Slægten Rolsted fra 1760

Til Forsiden.

Stamfar

Niels Rolsted

Carl Frederik  Hermann Rolsted

Charlotte Christine Amalie Rolsted

Hans Christian

Rolsted

Eggert Christopher Rolsted

Rasmus Rolsted

Henrik Wilhelm Rolsted

Find Person

Nyt

Index

Tidlige aner

Galleri

Løvenskiold

Historisk

Fortællinger

Kontakt

-Data, foto, noter og historier fra  mere end 250 år.

Niels Johannes Rolsted.

Niels var førstelærer i Kølkær ved Herning i 44 år og kirkesanger i Kølkær kirke i 56 år.

Niels Johannes tog initiativ til Søby Brunkulsmuseum, som åbnede i 1977.

I en pressemeddelelse i anledning af 40. Års jubilæet i 2017, understreges det at man går meget op i at leve op til respekt for de mennesker , der dels havde deres virke i Søby Brunkulslejer, dels stod bag oprettelsen af brunkulsmuseet.


Han har skrevet bogen Søby Klondyke, om forholdene i brunkulslejeren i Søby, og også skrevet en bog med titlen,
”Oplevelser fra 5. Måneders ophold på Herning Centralsygehus”. Den beskriver bl.a. Det uheld der kostede ham de 5. Måneders sygeleje, og hans kones liv.


I pjecen om Industriminder i Ringkøbing Amt, Skriver Søren Toftgaard Poulsen:
Brunkulsgravningens historie er langt fra tilfredsstillende beskrevet.
Det betydeligste værk er Johannes Rolsteds om Søby Brunkulslejer.

Bogen mangler dog i nedslående grad oplysninger om de mange entreprenører og deres virke.

Niels Johannes

1893 -1981

Niels og Hannes gravsten på Kølkær kirkegård, bliver efter det oplyste bevaret for eftertiden.

Niels Johannes Rolsted

Hans Christian
1862-1935

Johanne Marie

Niels Johannes Rolsted, (1893-1981)

Marie Magdalene Rolsted, (1895-1899)

Frederik Marius Rolsted, (1900-1993)

Ejnar Gotfred Rolsted, (1903-1903)

Ejnar Rolsted,


Hanne Marie

Inger Margrethe Rolsted, (1929-
Birgit Rolsted, (1934-


Niels Johannes

Tørve Søren’s hus.

Søby Brunkulslejre.


Brunkulslag findes især i Midt- og Vestjylland, og de større brunkulslejer var på Herning- og Brandeegnen.

Allerede under første verdenskrig. 1914-1918 blev der gravet brunkul i Troldheden, Nr. Vium og Fasteholt, derimod ikke i Søby. Det store brunkulseventyr i Søby begyndte først under anden verdenskrig, da Danmark blev afskåret fra at få kul fra England.

Katastrofen for brændselsforsyningen blev afværget takket være de hidtil ukendte, store forekomster af brunkul. Ved krigens begyndelse kendte man ikke de store forekomster af brunkul i Søbyområdet. Det skete først efter geologernes omfattende boringer i undergrunden.


Allerede i 1940 begyndte  nogle arbejdsløse, lokale arbejdere at grave brunkul. Det skete med trillebør, spade, skovl og greb, brændselsmanglen medførte på få år, at det ene brunkulsleje blev til 30-40 lejer i Søby.


Danmark havde ved krigens begyndelse en arbejdsløshed på 24% og arbejdere strømmede til Søby. Fra de omkringliggende egne kørte de morgen og aften de ca. 3+-40 km. på cykel, indtil der senere blev anlagt jernbane til Søby og der blev indsat arbejdstog.
I Søby lejet opstod en klondyke by af beskedne træbarakker, gamle rutebiler og småskure. Det blev en by på 1500-2000 mennesker med flere forretninger, men alt under private forhold, Ingen vidste fra begyndelsen, hvor længe arbejdet ville vare.


Da højspændningsledningen kom til Søby, blev brunkulsbrydningen mekaniseret. Sandlaget blev fjernet på 50-100 meter lange transportører til de høje sandtipper. Da produktionen var på sit højeste blev der årlig afsendt 2,8 mill. Tons brunkul fra Søbylejerne med jernbaner og biler, til øerne med skibe fra Vejle og Horsens havne.


Efter standsningen i afsætningen i 1950, kom der igen gang i brunkulsbrydningen da der af Hoffmann og sønner og Karl Nielsen, Vejle, blev indgået en kontrakter med levering af kul til højspændingsværkerne.
Hoffmann og sønner afsendte således 600-800 tons brunkul med den anlagte jernbane til lejet, og 800 tons daglig med lastbiler.

Produktionen af brunkul fra disse lejer standsede i 1968.


Ovenstående er hentet fra en lille folder om brunkulsmuset i Søby, skrevet af Johannes Rolsted i 1977.

Her ses en af sandtransportørerne der kom i anvendelse efter at højspændingsledningen var kommet til Søby.

Se Søby Brunkulsmuseums hjemmeside.

Fotos fra brunkulslejren i Kølkær der var i drift fra 194o til 197o.
I dag ligger det meste af området som beplantet, og de smukke, men livsfarlige brunkuls-søer pynter i det kuperede landskab. Vi har i dag svært ved at forestille os, at brunkulslejerne i 30 år producerede det største bidrag til Danmarks energiforsyning.

Ved klik på et foto med blå kant, et navn eller en tekst i blåt, kommer man til uddybende oplysninger / beskrivelser.
Ved klik på et foto med rød kant, eller et navn med rødt, kommer man til personoplysninger om den pågældende.

#Hans_snedker

Skolebillede fra Kølkær skole. Lærerne er Sofie Christensen og Niels Johannes Rolsted.