Slægten Rolsted fra 1760

Til Forsiden.

Stamfar

Niels Rolsted

Carl Frederik  Hermann Rolsted

Charlotte Christine Amalie Rolsted

Hans Christian

Rolsted

Eggert Christopher Rolsted

Rasmus Rolsted

Henrik Wilhelm Rolsted

Find Person

Nyt

Index

Tidlige aner

Galleri

Løvenskiold

Historisk

Fortællinger

Kontakt

-Data, foto, noter og historier fra  mere end 250 år.

Emil Vilhelm Rolsted.

Clara Adamine Elisabeth Pedersen 1857-1930

Carl Christian (1878-1966) ==>

Kirsten Caroline Amalie (1881-1973)

Hans Aage (1884-1966) ==>

Eigil Asbjørn (1888-?)

Henrik Emil Vilhelm (1890-1970)

Sophus Hjalmar (1892-1944)==>

Ellen Hulda Clara (1896-1919)

Olga Henriette (1898-?)

#top

Emil Vilhelm

1848-1928

Carl Christian

Carl Christian

Kirsten Caroline Amalie

Hans Aage

Hans Aage

Svend Ingolf Jantzen

1878-?

Gerda Johanne Ouzen 1889-?

Eigil Asbjørn

Henrik Emil Vilhelm

Sophus Hjalmar

Sophus

Chatrine Maud Brown

1889-?

Jolanda Del Fari

1912-1995

Vera Sofie Gudrun Bengtsen 1903-41

Olga Henriette

.Link til Historier/Fotos


Emil Vilhelm Rolsteds Erindringer side 1
Emil Vilhelm Rolsteds Erindringer side 2
Beretning om reformskoler i USA

Mindeord af Henry Olsen

Åndsvageanstalten Gamle Bakkehus et tilbageblik

Ellen Hulda Clara

Emil og Clara omgivet af deres børn

og 1 svigersøn, samt 2 ukendte.

Ovenstående beskrivelse af Emil fortæller fakta om Emil Vilhelm, men hvis man læser hans Erindringer får man et godt indtryk af ham som person, som mand, far og ikke mindst som en anerkendt forstander og leder af Åndsvageanstalten paa Gl. Bakkehus.

Hans beskrivelse af hans arbejde er meget detaljeret, uden på nogen måde at han fremstiller sig selv som en betydende person, men det skinner tydeligt igennem, at han har brændt for sit job, for sine ansatte og ikke mindst for de personer der var anbragt på Gamle Bakkehus.

På samme måde dokumenterer de udtalelser som der findes sidst i erindringerne tydeligt, hvilken betydning hans arbejde havde, hvor anerkendt han var for sit arbejde samt ikke mindst afholdt af beboerne og personalet.


Det kom Jørgen Rolsted i Roskilde for øre, at Bramsnæs lokalarkiv havde noget liggende om Emil Vilhelm Rolsted. Det viste sig at vær hans erindringer på ikke mindre end 308 sider som Jørgen fik lov at kopiere, og hvor jeg fik et eksemplar. Jeg fandt at det var så interessant, og at det kunne bruges i forbindelse med den bog jeg var ved at skrive, og som jeg udgav i 2015. Jeg rettede derfor henvendelse til familien for at få tilladelse til at bruge materialet,det fik jeg og jeg fik mere materiale samt fotos som jeg kunne bruge i forbindelse med slægten.

For at kunne anvende materialet var det nødvendig at renskrive det, hvilket resulterede i 168 tætskrevne A4 sider uden fotografier, hvilket var for meget til at bruge i bogen. Jeg anvendte nogle afsnit i bogen og lagde senere hel indholdet ud på slægtssiden, og nu har jeg så lagt det ind her i Almen oplysninger om Slægten, og indsat fotos der viser noget fra tiden, samt bolig og personbilleder.

Bakkehusets historie går helt tilbage til 1620’erne og anses for at være Frederiksbergs ældste bygning.

Navnet henviser til husets beliggenhed på Valby Bakke. Huset hørte oprindeligt under Københavns Ladgård der leverede landbrugsprodukter til Københavns Slot. Fra 1774 blev det traktørsted og landevejskro.

 Landevejen fra Roskilde til København løb dengang igennem Valby og lige forbi Bakkehuset. Huset var i mange år en fritliggende, firlænget gård med et stort jordareal knyttet til.


 I midten af 1700-tallet var huset ejet af landets statsminister, greve Johan Ludvig Holstein, der var ophavsmand til idéen om at flytte landevejen op forbi Frederiksborg Slot på Valby Bakke med fortsættelse videre i Vesterbrogade ind mod byen. Flytningen af vejen betød, at der senere ikke kunne drives kro, og i stedet blev Bakkehuset lejet ud til sommergæster som enkeltværelser og mindre lejligheder.
Som sommergæst flyttede Knud Lyne Rahbek ind i huset, og fra 1787 boede han der som fast lejer sommer og vinter.


I 1798 giftede Knud Lyne sig med Kamma Heger, og i 1802 købte de Bakkehuset og flyttede fra em lille, lejet lejlighed på 1, sal ned i den større stuefløj i hovedfløjen, medens resten af huset stadig blev lejet ud. Ægteparret Rahbek boede i Bakkehuset til deres død i  henholdsvis 1829 og 1830.

Bakkehuset blev stadig udlejet ud til sommergæster. Historikeren Troel Troel-Lund, forfatteren og litteraturkritikeren Johan Ludvig Heiberg og  skuespillerinden Johanne Luise Heiberg samt digteren N.F.S. Grundtvig boede således i huset i 1840’erne.


Åndssvageforsorgen i Danmark begyndte med oprettelsen af åndssvageanstalten Gamle Bakkehus i 1855 på initiativ af lægen Jens Rasmussen Hübertz (1794-1855). Ifølge en opgørelse i 1847 var der i Danmark i alt 1995 åndssvage. Hübertz beskrev i 1841, hvilke vilkår gale og åndssvage levede under.

Han fandt på det tidspunkt 133 "indplankede" mennesker, dvs. mennesker, som var spærret inde i båse i stalde, i udhuse e.l., men fremhævede selv den diagnostiske usikkerhed mht. at adskille sindssyge fra åndssvage. Hübertz fik på baggrund af sin undersøgelse gennem indsamlinger og lotteri indtægter skaffet midler til oprettelse af Gamle Bakkehus.

I 1855 blev Bakkehuset omtalt som, ”asyl for idiotiske, svagtsindede og epileptiske børn”, og den større nabobygning, Rahbeks Allé nr. 21, opført.


Gamle Bakkehuset har haft følgende forstandere.
Fra 1855 til 1887 Hans Peter Duurloo
Fra 1887 til 1915 Emil Vilhelm Rolsted
Fra 1915 til 1922 Marius Fritz Anton Damm
Fra  1922 til 1929 Henry Olsen
Fra 1929 til 1947 Axel G. Bonnevie
Fra 1948 til 1956 Erik F. Floris


Fra 1865 fandtes der to anstalter for åndssvage i Danmark: Gamle Bakkehus og De Kellerske Aandssvageanstalter. De lå begge i København, men 1898-99 flyttede De Kellerske Aandssvageanstalter til Brejning ved Vejle. Frem til 1895 var De Kellerske Aandssvageanstalter en privat anstalt med egen bestyrelse, mens Gamle Bakkehus var ledet af en bestyrelse på fem medlemmer under overopsyn af Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet. I 1895 overgik De Kellerske Aandssvageanstalter til at blive en selvejende institution. I 1902 blev de tidligere Kellerske institutioner i København, Karens Minde, Lillemosegaard og Gammelmosehus, overtaget af Gamle Bakkehus-anstalterne, som allerede 1890-92 havde opkøbt ejendommen Ebberødgård ved Birkerød. Fra 1929 taler man om Østifternes Aandssvageforsorg og De Kellerske Aandssvageanstalter.


Omkring 1900 flyttede asylet, i folkemunde kaldet Åndsvageanstalten, fra Bakkehuset til Ebberødgård.
I 1925 åbnede De Rahbekske Mindestuer i Bakkehusets hovefløj, og her blev Kamma og K.L.Rahbeks lejlighed senere rekonstrueret.


Ovenstående stammer bl.a. fra Bakkehusmumuseets beskkrivelse på hjemmesidem. Bakkehusmuseet.dk  Mere om gl. Bakkehuset


Kilder: Bakkehus museet og Birgit Kirkerbæk: åndsvageforsorg i DEN Store Danske, Gyldendal. http://denstoredanske.dk/index.php?SideId=185459

Dødsfald
Forstander E.V. Rolsted.

Den tidligere Forstander for Gamle Bakkehus EMIL VILHELM ROLSTED er i Gaar afgaaet ved Døden i Huset hos sin Søn, Boghandler Carl Rolsted paa Vesterbro.

Han var født den 6. Maj 1848 paa Ryegaard Skovridergaard ved Roskilde og tog nitten Aar gammel Skolelærereksamen, snart efter med et udvidet Tillæg paa Rye Højskole. 1875 knyttedes han som Inspektør til Opfostringshuset, var senere Forstander for Byen Københavns Internat for unge Vagabonder, og endelig i 1887 fik han Ledelsen af Aansvageanstalten paa Gamle Bakkehus, som han i 28 Aar førte frem til en mønsterværdig Institution.


Metode og Organisation gik Haand i Haand hos ham med Humanitet og et fintmærkende psykologisk Instinkt over for Eleverne. Efter at Ebberødgaard var blevet oprettet, blev kun de mindre syge Børn tilbage på Bakkehuset, og det gav Rolsteds Gerning en mere fast Koncentration.

 For Frederiksberg Skolevæsen havde han ogsaa megen Betydning som Forman for Skolekommissionen og for Amtsskoleraadets Udvalg. Da Rolsted i 1915 trak sig tilbage, var det, dels fordi hans gamle Ven, Departementschef Asmussen var gaaet bort, dels fordi han ønskede sin yngre Medhjælper Marius Damm frie Hænder. I 1992 døde Damm, og nu er Henry Olsen Forstander.


Forstander Henry Olsen siger om sin kære, afdøde Mester og Forgænger:
”Rolsted var interesseret til det sidste i Bakkehuset og i hele Arbejdet for de Syge. Jeg havde i Vinter skrevet et Sted, at han havde betydet mere end nogen anden i Undervisningsarbejdet for Danmarks Aandssvage, og saa fik jeg saa sent som den 10. Dennes et Blyantsbrev fra den nu svage Mand, hvori han Sagde”

 ”Det er ingen i god Forstand ærekær og daadkraftig Mand godt eller behageligt at blive stillet højere op, end hans Evner og Gerning berettiger.”

Saa dybt beskeden var dette fremragende Menneske til det sidste. Hans Syn paa Børnene var: ”Hvad ville jeg gøre, hvis denne Stakkel var mit Barn?” Og derefter handlede han”

Rolsted boede nogle Aar i en lille Villa i Hillerød, hvor han fremelskede en dejlig Have, men efter en voksen Datters Død bosatte han og hans Hustru Clara, født Pedersen, sig i København, hvor de var Sønnerne nærmere. To er i Amerika, men foruden Boghandleren er der ogsaa Infanterikaptajn Hans Aage Rolsted og Marinekaptajn Sophus Hjalmar Rolsted.

Mindeord om Forstander E. V. Rolsted.


Da vi Onsdag den 21. Marts saa Flaget paa halv Stang paa G. Bakkehus’ Skolehjem, vidste vi, at vor kære, gamle Forstander var afgaaet ved Døden efter længere Tids Sygdom.’

Forstander Rolsted var født d 6. Maj 1848 paa Ryegaard Skovridergaard ved Roskilde, tog 19 Aar gammel Skolelærereksamen med et udviddet Tillæg paa Rye Højskole, knyttedes i 1875 til Opfostringshuset so Inspektør, blev senere Forstander ved Internatet fo unge Vgagbonder og i 1887 Forstander paa Aandsvageanstalten ”gl. Bakkehus”, hvilken Stilling han beklædte  1. April 1916.

Vi der i mange Aar fik lov at arbejde under Forstander Rolsteds Føreskab, staar med den største Beundring og Hengivenhed for ham; han var den myndige, men kærlige forstaaende Forstander overfor de aandsvage Børn og Personalet; - Børnene elskede ham; tillidsfuldt kom de til ham med alle deres smaa Sorger og Glæder, og altid følte de sig forvisset om at finde Forstaaelse og Hjælp hos ham, og dog havde de den dubeste Respekt for ham.

Man gamle Elever sidder rundt i Danmark med Tak i deres Hjerte for, hvad han har været for dem.


 Han var en gudsbenaadet Lærer; vi, der har haft den Glæde at høre paa hans Religionstimer, glemmer dem aldrig, dybt præget som de var af hans milde Sind og alvorlige Tro paa Gud: - og hvor kunde han virke opmuntrende og hjælpende, når han, interesseret som han var i Undervisningen, overværede vore Timer; - det var, som fik vi mere Mod og Lyst til at fortsætte vor vanskelige Gerning.

 Vi har mistet en faderlig Ven og en god Raadgiver; men vi vil stedse mindes ham i Ærbødighed.

            Ære være hans minde.

                        Den 26. Marts 1928.

Hellene Schiønnemann,
Lærerinde v. Gl. Bakkehus.

Reformskoler i Amerika af Forstander Emil Vilhelm Rolsted.  


På flere rejser i udlandet studerede Emil forskellige former for skoler og anstalter, bl.a. har han skrevet om ”den forsømte og brødefulde ungdoms opdragelse” i Amerika sidst i 1800’tallet.

Således skal her gengives flere detaljer fra et, Særtryk af Nordisk Tidsskrift for Fængselsvæsen, 1886.


Emil skriver om anstalterne, at de kun sjælden optager børn af begge køn, og de skoler som særligt er bestemt for piger kaldes i almindelighed ” Industrial school” medens skolerne for drenge kaldes for ”Reform schools”, den enkelte stat har sin egen lovgivning, men ved at gøre sig bekendt med en enkelt stats reformskoles lov kan vi få et godt indtryk.


Annual report of the Connecticut state reform school,  Meriden 1185.

§1. Når en dreng under 16 års alder er overbevist om en forbrydelse eller forseelse, som straffes med bøde eller fængsel, dog ikke livsvarigt, kan retten eller fredsdommeren, alt efter omstændighederne, overgive ham til reformskolen, hvor han skal forblive, til han har nået 21 års alder, medmindre han forinden er sat i frihed af skolens direktion.


Dommer ved statens kriminal- og politiret såvel som fredsdommer skulle have magt til at overgive til reformskolen:

1. Enhver dreng under 16 år, som enten ifølge en nu i staten gældende lov eller ifølge en lov, som senere træder kraft, måtte være skyldig til fængselsstraf.

2. Enhver dreng under 16 år, hvis forældre er anklagede for sådanne forbrydelser osv.

3. Enhver dreng under 16 år, som er blottet for et passende hjem, osv.

4. Enhver dreng under 16 år, som er uforbederlig eller stadig ringeagter sine forældre eller sin værges befalinger, osv.

§2. Enhver dreng, som sendes til reformskolen, skal forblive der, indtil han er 21 år gl., medmindre han tidligere løslades eller anbringes i lære; men ingen dreng må tilbageholdes i anstalten, efter at forstanderen har erklæret ham for fuldstændig forbedret.

§3. Omhandler modtagelse på skolen …


§4. - om hjælp til flygtede personer  skal der betales, ikke under 10 og ikke over 100 dollars i bøde.


§5. Om direktionens bemyndigelse til at anbringe drenge i beskæftigelse og foranledige ham undervist i sådanne nyttige kundskaber, som passer for hans alder og evner; … osv.


§6. Forhold under lærepladsen og tilbagetagelse af drengen …

§7. Udskrivelse af drengen på prøve …

§8. Alle love, som ere i strid med den foregående, ophæves herved.



Disciplin:


Som grundlag for en rigtig bedømmelse af drengens stilling og fremskridt i denne anstalt blev der den  1. januar 1885 indført et nyt system af pointgivning med plus og minus.

I henseende til de før indlæggelsen begåede forseelser inddeltes drengene i 3 klasser.


1. For mord, manddrab, opbrydning af  jernveje, landevejsrøveri, ran og brandstiftelse gives – 6000 minus.

2. For overlagt vold, bedrageri af over 35 dollars, stort tyveri, falsk og mened – 5000 minus.

3. For at hjælpe fanger til at undfly, for bedrageri af under 35 dollars og for småtyveri  – 4000 minus.


For god opførsel i afdelingen er fastsat 10 plus pr. dag.

For flid og god opførsel i skolen kan der derhos ved begyndelsen af hver måned tildeles 10 plus ekstra.

Hvis en dreng i 3 på hinanden følgende måneder har opført sig godt, gives der ham 200 plus ekstra.

Hvis en dreng underretter superintendenten eller en anden funktionær om, at nogen dreng pønser på at løbe bort, gives der ham for sådan underretning 300 plus ekstra.


Når en dreng på denne måde har fået så mange plus, at de ophæver alle hans minus, får han lov til at rejse hjem som ”fraværende med tilladelse” for 4 måneder. … osv.


I en undersøgelse hedder det:


… disse statistiske oplysninger viser dette arbejdes opmuntrende håbefulde karakter. Af de 90.000 børn, som have følt de pågældende institutioners velgørende virkninger, er det store flertal … og i det mindste for en tid af  2 år blevet underkastet den oprejsende og forædlende indflydelse af arbejde, opdragelse og religion, med det resultat at 70.000 berettes om at være for bestandigt forbedrede og lever et selvstændigt liv.





Man kunne måske i dag, en gang imellem, ønske sig en eller anden mirakelløsning for vores utilpassede ungdom,

men der vil heldigvis ikke kunne vindes gehør for noget der blot snerper hen mod, eller ligner, ovenstående.
Det sidste er min kommentar.
Richardt Rolsted


Forstander Henry Olsen, forstander på gamle Bakkehus efter Marius Damm, har skrevet følgende mindeord om E. V. Rolsted.


Næsten 80 år gammel døde Forstander Rolsted den 21. Marts 1928

Han blev født den 6. Maj 1848 i Ryegård skovriderbolig, og som tonen og ånden i det hjem, der har præget ham for hele livet, har han på sin ærlige og fængslende måde fortalt i nogle hæfter, hvori han har nedskrevet sine oplevelser.

Kun 17 år gammel kom han på Jonstrup Seminarium, og efter Dimissionen var han i 5 år andenlærer i sit fødesogn. I 1875 tog han den såkaldte udvidede Lærereksamen fra Monrads Kursus og blev så ansat som tilsynsførende lærer ved Det kgl. Opfostringshus i København. Her gik det Rolsted, som det er gået så mange andre lærere, der har prøvet skolearbejdet - det fængede ham i den grad, at han ikke har kunnet tænke sig nogensinde at forlade det.
            Da forstanderpladsen ved københavns kommunes internat 8 år efter blev ledigt, har han her set en mulighed for fortsættelse af den gerning, der havde fanget hans interesse, og i 1883 kaldte københavns skoledirektion ham til stillingen. Hans virksomhed der blev dog ikke af lang varighed, for allerede i 1887 søgte han på foranledning af de. J.F. Nielsen, der var læge både ved internatet og på Gl. Bakkehus, stillingen som forstander ved sidstnævnte anstalt, og 1. April samme år blev han ansat. Nu begyndte hans egentlige livsgerning - en gerning, han kun med meget stor betænkelighed gik ind til, men som dog skulle vise sig at blive til glæde, både for ham selv og de mennesker han derigennem kom i berøring med.


Der blev stillet store krav til den unge forstander, både som skolemand og administrator. For uden at træde nogen for nær, kan det ikke skjules, at Gl. Bakkehus i 80’erne var ved at opgive hele virksomheden - ikke på grund af manglende kapital, men på grund af manglende initiativ, Der var gode bygninger, en værdifuld lotteribevilling og en opsparet formue på ca. 300.000 kr. men, som Rolsted skrev i et brev til mig kort før han døde, ”alligevel sad Gl. Bakkehus stille og rugende over sine penge og lod fem være lige og nænnede ikke at købe en ny grund og bygge den så hårdt tiltrængte plejestiftelse, der alene kunne befri skolen og de derværende plejestiftelser for den hårrejsende mangel på klassifikation”.
            Det var altså i virkeligheden en reorganisation af Gl. Bakkehus, der skulle gennemføres, og som en slags forløber for dette arbejde kom den af regeringen i 1888 nedsatte kommission til ordning af det danske døvstumme- og åndssvagevæsen, hvor Rolsted ved sine klare og nøgterne indlæg kom til at spille en fremtrædende rolle. Og som en fortsættelse kom opførelsen af Ebberødgård, og så først, da denne anstalt i 1892 var færdig til brug, kunne Rolsted for alvor tage  fat på sin egentlige gerning på Gl. Bakkehus.


Det havde været arbejdsfyldte år, men arbejdet blev også påskønnet: i 1892 blev han udnævnt til Ridder af Dannebrog.

Rolsted byggede så op fra grunden den undervisning, vi den dag i dag fortsætter på de væsentligste punkter - en undervisning, vi efter alt at dømme endnu i en lang årrække kan have udbytte af at følge. Den blev selvfølgelig ikke færdig en, to, tre. Møjsommelig hentede han gennem sine studier og studierejser, hvad der eventuelt kunne bruges, og forsøgte så i praksis at anvende det i skolen og tillempede det efter forholdene. Og hvad studiet af de åndssvage angår, så vidner Gl. Bakkehus bibliotek om, at han på alle måder har søgt at skaffe sig så stort et fond af kundskaber som muligt på dette område. Og udadtil søgte han som taler og skribent at udbrede kendskabet til disse hele livet igennem barnlige sjæle.

Jubilæumsskriftet: ”Åndssvageanstalten Gl. Bakkehus 1855-1905” giver et godt billede af hans nøgterne og omhyggelige fremstilling.


Men også på anden måde blev der lagt beslag på hans arbejdskraft. Således var han fra 1909-13 formand for Frederiksberg skolekommission og sener for Københavns Amts skolerådsudvalg. Da han i 1915 tog sin afsked som forstander, blev han udnævnt til medlem af  bestyrelsen for Den Sjællandske Anstalt, en post han beklædte til 1922; så først trak Rolsted sig helt ud af arbejdet og søgte hvile efter en lang arbejdsdag.


Men nu har døden afsluttet hans liv, den kom ikke uventet, heller ikke for forstander Rolsted selv. Han var som få forberedt på døden. Og dog  greb det os alle smerteligt da vi hørte, at han ikke var mere, døden bliver man aldrig fortrolig med. Aldrig skulle vi se hans ranke skikkelse inden for murene, og aldrig skulle det blive mig forundt mere at rådføre mig med denne kloge og retlinede mand, der var blevet mig en næsten faderlig ven. Hvor kunne han glæde sig over hver lille forandring, ude eller inde, til hjælp i arbejdet for børn og voksne,

Sjældent har vel nogen forstået at opmuntre som han. Og sjældent har nogen kunnet dadle mere mildt og kærligt. Der var aldrig tale om, at sådan gjorde jeg i min tid. Nej han stillede sig selv i baggrunden og hørte på ens små oplevelser og erfaringer i arbejdet, som om det var første gang, han havde stået overfor disse spørgsmål. Og tog dem så op til drøftelse for og imod og søgte at se sagen med den andens øjne.

Jeg glemmer aldrig første gang, jeg i sin tid talte med forstander Rolsted, da var i den for de fleste såre vanskelige situation at skulle fremstille mig som ansøger til en ledig stilling. Det gik så glat, at uden jeg vidste et ord, var der gået en times tid, hvor vi havde talt om alt muligt. Kun syntes jeg, da jeg gik ned af trappen, at det vigtigste, nemlig mine kvalifikationer, kun flygtigt var berørt. Men ved nærmere eftertanke viste det sig, at han sikkert havde fået et bedre billede af supplikanten, en hvis han havde eksamineret i de forskellige data.

En dag for et par år siden kom Rolsted med en lille pakke under armen. ”Jeg har skrevet lidt om den tid, jeg har været på Gl. Bakkehus, og da de nu sidder på min gamle plads, kunne det måske have interesse for dem at se, hvilke tanker jeg havde gjort mig om dette eller hint. Der er måske et eller andet, de også har stået spørgende overfor”.

Og så fik jeg indblik i en ærlig og sanddru mands livs gerning, en mand, man, eftersom læsningen skred frem, fik respekt for. Han stillede sig ikke op på en piedestal, men jævnt og beskedent fortalte han sin egen og dermed Gl. Bakkehus´historie. Men da jeg havde læst om Bakkehus tiden, mente Rolsted, jeg hellere måtte få resten med, ”så kan de se, hvilke skarnsstreger, jeg har lavet i min tid”. Men skarnsstreger var der ingen af, derimod fandt man en ærlig mands fromme kristentro på ”ham deroppe, den gamle af dage, der styrer og vejleder”. Rolsted var ikke den, der gik med sin kristentro på læberne. Den bundede dybt i hjertet. Derfor kom han også så frimodigt herud en dag for at sige farvel, akkurat som når vi andre skal ud og rejse. Han følte, at det var sidste gang, han skulle besøge det for ham så kære sted. Der var ingen sentimentalitet. Det var en from mand, der nu skulle afsted på en rejse, som for sidste gang ville opmuntre til arbejdet, det arbejde, han kendte ud og ind, og hvis hjemlige tradition han havde skabt. Aldrig slap han os ud af syne og ofte var vi i hans tanker. Selv på det sidste spurgte han fra sin seng til drengenes gymnastik og om vi rigtig havde øjnene oppe for lersløjdens store betydning i undervisningen, og det så sent, at han sluttede sit brev med:  ”Skønt jeg ingenting spiser og kræfterne derfor må ebbe ud, kan mine dage måske blive mere end mange nok; for mit naturel er sejgt” Men det blev ikke mange, dog mange nok og svære for en dødsmærket mand.


Han blev den 26 marts under stor deltagelse begravet fra det store kapel på vestre kirkegård i København. Et væld af kranse smykkede kisten og kapellet, men ind imellem kransene lå der små uanselige buketter, en sidste hilsen og tak fra mange gamle elever.

                                                                                                                                       Henry Olsen.

Ved klik på et foto med blå kant, et navn eller en tekst i blåt, kommer man til uddybende oplysninger / beskrivelser.
Ved klik på et foto med rød kant, eller et navn med rødt, kommer man til personoplysninger om den pågældende.

Klik på et foto for at se det i stor størrelse.

Jeg har fundet en lille pussig ”Annonce” for  Fransk Ludpulver. Om den har kastet lidt støttekroner af sig er ikke til at sige.

Annonce.