivet eller gjort tilgængelige på internettet.


På grund af den nye EU-regler (se herover) om opbevaring af persondata er det relevant at understrege, at bestemmelserne i ovennævte &264, altid har, og fortsat vil blive overholdt. Desuden har CPR-numre aldrig været registreret, og vil fortsat ikke blive registrere.

Hvis nogen ikke ønsker at der findes de neutrale oplysninger om dem i slægtsprogrammet og ønsker at blive slettet, vil de også blive det.


For oplysninger på internettet gælder følgende:

På den offentligt tilgængelige hjemmeside vil det for nulevende personer, kun være deres navn der er tilgængeligt.

Ingen steder vil oplysninger som e-mail, telefon numre eller adresser være at finde da de bliver opbevaret separat.


Hvis jeg bliver kontaktet af personer der vil i kontakt med en person som de f.eks. har fundet på slægtens hjemmeside (gammel skolekammerat eller lignende), får de det svar at jeg ikke giver oplysninger om slægtsmedlemmer videre. Hvis jeg har den søgtes e-mail, er jeg villig til at kontakte vedkommende, så kan han/hun selv tage stilling til om man vil kontakte den søgende.


Ansvarsfraskrivelser

Jeg har gjort hvad jeg kunne for at sikre rigtigheden af oplysningerne på webstedet. Da nogle af oplysningerne er givet af andre uden dokumenteret kilde, er der dog mulighed for fejl.


Richardt Rolsted's Genealogy Site kan ikke holdes ansvarlig for rigtigheden af noget indhold eller materiale, der findes på hjemmesiden eller er linked til hjemmesidenn. Du kan ikke holde Richardt Rolsted's Slægtsforskning Site ansvarlig for eventuelle problemer, der kan opstå som følge af unøjagtigheder af indholdet på denne hjemmeside.


Denne database indeholder oplysninger, som er blevet kontrolleret, samt oplysninger, der endnu ikke er kontrolleret eller efterprøvet. Du må ikke tage alt, hvad du kan finde her (eller i nogen anden online database) som den endegyldige sandhed.


Richardt Rolsted

Stamfar
Niels Rolsted

Skovfogedhuset Skovlyst.

Det er især to steder der har haft betydning for slægten, det er som nævnt Skovlyst hvor Niels boede fra 1798 til 1836 og hvor hans søn, Hans Chr. Rolsted, boede fra 1855 til 1869 som skovrider på Løvenborg, men også slægtsgården på Nyrupvej 11. Ugerløse, må siges at været af betydning, idet den har været drevet af familien fra omkring 1830, først som fæstegård men siden som eje, indtil den blev solgt i 1990, hvorpå de nye ejere i 2002 byggede et helt nyt stuehus der hvor det gamle lå.

Når man ser bort fra de mange ”sen navne” som også er repræsenteret i slægten, så er der, ud over Rolsted navnet, tre andre navne der præger familien, først og fremmest Bahn, men også Emde er rigt repræsenteret, og der er flere med navnet Bugge, i grenen efter Charlotte Christine Amalie Rolsted, og her er Carlsen nu også kommet med.

Navnet Bahn stammer med stor sandsynlighed fra Tyskland, og kommer ind i slægten via en tysk håndværker der var ansat på Eriksholm ved Holbæk, hans navn var Frederik Bahn, han var 30 år, og er temmelig sikkert den Frederik Christian David Bahn der samme år som vores stamfar blev gift i 1788, blev gift med Ane Sofie Schultz.
Deres søn Ludvig Christian Bahn, blev i 1816 gift med Charlotte Amalie Rolsted. Hun var den eneste af Niels og Mette Sophies, to overlevende døtre, der blev gift.

Navnet Emde kommer ind i familien i 1909, da Niels Christian Vilhelm Emde gifter sig med Karen Christine Pedersen, hvis oldemor er Charlotte Christine Amalie Rolsted.

Den første Emde jeg har kunnet finde er Frederech Emde født i 1767, han var gartner i Søllerød, hans søn Vilhelm Emde født i 1815, blev gift med Cathrine Flindt født i 1820. De fik 3 børn, Morten Vilhelm i 1842, Vilhelmine i 1844 og Frederik i 1846., En af disse tre børn er sandsynligvis forælder til Anne Emde fra 1881 og Christian fra 1883, og denne Christian er sandsynligvis den Niels Christian Vilhem Emde der, som nævnt ovenfor, blev gift i 1909.

Om Bugge er der det at fortæller at det er en vidt forgrenet og gammel slægt, og at det er en søn af Kolonibestyrer på Grønlandsk handel, Conrad Olsen Bugge, nemlig Kontorchef Georg Nicolai Bugge, der i 1918 gifter sig med Astrid Lucia Rolsted, datter af Viceskoledirektør i København, og det er ham der skriver forordet i den omtalte bog af Niels Frederik Rolsted med de 54 breve fra 1846-1854, om bl.a. Slesvigskrigen 1849-1851.

På et tidspunkt kom jeg i forbindelse med Carsten Eggert Carlsen, som via sin egen slægtsforskning havde fundet forbindelse mellem Rolsted og Carlsen familierne via. Frederikke Rolsted, datter af Eggert Christoffer Rolsted, f, 1831. Hermed kom Calsen og Baumann navnet ind.


Kort over Slægtens hjemstavn.


1. Vognserup gods hvor Niels startede som tjener.
2. Løvenborg gods Baron Løvenskjolds hjem.

3. Tuse mark med Sonnerup gård som Niels havde i 3 år
4. Skovfogedhuset ”Skovlyst” i Fledskov,

5. Slægtsgården i Nyrup.   

6. Her på Ugerløse kirkegård er Niels og  Mette Sophie,
    og flere fra slægten begravet.

Vejledning.


Denne Online udgave om Slægten Rolsted er væsentlig forskellig fra tidligere udgaver.


For det første kan man ikke få en Bruger-id så man kan se nulevende slægt medlemmers personoplysninger, og for det andet er opbygningen af slægt siden, først og fremmest baseret på historien om den enkelte person og den tid vedkommende lever/levede i.


Jeg mener, at jeg hele tiden har udvist respekt om den enkelte person, bl.a. har jeg ikke oplyst om hverken den enkeltes telefon nummer, e-mail eller adresse, disse oplysninger har ikke været koblet sammen med personer på slægt siden.

Man har ved hjælp af et logind kunnet finde oplysninger om den enkeltes fødsels data, vielses data og døds data og ikke andet. Den nye EU persondata forordning, har jeg altså overholdt før den blev indført.


På Online udgaven findes der altså ikke personoplysninger om nulevende personer, det kunne have interesse for nogen, men jeg mener ikke det har så væsentlig betydning, det der må betyde noget er personens relation til de øvrige i slægten, eller skal vi kalde det den indbyrdes placering og evt., oplysninger om personens liv og levned.


Sidens opbygning er anderledes end tidligere, men alligevel er meget det samme som før.

Øverst har vi, med hver sin farve, navnene på hhv. Stamfar og de seks personer som er udgangspunktet for hver slægtsgren.


Når man vælger en person-gren, får man de oplysninger som det har været mulig at finde om de personer der hører til den pågældende gren.

Princippet er så det, at ved at klikke på et foto med blå ramme eller navn med blå skrift, kommer man til de historiske oplysningerne om den pågældende person.

Hvis rammen eller teksten er rød, kommer man til personlige oplysninger om personen, hvis vedkommende har været død i mindst 10 år.


Der er to muligheder for at se eller søge på alle personer.

Via ”Slægt Oversigt” får du en total oversigt over alle godt 2400 medlemmer i slægten, opdelt efter slægts grene, her kan du søges ved at holde ”Ctrl tasten nede” og taske” f”, og så skrive det navn du søger i søgefeltet.

  

Via ”Find person” slår du først op på den søgtes efternavn og derpå finder du i alfabetisk rækkefølge det fornavn du søger, hvorpå du får en oversigt over hvad der er registreret om vedkommende.


De tre valgmuligheder: ”Historien”, ”De tidligste aner” og ”Løvenskiold”, giver mulighed for at læse noget om den historie der har været i slægtens tid, og man kan læse om de aner der går helt tilbage til år 1510.

Under Løvenskiold kan man få noget at vide om Baroniet Løvenskiold og de personer der har betydet meget for den udvikling der er sket fra stavnsbåndet og hoveritiden, til udflytningen i 1795, og videre til vor tid.


På de fleste fotos kan man med et klik få et større foto og en tekst om fotoet.

Min slægtsforskning

Tilføjelser og ændringer.

Vejledning.

Tak for indsendte bidrag.

 Min slægtsforskning.

Slægtsforsker oplysninger.
 
 EU-persondataforordning.

 Politik - Personoplysninger.

 Læs om denne udvidelse.

Ophavsret.

Slægtens historie, kort.

ROLSTED!   Et bynavn?   En Slægt?

Slægtsgården i Nyrup ca. 1800

5

Slægt medlemmernes Sider.

Tonni & Jørgen Rolsted

Familien Carlsen

Randi & Richardt Rolsted

Keramiker Anne Rolsted

Morten Mikkel Meilhede Rolsted


Tover Voss (malerier)

Helle Rolsted (Malerier)

Casper Rolsted




Rolsteds Slægtens historie, kort.


Forord.


Jeg havde lyst til at skrive en bog mere om slægten Rolsted, men droppede det fordi jeg ikke syntes jeg havde nok relevant materiale til, at en bog mere om Rolsted slægten, kunne blive interessant.

I stedet ændrede jeg hjemmesiden således, at der blev tale om en slags online slægtsbog, altså hvor man kan finde rundt i slægten og finde relationerne mellem de enkelte personer.
Ikke med persondata for nulevende personer, men et sted hvor hovedvægten er lagt på oplysninger om de enkelte personers liv og virke, og ikke mindst om samfundet i tiden.

Jeg har siden fundet mange nye oplysninger om de enkelte personer, så det giver mening at lave en kort samlet oversigt over slægtens liv og historie, som man så kan læse mere om, på slægtssiden.


Slægt og betydning?

Ordet slægt betyder, at tilhøre en gruppe personer, der dokumenteret
nedstammer  fra  samme forfader.
Hvad slægtens betydning har været igennem tiden, er selvfølgelig individuelt.

I renæssancen var et langt slægtsforløb beviset på, at man var en rigtig adelsmand.

Rolsted slægten har ingen adelige, men den har haft flere personer der har arbejdet i,
og for det danske samfund.
Flere er blevet offentligt rosende omtalt, og har fået hædersbevisninger, f.eks. Dannebrogorden, mm.

Ved en gennemgang af de seks af Niels Rolsteds børn der blev gift, finder man nedenfor
de personer, der har været offentlig omtalt, klaret sig godt, og er blevet hædret.
Der kan sagtens være flere, som jeg blot ikke har fyldestgørende oplysninger om.  

Slægtens opståen.

På godset Hellerup på Fyn var der en Rasmus Nielsen, gift med Karen Thygesdatter, de var hoverigørende på godset Hellerup, hvis daværende ejer var Etatsråd Schmidt, tolder og postmester i Nyborg.
De fik 10 børn, bl.a. Niels og Karen. Da Niels var 4 år gammel, blev forældrene sat fra gården og fik som bolig, et jordløst hus i byen.

Med fattigdom ernærede Niels moder, som kunne væve, familien i omtrent 5 år. Et par somre var Niels ude at tjene bønder, hans beskæftigelse var da at køre plov og at vogte kreaturerne på marken.

År 1772 døde begge Niels forældre samt en voksen bror og et lille barn i løbet af 4 uger af ”Springler”, Niels mistede i samme sygdom synet på sit højre øje.

Nu var Niels og den to år yngre Karen, alene tilbage, de gik omtrent et i et halvt års tid på omgang hos folk i byen og fik føden, inden de kom til Herregården Hellerup, hvor Karen blev hønsepige og Niels svinehyrde.

Niels, som blev slægten Rolsteds stamfar, tog først navnet Rolsted da han blev gift i 1788, men da han er født i Rolsted by i 1760, anser jeg det som, at slægten stammer fra 1760.


Niels Rolsted.

Fra Niels erindringer ved vi at han blev skriverdreng på postkontoret i Nyborg, og sener blev tjener, kom til København hvor han blev tjener hos etatsråd Borre, og sammen med ham lærte noget om damer og livet i en storby.

Efter at Niels kom til baroniet Løvenborg i 1782, fik han facon på sit liv, først blev han gift med en af pigerne på godset, Mette Sophie Grønbech, og siden blev han, først skovfoged senere skovrider.

Niels og Mette fik ti børn, de to første piger døde, den ene efter to år og den anden syv måneder.
Af de 8 andre blev den ene pige invalid, og den yngste dreng blev aldrig gift.
Altså var der seks der blev gift og stiftede familie der udgør hver sin slægtsgren, hvorom der er noget at berette.

Niels søster Karen kom indirekte også til at spille en rolle i slægten, idet Karen, som også havde taget Rolsted som efternavn, blev gift med Henrik Alexander Frederik Fischer, og deres datter Else Birgitte Fischer, blev gift med Niels og Mettes søn Rasmus.

Niels Rolsted var en meget jordnær person, og hans skolegang havde også kun givet han mulighed for at læse og skrive.
Han skriver f.eks. ikke noget om, hvad der sker ude omkring i verden, selv om han må have hørt om det via de personer der jævnligt frekventerede baronen på Løvenborg.

Selv ikke slaget på reden i 1801, eller den efterfølgende krig med England og siden tabet af Norge i 1814 beretter han noget om, og han beretter heller ikke noget om sin rejste sammen med sønnen Henrik, til Norge i maj 1819.

Niels udførte et stort og dygtigt arbejde på Løvenborg gods, bl.a. med istandsættelse og opbygning af skovfogedhuset, som Baron Løvenskiold derefter døbte ”Skovlyst”, og det til trods for han som barn havde mistet synet på det ene øje.

Som bevis på baronen og baronessens agtelse af Niels, og det arbejde han havde gjort, blev Niles i 1832 belønnet med en sølvpokal for 50 års tjeneste.

Hans ”Levnedsløb” er et vidnesbyrd om, at selv om man starter som svinehyrde, kan man ved flid og arbejdsomhed, drive det langt i livet.


Carl Frederik Herman Rolsted.

Stamfar Niels første søn Carl Frederik blev forvalter på Holla/Ulefos jernværk, og det at han blev Hollas første talsmand og senere Lensmand, var i sig selv en hæder.

Carl Frederik blev båret til dåb af baronesse Frederikke Juliane, som gudmoder har hun nok haft en finger med i spillet da Carl Frederik, først kom til Frederiksvern i Norge, og derfra kom til Holla jernværk som forvalter, det senere Ulefos værk.  

Carl Frederik bliver hurtigt en meget skattet person hos grev Eggert (Agga) Løvenskiold, en bror til baronen på Løvenborg.
Og da det efterhånden viser sig ikke, at værket rentabelt at drive værket, fik Carl fuldmagt til at få det bedste ud af det. Det ender dog med at værket bliver solgt på tvangsauktion.

Carl Frederik blev i 1837 valgt til Holla’s første borgmester, og havde hvervet til 1841. Fra 1847 til 1879 var han lensmand i Holla.

Carl havde erhvervet gården Dagsrud, som sønnen Niels Ambrosius overtog efter faderens død.
På et tidspunkt besøgte stamfar Niels sin søn og svigerdatter i Norge, og sener var Niels to sønner på besøg hos broderen på Dagsrud i Norge.

Carl Frederiks søn Niels Ambrosius Marius blev byfoged i Skien, hans søn Bredo blev statsrådssekretær i den Norske regering, og fulgte den Norske konge i flugtdagene, fra tyskerne i 1940.

Niels Ambrosius fik 8 børn, og det syvende barn var Bredo Rolsted.


Charlotte Christine Amalie.

Stamfar Niels datter Charlotte Christine Amalie blev gift Bahn, men senere fik nogle af drengebørnene fra denne gren mellemnavnet Rolsted, en af dem der ved den nye navnelov af 2006, slettede efternavnet og tog mellemnavnet Rolsted, var vicegeneraldirektør ved DSB Ernst Rolsted,

Niels og Mettes eneste pige der blev gift, var Charrlotte. Hendes efterkommere var ikke blevet beskrevet i de to første slægtsbøger, men fordi tiden var en anden da jeg udgav slægtsbog nummer tre i 2010, og fordi det har vist sig at personer fra denne gren senere blev kendt under navnet Rolsted, har det været relevant at registrere Charlottes efterkommere, hvilket bl.a. også har ført til at familien Carlsen, også er godt repræsenteret.

Der har givet været en vidden om at der har været en Rolsted tilbage i anerne, for i 4 led efter Charlotte, giver Hansine Marie sine drenge, Rolsted som mellemnavn, og hendes mand kalder sig Rolsted selv om han er født Jensen. Hansine gifter sig igen og får en søn som kommer til at hede Erik Rolsted Olsen, hans datter kommer til at hede Berta Rolsted Olsen, og sønnen Arne Rolsted Olsen

I 5 led efter Charlotte giver Ebba Pauline Voss sine to drengebørn, Rolsted som mellemnavn.
Den første kommer til at hed Ernst Rolsted Jensen, og hans søn kommer til at hede Henrik Rolsted.  
Den anden søn kommer til at hede Leif Rolsted Jensen, som igen giver sine to drenge Jan og Torben, Rolsted som mellemnavn.
I 2006 kommer der en ny navnelov, der gør det lovligt at slette sit efternavn og i stedet benytte sit mellemnavn. Hvor mange der har gjort det vides ikke, men både Ernst og sønnen Henrik har slettet efternavnet Jensen.

Ernst blev som vicegeneraldirektør for DSB, landskendt under navnet Ernst Rolsted Jensen.
Han har desuden beklædt flere tillidsposter og var en af initiativtagerne til oprettelsen af Danmarks Jernbane Museum i Odense.
Den 5. marts 1986 blev han udnævnt til kommandør af Dannebrog.


Hans Christian Rolsted.

Stamfar Niels anden søn Hans Christian, blev gartner på Løvenborg og senere Skovrider efter sin far.  

Hans Christians 1. søn Niels Frederik Christian var med i treårskrigen med hertugdømmerne fra 1848-51, og har skrevet 46 breve til sine forældre, breve som er gengivet andet sted på slægtssiden.
Han blev siden fuldmægtig på herregårdskontoret i Holbæk og senere godsforvalter på Frydendal.

Niels Frederik Christians søn Hans Christian Vilhelm blev viceskoledirektør i København.
Han oprettede hjælpeklasserne for småt begavede eller sent udviklede børn, og værneskolen for sinkerne. Han har som en række betydende skolefolk, fået en vej i København opkaldt efter sig.
Hans Christian blev Ridder af Dannebrog i 1904.


Hans Christians 2. søn Michael Herman blev gartner på Løvenborg efter sin far. Fra, 1862-1906 var han skovfoged i Bromme skov under Sorø Akademi. Han blev Dannebrogsmand, dekoreret 26. maj 1892.

Michael Herman blev ikke gift, hans søster Margrethe Sofie boede hos ham som husholderske.
Hans bror Niels Frederik Christian døde i en ung alder hvorefter Niels søn Hans, og han søskende fik deres hjem hos farbror Michal Herman, ligesom hans forældre boede hos ham da de blev pensionister. Michael Herman omtales rosende i bogen Sorø.


Eggert Christoffer Rolsted.

Stamfar Niels tredje søn, var Eggert Christopher, efter ham kendes kun en person der er skrevet om, idet barnebarnet Eggert Christoffer Rolsted har siddet i St. Tåstrup sogneråd fra 1913-17

I Eggert Christoffer grenen bevares Rolsted navnet kun via et af de fire børn, Karen Sofie, Jens, Frederikke og Niels Christian. Karen bliver gift Hjulmand, Jens bliver ikke gift, Frederikke bliver gift med Carl Christian Pedersen, hvorved Carlsen navnet opstår.

Niels Christian er den eneste der fører Rolsted navnet videre, idet datteren Marie Kirstine giver sine børn Rolsted som mellemnavn, og sønnen Hans Peters 10 børn kommer alle til at hede Rolsted, men derefter optræder Rolsted navnet kun som mellemnavn.

Det niende barn var Eggert Kristoffer Rolsted der sad i St Tåstrup sogneråd.

Der kan selvfølgelig være flere fra denne gren som har heddet Rolsted, der har udført arbejde eller hverv der kunne være interessante at omtale, med det er kun personer med navnet Carlsen der er nogen vidden om.

Rasmus Rolsted f. 1800.

Stamfar Niels fjerde søn Rasmus, fæster en gård i Nyrup, Ugerløse, hans søn Hans Peter køber gården i Nyrup i 1

Denne gren er den største og mest livskraftige, og her er der mange oplysninger der er interessante.

Stamfar Niels søster Karen, tog også Rolsted som efternavn, hun gift med Henrik Alexander Frederik Fischer, og deres datter Else Birgitte Fischer, og hun blev gift med Rasmus, altså var det fætter og kusine.

Rasmus og Else Birgitte fik 5 børn, Henrik, hvorom der intet vides. Niels Gotfred, som fik 6 børn, Hans Peter, som fik 9 børn med 3. hustruer. Frederik som fik 6 børn, og Karen Sofie som der ikke er oplysninger om.
Det betyder at der allerede i andet led var mindst 26 personer der kunne fører slægtsgrenen videre.
Den seneste optælling for ca. 5 år siden, sagde at der var 670 personer i grenen, hvoraf de 261 bar navnet Rolsted.

Rasmus var fæster af en gård i Nyrup, og da Niels blev pensioneret i 1836, flyttede han ind hos sønnen Rasmus, her boede han og hans invalid datter Karen Sophie til deres død, Niels døde den 7. Jan. 1847, og Karen døde den 18. Maj 1874.

Rasmus’ søn Hans Peter overtager gården efter sin far, men sætter den til salg i 1897. Den bliver ikke solgt og går så i arv til Hans’ søn Rasmus og Kirstines adoptivbarn Aase Birgitte. Hun sælger gården i 1990, efter at den har været forpagtet eller ejet af slægten Rolsted i 160 år.

Rasmus’ barnebarn, Niels Johannes, bliver førstelærer og kirkesanger i Kølkær, han ydede et stort socialt arbejde i brunkulslejerne i Søby, som han har skrevet en bog om.
Han har også skrevet en bog om et uheld der kostede hans kones liv og ham selv 5. måneders sygelejet.
Han er tildelt fortjenstmedalje i sølv.

Hans Peters barnebarn, Holger blev Bronzestøber og har bronzefigurer stående mange steder i Danmark, og også i udlandet.


Henrik Wilhelm Rolsted.

Stamfar Niels femte søn Henrik Wilhelm blev skovrider på Ryegård.
Denne gren har mange skovfolk, hvor Niels sølvpokal er gået i arv fra far til søn.
Det er samtidig den gren hvor der er flest personer som har været offentlig omtalt, for deres arbejde i samfundets tjeneste.

Henrik fik 4 sønner hvoraf Niels tog til Sverige.

Henriks 2. søn Frederik Carl Christian var Godsforvalter på Gyldenholm 1865-77, og på Valbygård 1877-91.

Henriks 3. søn Henrik Jørgen blev skovrider på Ryegård efter sin far.
Hans søn
Ernst Viggo kom til Krengerup på Fyn, først ved opmålingsarbejde, men den 1. maj 1913, blev han Skovrider.

Ernst Viggos søn Jørgen blev i 1950 ansat som godsforvalter på Korselitse Skovdistrikt. I 1964 udnævntes han til skovrider for distriktet, og i 1980 overtog han det samlede ansvar for Fideikommisets. Han udnævntes i 1990 ved sit 40. års jubilæum til Ridder, han er nu ridder af 1. og 2. grad af Dannebrogordenen.

Henriks 4 søn Emil Vilhelm blev skolemand og var fra 1887 til 1915 forstander på Åndssvageanstalten Gl. Bakkehus.
Han blev ridder af Dannebrog i 1892.

Emils første søn Carl Christian blev boghandler og var redaktør af Bogormen 1904-05, og redaktør af Dansk Boghandlertidende 1924-28.

Emils anden søn Hans Aage blev major, og havde en lang uddannelse og karriere inden for hæren, Chef for Generalstaben 1941-45 Kommandør af 1. grad af Dannebrog og Dannebrogsmand.

Emils tredje søn Sophus Hjalmar blev Kaptajn i Flåden og Ridder af Dannebrog, den 2 april 1934.

Emil Vilhelms erindringer fortæller meget udførligt hvad han har udrettet i sit liv.


Henrik Wilhelm kom til Norge 1819, med den hensigt at skulle have en uddannes som skytte, men det gik ikke som forventet.
Henrik kom hjem til Danmark i 1820, og blev først skytte, siden Skovrider på Ryegaard under Stamhuset Rosenkranz fra 1829-72.

Om Henrik Wilhelms liv og virke på Ryegård, beskriver sønnen Emil Vilhelm meget udførligt i sine erindringer, så det er der ingen grund til at gå mere ind på.


Efter Emils Dimission fra Jonstrup seminariet i 1867 tog Henrik Wilhelm sin søn Emil Vilhelm med på en rejse til Norge, hvor Henrik besøgte sin bror Carl Frederik der havde været forvalter på Holla jernværk, og som boede på gården Dagsrud.
Det blev 21 år senere i 1888, til endnu et besøg i Norge på Dagsrud, der nu ejedes af Carl Frederiks søn Niels Ambrosius som havde arvet gården efter sin far.
Besøget skete sammen med broderen Hans Christians søn Hans Christian Vilhelm, som i sin egenskab af viceskole direktør i København, skulle til et skolemøde i Kristiansand.


#top

Rolsted, fra by- til Slægts- navn.

Rolsted, fra by- til Slægts- navn.

Slægten Rolsted.

I 1905 kom den første fortegnelse over Rolsted slægten, den var samlet af H. W. Rolsted,
og bestod af mindre end 200 personer.

I 1960 udkom der så en egentlig slægtsbog, samlet, videreført og udgivet af Dyrlæge Niels A. Rolsted, den havde oplysninger om ca. 350 personer
Den bog fik mine fire brødre og jeg hvert et eksemplar af, og interessen for slægten var vagt.
Der skulle imidlertid gå næsten 40 år, før de første skridt blev taget til en ny slægtsbog.

En gang i 1990’erne besøgte jeg byen Rolsted på Fyn, og jeg er ret sikker på, at der dengang stod Rolsted på byskiltene, for jeg undrede mig over, at der på såvel skolen, som på de forskellige virksomheder, stod Rolfsted.
En henvendelse til stednavneregistret gav mig den oplysning, at byen hed ”Rolsted” uden f,
så stavemåden Rolfsted var altså ikke autoriseret.

Jeg aftalte på et tidspunkt med min far at vi skulle opdatere slægtsbogen, men først da jeg gik på efterløn i 20002, kom der gang i projektet, desværre døde min far i 2004, og opnåede altså ikke at se den slægtsbog, jeg udgav i 2010.

Min undren over hvordan en by der i 1760 kunne give navn til Rolsted slægtens stamfar, født Niels Rasmussen, senere var kommet til at hede Rolfsted.

En forklaring på hvordan navnet er blevet ændret, fandt jeg i en artikel fra 2004 i Fyns Stiftstidende, læs hele artiklen herunder.

Tilbage står nu, at hvis nogen nævner, eller støder på navnet Rolsted, vil der altså være tale om en person der tilhører slægten Rolsted.

Jeg har altid syntes at det var spændende at tilhøre en slægt, og specielt Rolsted Slægten.

Jeg har tidligere skrevet om Niels og Mette Sophies børn og deres børnebørn, som på flere måder har beklædt fremtrædende stillinger i samfundet herunder

Ud over disse personer, er der sikkert mange andre der har haft et spændende job og har høstet hæder og ære, de har blot ikke været personer i et offentligt ærinde, hvorom der er berette i aviser og tidsskrifter.

På en eller anden måde har det, at Rolsted slægten er ene om Rolsted navnet, sat nogle tanker i gang hos mig.

Niels forældre dør i 1772, hvorpå Niels og søsteren Karen står alene tilbage.
Som henholdsvis hønsepige og svinehyrde, og næsten ingen skolegang, skal de nu klare sig selv fremoverfor mig.
Herfra bliver Niles skriverdreng på postkontoret i Nyborg, senere tjener, inden han drager til København for at blive tjener. Herefter bliver han tjener hos baron Løvenskiold på Løvenborg, derefter bliver han skovfoged, og ender med at blive skovrider og belønnet med en sølvpokal for 50 år tro tjeneste.

At slægten har klaret sig godt, er der flere beviser på, men når man ser på Niels barndom og på hvad han så har nået, så gør det i hvert fald mig, stolt af at tilhøre Rolsted Slægten.