Galleri

Løvenskiold

Aner

Nyt

Historisk

Fotos fra Niels Rolsteds bosteder.

Løvenborg Godsarkiv

Jacob Borthig
En købmand kommer til Køge

 September Nyt
Oktobrt Nyt

En bondegårds endeligt

Fra Stavnsbånd til Grundlov

Fotos af Slægtsgården 2005

Løvenskiold og Rolsted Slægterne



I Niels Rolsteds fodspor


Dagligliv omkring Baroniet Løvenborg









Slægten Rolsted fra 1760

Niels Rolsted Stamfar

Carl Frederik Hermann  Rolsted

Charlotte Christine Amalie Rolsted

Eggert Christopher Rolsted

Rasmus Rolsted

Henrik Wilhelm Rolsted

Niels Frederik Christian Rolsted.

Herunder vises fire generationers efterkommere af Hans Christian Rolsted.

Niels Frederik
Christian 1825-61

Frederikke Vilhelmine Halberg 1831-1877

På denne side vises fotos/silhuetter af ét af de seks børn der har ført slægten videre, samt dennes familie.
Ved klik på et foto/silhuet med blå ramme, eller på navne med blå skrift, komme man til den pågældendes side med oplysninger om vedkommende, i både tekst og billeder. Ved klik på en rød tekst eller foto med rød ramme, kommer man til vedkommendes på slægtssiden.


#Hans:Christian

Hans Christian Vilhelm Rolsted.

Ifølge Kraks Blå bog:

Student (Sorø) 1871; Skolelærereksamen (Jonstrup) 1874; cand. phil 1878; Timelærer ved Kommuneskolerne 1877, fast ansat 1881; Lærer ved opfostringshuset 1883; Skoleinspektør ved Oehlenschlægersgades Kommuneskole 1895; Viceskoledirektør i København. 1900; Formand i Det pædagogiske Selskab 1899-1905; Medlem af bestyrelsen for Selskabet af 7. sept. 1898 til støtte for faderløs Ungdom og for Københavns husflidsforening. Ridder af Dannebrog i 1904.

Indførte skolekolonier.


Har som en række betydende skolefolk, fået en vej i København opkaldt efter sig.

Venner af H.C.V. Rolsted har rejst en mindesten på Ordrup Kirkegård.


H.C.V. Rolsteds gravsten på

Ordrup kirkegård.

Her er en oversigt over kvarteret hvor ”H. V- Rolsteds Vej” ligger.

Hans Christian Vilhelm Rolsted.

Efter diverse persondata står der følgende om Hans Christian i DANSK BIOGRAFISK LEKSIKON


Efter Studentereksamen 1871 fra Sorø, Lærereksamen 1874 fra Jonstrup og tre års virksomhed som huslærer blev Rolsted knyttet til Kbh.s skolevæsen.

1883 blev han lærer ved opfostringshuset, men vendte 1895 tilbage til kommuneskolen som inspektør ved Oehlenslägersgade skole.

Da ledelsen af Kbh.s skolevæsen 1901 omdannedes ved nedlæggelsen af den ene direktørpost og ansættelsen af to Vicedirektører, blev Rolsted den ene af disse med den kommunale skole som særligt embedsområde.

Som vicedirektør vandrede han om fra skole til skole for at iagttage og vejlede og derigennem være skoledirektørens rådgiver ved ansættelser og forfremmelser. Han var i disse år på mange måder initiativet og fremdriften ved skolevæsenet. Han var således med til at oprettelsen af hjælpeklasserne for småt begavede eller sent udviklede børn,og værneskolen for sinkerne. Ligeledes var han med til at indrette kursus i skolepraksis for unge vikarierende lærere og instruktionskursus for ansatte. Han var i det hel en meget interesseret skolemand, lydhør og forstående over for nye strømninger inden for den pædagogiske verden.

1899-1905 var han formand for det pædagogiske selskab og var medlem af bestyrelsen for  selskabet af 7. Sept. 1898 til støtte af faderløs ungdom - han var selv syv år gammel blevet faderløs -, for Kbh.s. Husflidsforening og medlem af hovedkomiteen for Børnehjælpsdagen.

Link til Historier/Fotos

Soldat Niels’ 46 breve til sine forældre

Hans Christian Vilhelm Rolsted (1854-1916)

Hermann Ferdinand Rolsted (1858-1925)

Marie Frederikke Rolsted (1860-1877)

Niels Frederik Christian Rolsted var ansat på godskontoret på Ryegård i 2 år, og på Aggersvold i 3½ år.

I 1854 blev han ansat som fuldmægtig på herredskontoret i Holbæk. Han var godsforvalter på Frydendal (Torbenfeldt) i 1857.


Niels Frederik Christian har med sine breve til forældrene i årene 1846 til 1854, efterladt sig et uvurderligt udsagn om livet som soldat i tre års krigen 1848 til 1851.
Hans beretninger fra slaget ved Fredericia og slaget ved Isted har historisk interesse, men de fortæller også om forholdene som soldat på den tid, og ikke mindst hans holdning til det at være soldat. Læs Brevene.


Hans død i 1861 valgte han selv, men hvad årsagen var til den beslutning kendes ikke.

Der udspiller sig igen i 1877 endnu et drama da Niels enke Frederikke dør, og blot 14 dage sener dør datteren Marie, og kun 8 dage senere dør Niels mor i en alder af 80 år.

At det skyldes sygdom er en nærliggende tanke, Niels enke Frederikke var kun 45 år da hun døde og datteren Marie kun 17. år.
Niels moders dør 8 dage efter barnebarnets død, kan sikkert tilskrives, at hun som enke på 4. år i en alder af 80 år, har mistet lysten til at lev efter svigerdatteren og barnebarnets død.

Frederikke der mister sin mand da hun er 30. år, og datteren Marie der mister sin far som 1-årig , har haft en hård skæbne.
F.eks. må Frederikke efter sin mands død finde sig et forsørgelsesgrundlag. Hun bliver ansat på asylet i Holbæk i 1867, men viser sig ikke at være egnet og mister derfor jobbet igen. Om hun har fundet andet job senere vides ikke, men hvis ikke har hun og datteren haft en hård tilværelse, der var jo ikke megen hjælp at hent på den tid.