Galleri

Løvenskiold

Aner

Nyt

Historisk

Fotos fra Niels Rolsteds bosteder.

Løvenborg Godsarkiv

Jacob Borthig
En købmand kommer til Køge

 September Nyt
Oktobrt Nyt

En bondegårds endeligt

Fra Stavnsbånd til Grundlov

Fotos af Slægtsgården 2005

Løvenskiold og Rolsted Slægterne



I Niels Rolsteds fodspor


Dagligliv omkring Baroniet Løvenborg









Slægten Rolsted fra 1760

Niels Rolsted Stamfar

Carl Frederik Hermann  Rolsted

Charlotte Christine Amalie Rolsted

Hans Christian Rolsted

Eggert Christopher Rolsted

Rasmus Rolsted

Emil Vilhelm Rolsted.

Clara Adamine Elisabeth Pedersen 1857-1930

Carl Christian (1878-1966)

Kirsten Caroline Amalie (1881-1973)

Hans Aage (1884-1966)

Eigil Asbjørn (1888-?)

Henrik Emil Vilhelm (1890-1970)

Sophus Hjalmar (1892-1944)

Ellen Hulda Clara (1896-1919)

Olga Henriette (1898-?)

Emil Vilhelm

1848-1928

Carl Christian

Carl Christian

Kirsten Caroline Amalie

Hans Aage

Hans Aage

Svend Ingolf Jantzen

1878-?

Gerda Johanne Ouzen 1889-?

Eigil Asbjørn

Henrik Emil Vilhelm

Sophus Hjalmar

Sophus

Chatrine Maud Brown

1889-?

Jolanda Del Fari

1912-1995

Vera Sofie Gudrun Bengtsen 1903-41

Olga Henriette

.Link til Historier/Fotos


Emil Vilhelm Rolsteds Erindringer side 1

Emil Vilhelm Rolsteds Erindringer side 2

På denne side vises fotos/silhuetter af en der har ført slægten videre, samt dennes familie.
Klik på et Foto/silhuet med blå ramme, eller navn, for at komme til siden med oplysninger om vedkommende, i både tekst og billeder.

Hvor der er rød tekst under et foto/silhuet, kommer man med et klik der til vedkommende på slægtssiden.

Ellen Hulda Clara

Emil Vilhelm Rolsted:


Dansk Biografisk Leksikon og Kraks Blå bog skriver, at Han dimitteredes fra Jonstrup Seminarium 1867, blev samme år Andenlærer i fødesognet Rye, gennemgik det 3 årige" Monradske Kursus" i 1872, hvorfra han tog Examen 1875.

Efter at have undervist ved Privatskoler blev han i 1875 inspektionshavende Lærer ved det kongl. Opfostringshus 1875-83; Forstander for Kbh. skolevæsens Internat for vanskelige børn, 1883-87, fra 1887-1915 Forstander for Åndssvageanstalten på Gl. Bakkehus, hvor han virkede i 28 år, og bl.a. tog aktiv del i omorganiseringen af anstaltens organisation og metodiske behandling af den almue.

Han var: Formand for Frb. skolekommissionen 1909-13 og for Kbh.s. Amtsråds skole­udvalg 1916-18; medlem af bestyrelsen for Åndssvageanstalten på Gamle Bakkehus Ebberødgård med Filialer 1915. Medlem af Pædagogisk Selskabs Repræsentant­skab.

Rolsted vandt sig et anset navn som talentfuld pædagog og dygtig administrator, han har udført et betydningsfuldt Arbejde både for de forsømte Børn og de ånds­svage.

De ret­­nings­­linjer han afstak bragte normalskolen vigtige impulser på undervisningens område

Ved Oprettelsen af Plejeanstalten på Ebberødgård 1892, er Gl. Bakkehus blevet en ren Undervisningsanstalt, og her er foretaget en Række indgribende Reformer i Undervis­ning, Forplejning, Personale m. m.
På flere Rejser i udlandet har han gjort sig bekjendt med Abnormanstalter, og han
stude­re­de forskellige former for skoler og anstalter, bl.a. har han skrevet en beretning om ”Den forsømte og brødefulde ungdoms opdragelse” i Amerika sidst i 1800’tallet.
Beretningen er på 24 sider, og er trykt i: Særtryk af Nordisk Tidsskrift for Fængselsvæsen, 1886.


Emil og Clara omgivet af deres børn

og 1 svigersøn, samt 2 ukendte.

Ovenstående beskrivelse af Emil fortæller fakta om Emil Vilhelm, men hvis man læser hans Erindringer får man et godt indtryk af ham som person, som mand, far og ikke mindst som en anerkendt forstander og leder af Åndsvageanstalten paa Gl. Bakkehus.
Hans beskrivelse af hans arbejde er meget detaljeret, uden på nogen måde at han fremstiller sig selv som en betydende person, men det skinner tydeligt igennem, at han har brændt for sit job, for sine ansatte og ikke mindst for de personer der var anbragt på Gamle Bakkehus.

På samme måde dokumenterer de udtalelser som der findes sidst i erindringerne tydeligt, hvilken betydning hans arbejde havde, hvor anerkendt han var for sit arbejde samt ikke mindst afholdt af beboerne og personalet.


Det kom Jørgen Rolsted i Roskilde for øre, at Bramsnæs lokalarkiv havde noget liggende om Emil Vilhelm Rolsted. Det viste sig at vær hans erindringer på ikke mindre end 308 sider som Jørgen fik lov at kopiere, og hvor jeg fik et eksemplar. Jeg fandt at det var så interessant, og at det kunne bruges i forbindelse med den bog jeg var ved at skrive, og som jeg udgav i 2015. Jeg rettede derfor henvendelse til familien for at få tilladelse til at bruge materialet,det fik jeg og jeg fik mere materiale samt fotos som jeg kunne bruge i forbindelse med slægten.
For at kunne anvende materialet var det nødvendig at renskrive det, hvilket resulterede i 168 tætskrevne A4 sider uden fotografier, hvilket var for meget til at bruge i bogen. Jeg anvendte nogle afsnit i bogen og lagde senere hel indholdet ud på slægtssiden, og nu har jeg så lagt det ind her i Almen oplysninger om Slægten, og indsat fotos der viser noget fra tiden, samt bolig og personbilleder.

Bakkehusets historie går helt tilbage til 1620’erne og anses for at være Frederiksbergs ældste bygning.

Navnet henviser til husets beliggenhed på Valby Bakke. Huset hørte oprindeligt under Københavns Ladgård der leverede landbrugsprodukter til Københavns Slot. Fra 1774 blev det traktørsted og landevejskro.
Landevejen fra Roskilde til København løb dengang igennem Valby og lige forbi Bakkehuset. Huset var i mange år en fritliggende, firlænget gård med et stort jordareal knyttet til.


I midten af 1700-tallet var huset ejet af landets statsminister, greve Johan Ludvig Holstein, der var ophavsmand til idéen om at flytte landevejen op forbi Frederiksborg Slot på Valby Bakke med fortsættelse videre i Vesterbrogade ind mod byen. Flytningen af vejen betød, at der senere ikke kunne drives kro, og i stedet blev Bakkehuset lejet ud til sommergæster som enkeltværelser og mindre lejligheder.
Som sommergæst flyttede Knud Lyne Rahbek ind i huset, og fra 1787 boede han der som fast lejer sommer og vinter.


I 1798 giftede Knud Lyne sig med Kamma Heger, og i 1802 købte de Bakkehuset og flyttede fra em lille, lejet lejlighed på 1, sal ned i den større stuefløj i hovedfløjen, medens resten af huset stadig blev lejet ud. Ægteparret Rahbek boede i Bakkehuset til deres død i  henholdsvis 1829 og 1830.

Bakkehuset blev stadig udlejet ud til sommergæster. Historikeren Troel Troel-Lund, forfatteren og litteraturkritikeren Johan Ludvig Heiberg og  skuespillerinden Johanne Luise Heiberg samt digteren N.F.S. Grundtvig boede således i huset i 1840’erne.


Åndssvageforsorgen i Danmark begyndte med oprettelsen af åndssvageanstalten Gamle Bakkehus i 1855 på initiativ af lægen Jens Rasmussen Hübertz (1794-1855). Ifølge en opgørelse i 1847 var der i Danmark i alt 1995 åndssvage. Hübertz beskrev i 1841, hvilke vilkår gale og åndssvage levede under.

Han fandt på det tidspunkt 133 "indplankede" mennesker, dvs. mennesker, som var spærret inde i båse i stalde, i udhuse e.l., men fremhævede selv den diagnostiske usikkerhed mht. at adskille sindssyge fra åndssvage. Hübertz fik på baggrund af sin undersøgelse gennem indsamlinger og lotteriindtægter skaffet midler til oprettelse af Gamle Bakkehus.

I 1855 blev Bakkehuset omtalt som, ”asyl for idiotiske, svagtsindede og epileptiske børn”, og den større nabobygning, Rahbeks Allé nr. 21, opført.


Fra 1865 fandtes der to anstalter for åndssvage i Danmark: Gamle Bakkehus og De Kellerske Aandssvageanstalter. De lå begge i København, men 1898-99 flyttede De Kellerske Aandssvageanstalter til Brejning ved Vejle. Frem til 1895 var De Kellerske Aandssvageanstalter en privat anstalt med egen bestyrelse, mens Gamle Bakkehus var ledet af en bestyrelse på fem medlemmer under overopsyn af Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet. I 1895 overgik De Kellerske Aandssvageanstalter til at blive en selvejende institution. I 1902 blev de tidligere Kellerske institutioner i København, Karens Minde, Lillemosegaard og Gammelmosehus, overtaget af Gamle Bakkehus-anstalterne, som allerede 1890-92 havde opkøbt ejendommen Ebberødgård ved Birkerød. Fra 1929 taler man om Østifternes Aandssvageforsorg og De Kellerske Aandssvageanstalter.


Omkring 1900 flyttede asylet, i folkemunde kaldet Åndsvageanstalten, fra Bakkehuset til Ebberødgård.
I 1925 åbnede De Rahbekske Mindestuer i Bakkehusets hovefløj, og her blev Kamma og K.L.Rahbeks lejlighed senere rekonstrueret.


Ovenstående stammer fra Bakkehusmumuseets beskkrivelse på hjemmesidem. Bakkehusmuseet.dk


Kilder: Bakkehus museet og Birgit Kirkerbæk: åndsvageforsorg i DEN Store Danske, Gyldendal. http://denstoredanske.dk/index.php?SideId=185459

Dødsfald
Forstander E.V. Rolsted.

Den tidligere Forstander for Gamle Bakkehus EMIL VILHELM ROLSTED er i Gaar afgaaet ved Døden i Huset hos sin Søn, Boghandlwe Carl Rolsted paa Vesterbro.

Han var født den 6. Maj 1848 paa Ryegaard Skovridergaard ved Roskilde og tog nitten Aar gammel Skolelærereksamen snart efter med et udvidet Tillæg paa Rye Højskole. 1875 knyttedes han som Inspektør til Opfostringshuset, var senere Forstander for Byen Københavns Internat for unge Vagabonder, og endelig i 1887 fik han Ledelsen af Aansvageanstalten paa Gamle Bakkehus, som han i 28 Aar førte frem til en mønsterværdig Institution.

Metode og Organisation gik Haand i Haand hos ham med Humanitet og et fintmærkende psykologisk Instinkt over for Eleverne. Efter at Ebberødgaard var blevet oprettet, blev kun de mindre syge Børn tilbage på Bakkehuset, og det gav Rolsteds Gerning en mere fast Koncebtration.
For Frederiksberg Skolevæsen havde han ogsaa megen Betydning som Forman for Skolekommissionen og for Amtsskoleraadets Udvalg. Da Rolsted i 1915 trak sig tilbage, var det, dels fordi hans gamle Ven, Departementschef Asmussen var gaaet bort, dels fordi han ønskede sin yngre Medhjælper Maius Damm frie Hænder. I 1992 døde Damm, og nu er Henry Olsen Forstander

Forstander Henry Olsen siger om sin kære, afdøde Mester og Forgænger:
”Rolsted var interesseret til det sidste i Bakkehuset og i hele Arbejdet for de Syge. Jeg havde i Vinter skrevet et Sted, at han havde betydet mere end nogen anden i Undervisningsarbejdet for Danmarks Aansvafe, og saa fik jeg saa sent somden 10. Dennws et Blyatsbrrev fra den nu svage Mand, hvori han Sagde”
”Det er ingen i god Forstan ærekær og daadkraftig Mand godt eller behageligt at blive stillet højere op, end hans Evner og Gerning berettiger.”

Aaa dybt beskeden var dette fremragende Menneske til det sodste. Hans Syn paa Børnene var: ”Hvad ville jeg gøre, hvis denne Stakkelbar mit Barn?” Og derefter handlede han”

Rolsted boede nogle Aar i en lille Villa i Hillerød, hvor han fremelskede en dejlig Have, men efter en viksen Datters Død bosatte han og hans Hustru Clara, født Pedersen, sig i København, hvor de var Sønnerne nærmere. To er i Amerika, men foruden Boghandleren er der ogsaa Infanterkaptajn Hans Aage R. Og Marinekaptajn Sophus Hjalmar Rolsted.

Mindeord om Forstander E. V. Rolsted.


Da vi Onsdag den 21. Marts saa Flaget paa halv Stang paa G. Bakkehus’ Skolehjem, vidste vi, at vor kære, gamle Forstander var afgaaet ved Døden efter længere Tids Sygdom.’

 Forstander Rolsted var født d 6. Maj 1848 paa Ryegaard Skovridergaard ved Roskilde, tog 19 Aar gammel Skolelærereksamen med et udviddet Tillæg paa Rye Højskole, knyttedes i 1875 til Opfostringshuset so Inspektør, blev senere Forstander ved Internatet fo unge Vgagbonder og i 1887 Forstander paa Aandsvageanstalten ”gl. Bakkehus”, hvilken Stilling han beklædte  1. April 1916.
Vi der i mange Aar fik lov at arbejde under Forstander Rolsteds Føreskab, staar med den største Beundring og Hengivenhed for ham; han var den myndige, men kærlige forstaaende Forstander overfor de aandsvage Børn og Personalet; - Børnene elskede ham; tillidsfuldt kom de til ham med alle deres smaa Sorger og Glæder, og altid følte de sig forvisset om at finde Forstaaelse og Hjælp hos ham, og dog havde de den dubeste Respekt for ham.

Man gamle Elever sidder rundt i Danmark med Tak i deres Hjerte for, hvad han har været for dem.


Han var en gudsbenaadet Lærer; vi, der har haft den Glæde at høre paa hans Religionstimer, glemmer dem aldrig, dybt præget som de var af hans milde Sind og alvorlige Tro paa Gud: - og hvor kunde han virke opmuntrende og hjælpende, når han, interesseret som han var i Undervisningen, overværede vore Timer; - det var, som fik vi mere Mod og Lyst til at fortsætte vor vanskelige Gerning.
Vi har mistet en faderlig Ven og en god Raadgiver; men vi vil stedse mindes ham i Ærbødighed.

Ære være hans minde.

Den 26. Marts 1928.

Hellene Schiønnemann,
Lærerinde v. Gl. Bakkehus.

Reformskoler i Amerika af Forstander Emil Vilhelm Rolsted.  


På flere rejser i udlandet studerede Emil forskellige former for skoler og anstalter, bl.a. har han skrevet om ”den forsømte og brødefulde ungdoms opdragelse” i Amerika sidst i 1800’tallet.

Således skal her gengives flere detaljer fra et, Særtryk af Nordisk Tidsskrift for Fængselsvæsen, 1886.


Emil skriver om anstalterne, at de kun sjælden optager børn af begge køn, og de skoler som særligt er bestemt for piger kaldes i almindelighed ” Industrial school” medens skolerne for drenge kaldes for ”Reform schools”, den enkelte stat har sin egen lovgivning, men ved at gøre sig bekendt med en enkelt stats reformskoles lov kan vi få et godt indtryk.


Annual report of the Connecticut state reform school,  Meriden 1185.

§1. Når en dreng under 16 års alder er overbevist om en forbrydelse eller forseelse, som straffes med bøde eller fængsel, dog ikke livsvarigt, kan retten eller fredsdommeren, alt efter omstændighederne, overgive ham til reformskolen, hvor han skal forblive, til han har nået 21 års alder, medmindre han forinden er sat i frihed af skolens direktion.


Dommer ved statens kriminal- og politiret såvel som fredsdommer skulle have magt til at overgive til reformskolen:

1. Enhver dreng under 16 år, som enten ifølge en nu i staten gældende lov eller ifølge en lov, som senere træder kraft, måtte være skyldig til fængselsstraf.

2. Enhver dreng under 16 år, hvis forældre er anklagede for sådanne forbrydelser osv.

3. Enhver dreng under 16 år, som er blottet for et passende hjem, osv.

4. Enhver dreng under 16 år, som er uforbederlig eller stadig ringeagter sine forældre eller sin værges befalinger, osv.

§2. Enhver dreng, som sendes til reformskolen, skal forblive der, indtil han er 21 år gl., medmindre han tidligere løslades eller anbringes i lære; men ingen dreng må tilbageholdes i anstalten, efter at forstanderen har erklæret ham for fuldstændig forbedret.

§3. Omhandler modtagelse på skolen …


§4. - om hjælp til flygtede personer  skal der betales, ikke under 10 og ikke over 100 dollars i bøde.


§5. Om direktionens bemyndigelse til at anbringe drenge i beskæftigelse og foranledige ham undervist i sådanne nyttige kundskaber, som passer for hans alder og evner; … osv.


§6. Forhold under lærepladsen og tilbagetagelse af drengen …

§7. Udskrivelse af drengen på prøve …

§8. Alle love, som ere i strid med den foregående, ophæves herved.



Disciplin:


Som grundlag for en rigtig bedømmelse af drengens stilling og fremskridt i denne anstalt blev der den  1. januar 1885 indført et nyt system af pointgivning med plus og minus.

I henseende til de før indlæggelsen begåede forseelser inddeltes drengene i 3 klasser.


1. For mord, manddrab, opbrydning af  jernveje, landevejsrøveri, ran og brandstiftelse gives – 6000 minus.

2. For overlagt vold, bedrageri af over 35 dollars, stort tyveri, falsk og mened – 5000 minus.

3. For at hjælpe fanger til at undfly, for bedrageri af under 35 dollars og for småtyveri  – 4000 minus.


For god opførsel i afdelingen er fastsat 10 plus pr. dag.

For flid og god opførsel i skolen kan der derhos ved begyndelsen af hver måned tildeles 10 plus ekstra.

Hvis en dreng i 3 på hinanden følgende måneder har opført sig godt, gives der ham 200 plus ekstra.

Hvis en dreng underretter superintendenten eller en anden funktionær om, at nogen dreng pønser på at løbe bort, gives der ham for sådan underretning 300 plus ekstra.


Når en dreng på denne måde har fået så mange plus, at de ophæver alle hans minus, får han lov til at rejse hjem som ”fraværende med tilladelse” for 4 måneder. … osv.


I en undersøgelse hedder det:


… disse statistiske oplysninger viser dette arbejdes opmuntrende håbefulde karakter. Af de 90.000 børn, som have følt de pågældende institutioners velgørende virkninger, er det store flertal … og i det mindste for en tid af  2 år blevet underkastet den oprejsende og forædlende indflydelse af arbejde, opdragelse og religion, med det resultat at 70.000 berettes om at være for bestandigt forbedrede og lever et selvstændigt liv.





Man kunne måske i dag, en gang imellem, ønske sig en eller anden mirakelløsning for vores utilpassede ungdom,

men der vil nok ikke kunne vindes gehør for noget der blot snerper hen mod, eller ligner, ovenstående.