Slægten Rolsted fra 1760

Stamfar Carl_F Hans Christian Charlotte

Stamfar

Niels Rolsted

Carl Frederik  Hermann Rolsted

Charlotte Christine Amalie Rolsted

Hans Christian

Rolsted

Eggert Christopher Rolsted

Rasmus Rolsted

Henrik Wilhelm Rolsted

Eggert Rasmus Henrik Wilhelm

Herunder vises tre generationers efterkommere af Niels Frederik Christian Rolsted.

Niels Frederik Christian Rolsted var ansat på godskontoret på Ryegård i 2 år, og på Aggersvold i 3½ år.

I 1854 blev han ansat som fuldmægtig på herredskontoret i Holbæk. Han var godsforvalter på Frydendal (Torbenfeldt) i 1857.


Niels Frederik Christian har med sine breve til forældrene i årene 1846 til 1854, efterladt sig et uvurderligt udsagn om livet som soldat i tre års krigen 1848 til 1851.
Hans beretninger fra slaget ved Fredericia og slaget ved Isted har historisk interesse, men de fortæller også om forholdene som soldat på den tid, og ikke mindst hans holdning til det at være soldat.


Hans død i 1861 valgte han selv, men hvad årsagen var til den beslutning kendes ikke.

Der udspiller sig igen i 1877 endnu et drama da Niels enke Frederikke dør, og blot 14 dage sener dør datteren Marie, og kun 8 dage senere dør Niels mor i en alder af 80 år.

At det skyldes sygdom er en nærliggende tanke, Niels enke Frederikke var kun 45 år da hun døde og datteren Marie kun 17. år.
Niels moders død 8 dage efter barnebarnets død, kan sikkert tilskrives, at hun som enke på 4. år i en alder af 80 år, har mistet lysten til at lev efter svigerdatteren og barnebarnets død.

Frederikke der mister sin mand da hun er 30. år, og datteren Marie der mister sin far som 1-årig , har haft nogle hårde skæbner.
F.eks. må Frederikke efter sin mands død finde sig et forsørgelsesgrundlag. Hun bliver ansat på asylet i Holbæk i 1867, men viser sig ikke at være egnet og mister derfor jobbet igen. Om hun har fundet andet job senere vides ikke, men hvis ikke har hun og datteren haft en hård tilværelse, der var jo ikke megen hjælp at hent på den tid.

Niels Frederik Christian Rolsted.

Niels Frederik
Christian 1825-61

Frederikke Vilhelmine Halberg 1831-1877

På denne side vises fotos/silhuetter af ét af de seks børn der har ført slægten videre, samt dennes familie.
Ved klik på et foto/silhuet med blå ramme, eller på navne med blå skrift, komme man til den pågældendes side med oplysninger om vedkommende, i både tekst og billeder. Ved klik på en rød tekst eller foto med rød ramme, kommer man til vedkommendes på slægtssiden.

Link til Historier/Fotos

Soldat Niels’ 46 breve til sine forældre


Viceskoledirektør Hans Christian Vilhelm

Hans Christian Vilhelm Rolsted (1854-1916)

Hermann Ferdinand Rolsted (1858-1925)

Marie Frederikke Rolsted (1860-1877)

Hans Christian slægtsgrenen.

Forside

Hans Christian Vilh.

1854-1916

Johanne Lucia Andersen 1861-1931

Niels Anton Rolsted (1889-1957)

Hermann Nikolaj Rolsted (1891-1958)

Valborg M. Elisabeth Rolsted (1893-1853)

Astrid Lucia Rolsted (1895- ?)
Inge Marie Elisabethe Rolsted (1897-1958)
Ellen Rolsted (1900-?)

H.C.Vilhelm

Galleri

Løvenskiold

Aner

Nyt

Historisk

Valdbygaard d. 2. Februar 1849


Kjæreste Forældre!


Foranlediget af Faders kjære Brev af 29. f.M., for hvilket saavelsom for det af 23. f.M. takkes, skriver jeg disse Linier for at meddele Dem mine Anskuelser om den forestaaende Udskrivning, der ikke ere saa ganske overensstemmende med Deres, thi jeg indseer i Sandhed ikke at det er saa stor en Ulykke at blive Soldat, som De, efter Faders Brev at dømme, anseer det for.

Jeg vil ingenlunde nægte, at det jo i Begyndelsen vil være mindre behageligt at blive sammenstuvet i en Kaserne blandt en Mangde ubekiendte Mennesker, ligesom Exersitsen vel ogsaa i den første Tid vil blive noget anstrangende, men det kan dog ikke blive værre end man nok kan holde det ud, og den Tid i hvilken man exerceres anseer jeg ingenlunde for spildt, da, efter min Formening, ethvert ungt Menneske kan have godt af at blive lidt hærdet ved legemlig Anstrangelse, ligesom det maaskee ogsaa kan vare til Gavn i Fremtiden at vandt til at bruge Vaaben, da man ikke i disse urolige Tider veed hvad der kan skee. - Hvad dernæst den øvrige Tjenestetid angaaer, efterat Læretiden er overstaaet, da anseer jeg heller ikke den for et saa betydeligt Onde at man skulde prøve nogen store Opofrelser for at blive den qvit; thi den varer jo dog ikke længere end nærværende Krig staaer paa, og denne maa dog med Guds hjalp faa ende i Sommerens Løb, hvad enten den saa, endes til Skade eller til Gavn for os; jo! det kunde vel endog tænkes at der slet ingen Krig blev meere, men at der derimod kom en Fred istand forinden Vaabenstilstandens Udløb. Skeer dette ikke, men Krigen derimod igen bryder ud i Foraaret, saa anseer jeg heller ikke det for nogen Ulykke at komme til at stride for sit Fædreland, hvorimod jeg snarere anseer det som Noget man bør vare stolt af, og hvorfor Ingen bør undslaae sig. -


Selv naar vi ville tænke os det væste Tilfælde, nemlig det at jeg skulde falde, saa maa vi ikke glemme at saadant ikke skeer uden dens Villie der raader over Livet og over Døden, og som ligesaavel beskærmer i Krigens Tummel som i Hjemmets fredelige Sysler, og skulde dette endelig skee, da, hvor tungt det end vilde vrere for mig at skilles fra mine Kjære, kan dog ingen nægte at det var en hæderlig Maade at ende sit Liv paa, jo! jeg kan ikke tænke mig en skjønnere Død end den, at døe for sit Fædrelands ære og Vel. Kommer jeg derimod lykkelig og vel tilbage, maa det altid være en kjær Tanke at have bidraget til Fædrelandets Frelse.

Jeg kan saaledes ikke dele Deres Beklagelse over ikke at kunne stille en Anden for mig, hvilket vilde være mig meget imod, da jeg aldrig for min egen Skyld vilde giøre det mindste Skridt for at blive fri. –


Imidlertid skal jeg dog nok, da jeg seer at det er Dem saa meget om at giøre at jeg ikke bliver udskrevet, anmelde Brystsvaghed ved Sessionen, hvilket jeg rigtignok ikke troer vil hjælpe, da jeg ikke troer at Nogen kan see paa mig at jeg feiler Noget, og min Angivelse næppe bliver taget gyldig.
Jeg kan heller ikke faae bildt mig selv ind at jeg egentlig har noget svagt Bryst; desuden befinder jeg mig allerbedst naar jeg er dygtig i Bevægelse, saa jeg troer ikke Exersitsen vil skade mig. - Det er ikke bestemt endnu, naar Sessionen skal afholdes her, men den skal efter Forelydende være den 26 ds., saa vi komme da ikke ind før i en mildere Aarstid, hvilket jo er meget godt. -


Jeg maa nu bede Dem kjære gode Forædre, at De endelig ikke bestandig seer Sagen fra den mørke Side, men betragter det Hele som Noget, der vel, under andre Omstrendigheder, kunde ønskes ikke skeete, men som under nuværende Omstændigheder Enhver maa finde sig i.

Det glader mig at De nu snart ere bleven Hosten qvit, min er forbi for længe siden og jeg er nu fuldkommen rask. - Det var rigtignok en sørgelig Ende Julen havde for de stakkels Mennesker i Jyderup. - Lev nu vel kjæreste Forældre! og hils mine kjære Sødskende og andre Bekjendte fra

Deres altid hengivne
                                                          Niels

E. SK.:

Hils Grethe og bring hende min Gratulation til hendes Geburtsdag d. 14. ds.
- Forvalteren beder at hilse.

Skrillinge pr. Middelfart d. 7. Juli 1849


Kjæereste Forældre!


Igaar var det een for den danske Armee varm, men ogsaa hæderlig og heldig Dag. -

Ved et Udfald fra Fredericia lykkedes det vore Tropper at tvinge Fjenden et Par Miil tilbage, vorved alle Fjendens Batterier med Størstedelen af det derpaa varende Skyts kom i vore Hænder, saa de for det Første ere fri for at beskyde Fredericia. Det var en haard Kamp i Begyndelsen, i 2 Timer var Fjenden ikke til at rokke, hvorimod Vore et Par Gange bleve drevne tilbage, men da Vore endlig efter flere tilbageslaaede Storme paa Fjendens Batterier fik ham til at vige, fik han ordentlig Smør.


En stor Mængde Fanger, efter Sigende henimod 3000 bleve giorte, ligesom en uhyre Mængde Vaaben og 50 Ammunitionsvogne kom i Vor Magt. - Dette er vistnok een af de brillianteste Seire vi under hele Krigen have havt, og den har ogsaa igien oplivet Modet hos den danske Soldat, saa han nu ikke længer siger at vi blot gaae imod Fjenden for at slagtes. -


Beklageligt er det imidlertid at denne Affaire har kostet os én af de dygtigste og tapreste Generaler, nemlig Rye, der faldt ved en Storm paa et Batterie, der fortælles at 3 Heste bleve skudte under ham før han faldt. - Jeg kan ikke regne mig iblandt de Tropper, der saa hæderligt kjæmpede for deres Fædreland; thi mit Compagnie var ikke i Ilden, hvorimod vi vare udkommanderede paa Søen i nogle Baade for at allarmere Fjenden og hindre ham i at sende hele sin Styrke imod Fredericia. -


Vi laa paa Søen til Kl. 8 om Morgenen da vi giorde Landgang ved Snoghøi hvorfra Fjenden var trukket tilbage. Fra Snoghøi foretoge vi en Recognosering i Omegnen, men mødte ingen steds paa nogen Fjende; henimod Aften vendte vi tilbage igien til Fyen.


Jeg er rask og haaber at De ogsaa hjemme ere ved godt Helbred.

Lev vel og hils alle Bekjendte fra

Deres hengivne Søn

Niels



Udfaldet fra Fredericia blev I København betragtet som en stor national triumf og nationalromantikken blomstrede. De hjemvendende soldater fejredes overalt som sejrherrer og helte. Har man set nogle malerier fra solda­ternes ankomst og triumftog igennem København, vil man af det følgende kunne læse at malerierne ikke er overdrevne.



Fra Niels brev til forældrene den 15. sept. 1849, beretter han bl.a.

”Om morgenen kl. 7 marcherede vi fra Roskilde og ankom til Frederiks­berg Slot omtrent kl. 3, men herfra gik det temmelig langsomt, vi var vist tre timer om at marchere derfra og til kongens have, og i den tid regnede der blomster og kranse ned over os, så vi før vi nåede haven var så behængte med grønt og blomster, at vi næsten ikke kunne kende hinanden.


Desuden blev vi fra Frederiksberg slot og til Vesterport trakteret med frugt, kage, hvedebrød, vin mm. som damerne løb og uddelte imellem os.
Ved indgangen til kongen haven stod en mængde herre og damer og ønskede os velkommen, og i haven var også dækket en mængde borde der i store mængder var dækket med smørrebrød, kage og alle sorter vin, selv champagne var der i store mængder, så i kan tro at der ikke var mange som kom ædru ud af haven.
Efter vi havde spist og drukket et par timers tid blev vi som skal forblive i tjeneste indkvarteret på Sølvgades kaserne hvorimod resten fik kvarter i byen.

I forgårs aftes var der stort stads i Tivoli, hvortil en mængde fribilletter var uddelt blandt soldaterne.

I går gik vi i parade for kongen på Nørre fælled, hvor hans majestæt takkede os for vor udholdenhed og mod og beklagede at han ikke kunne give os alle Dannebrogordenen, hvilket han var overbevist om at vi havde fortjent, han måtte derfor nøjes med at give de af os selv udvalgte det, som han selv overrakte dem”.  


Jeg veed nu intet videre at fortælle og vil derfor slutte med mange Hilsener til Dem Alle saavel fra mig som fra Høyrup'


Deres hengivne Søn

Niels


 Slesvig den 26de Juli 1850

 Modt. den 30te Aften                                                                          


 Kjæreste Forældre!


 Endelig have vi da havt den Fornøielse at børsted Tydskerne alvorlig.

 Den 24de om Formiddagen stødte vore og Fjendens Forposter sammen omtrent

 1 Miil sønden for Flensborg. Fægtningen var haard og det varede lange førend  vore Tropper kunde bringe Fjenden til at rømme en Skov hvori den havde sat sig  fast, og hvorfra han ikke blev dreven langt, da Natten giorde Ende paa  Forfølgningen.


 Om Morgenen den 25de, saasnart det gryede ad Dag brøde vi igjen op og stødte  paa Fjenden ikke langt fra hvor vi holdt op at slaaes Dagen i forveien, her opstod  en morderisk Kamp; thi ikke alene var vor Fjende stærk, men Terrainet hvor vi  mødtes var overmaade gunstigt for et Forsvar, og det var ikke uden stort Tab og  vore Troppers mageløse Mod og Lyst til at bruge Bajonetten, der efter en langv-  arig og overmaade haard Kamp bragte Fjenden til at smøre Haser, som rigtignok  ogsaa gik lystigt da vi først fik ham paa glid.

 -Samme Aften besatte vore Tropper Byen Slesvig og imorges rykkede vor  Bataillon herind, hvor vi maaskee forblive for det Første, da vor Bataillons-  Commandeur, Oberstlieutenant du Plat, er ansat som Pladscommandant her i  Byen.
 Vi have mistet mange brave Officerer hvoriblandt General Schleppegrell. -


 Jeg maa nu slutte, da jeg som Følge af at jeg er conmmanderet til Assistance ved  Bataillonens Skrivestue har meget travlt i disse Dage; dog maa jeg tilføie at jeg selv  havde den Fornøielse at være dygtig med i Slaget og slap helskindet derfra.


 Alle Bekjendte bedes hilset.

 Deres hengivne Søn

 Niels

De fire nedenstående breve fra Niels Frederik Christian Rolsted til sine forældre, er nok de fire mest interessante.
De fortæller om det at skulle være soldat, om udfaldet fra Fredericia og den efterfølgende modtagelse i København.
Det sidste brev fortæller om det berømte slag ved Isted den 25 juli 1951.

 Læs alle Brevene.