Slægten Rolsted fra 1760

& Randis familie aner.

2. Navne oversigt

1. Find person

2. De tidligste aner

Video om Niels Bosteder

12 min.Slægtsvideo

1. Kontakt
2. Nyheder

1. Forside

1. Tidstavle

2. Danske Krige

Stamfar
Niels Rolsted

Carl Frederik  Hermann Rolsted

Charlotte Christine Amalie Rolsted

Hans Christian
Rolsted

Eggert Christopher Rolsted

Rasmus Rolsted

Henrik Wilhelm
 Rolsted

1. Slægt & Samtid

Løvenskiold

2. Index

Aggersvold den 23. April 1846

Kjære, gode Moder!

Da jeg ikke kan have den Glæde mundtlig at bringe Moder min Gratulation paa Søndag, saa maa jeg nøies med, ved disse Linier at ytre mine inderligste og varmeste Ønsker og Følelser for min kjære elskede Moders vel i det tilkommende Aar. Iligemaade maa jeg bede Moder, at bringe Tante og Onkel min Lykønskning i Anledning af deres Datters Daab. Det gjør mig rigtignok ondt, at jeg ikke kan nyde den Glæde, at tilbringe denne Festdag hos mine kjære Forældre, dog skal jeg ikke glemme at høitideligholde den i mit Hjerte.

- Forvalteren har anmodet mig om, at blive her nogle Dage efter 1.ste Mai. da han agter sig til Dyrehovedgaard for at besøge Forpagter Wittrock. derfor ønsker han jeg skulde blive her til han kom tilbage. Paa Grund heraf skal Moder ikke vente mig for Moder seer mig. min Befordring til Løvenborg, har Forvalteren lovet at besørge.
- Lev vel og hils Fader og mine kjære sødskende fra Moders altid hengivne og taknemmelige Søn Niels
E.SK. Forvalteren fortæller mig nu at han har opgivet Touren til Dyrehovedgaard og venter jeg derfor at kornme til Løvenbor d. 1ste Mai. –

Valdbygaard d. 2. Februar 1849

Kjæreste Forældre!

Foranlediget af Faders kjære Brev af 29. f.M., for hvilket saavelsom for det af 23. f.M. takkes, skriver jeg disse Linier for at meddele Dem mine Anskuelser om den forestaaende Udskrivning, der ikke ere saa ganske overensstemmende med Deres, thi jeg indseer i Sandhed ikke at det er saa stor en Ulykke at blive Soldat, som De, efter Faders Brev at dømme, anseer det for.
Jeg vil ingenlunde nægte, at det jo i Begyndelsen vil være mindre behageligt at blive sammenstuvet i en Kaserne blandt en Mangde ubekiendte Mennesker, ligesom Exersitsen vel ogsaa i den første Tid vil blive noget anstrangende, men det kan dog ikke blive værre end man nok kan holde det ud, og den Tid i hvilken man exerceres anseer jeg ingenlunde for spildt, da, efter min Formening, ethvert ungt Menneske kan have godt af at blive lidt hærdet ved legemlig Anstrangelse, ligesom det maaskee ogsaa kan være til Gavn i Fremtiden at vandt til at bruge Vaaben, da man ikke i disse urolige Tider veed hvad der kan skee.

- Hvad dernæst den øvrige Tjenestetid angaaer, efterat Læretiden er overstaaet, da anseer jeg heller ikke den for et saa betydeligt Onde at man skulde prøve nogen store Opofrelser for at blive den qvit; thi den varer jo dog ikke længere end nærværende Krig staaer paa, og denne maa dog med Guds hjalp faa ende i Sommerens Løb, hvad enten den saa, endes til Skade eller til Gavn for os; jo! det kunde vel endog tænkes at der slet ingen Krig blev meere, men at der derimod kom en Fred istand forinden Vaabenstilstandens Udløb. Skeer dette ikke, men Krigen derimod igen bryder ud i Foraaret, saa anseer jeg heller ikke det for nogen Ulykke at komme til at stride for sit Fædreland, hvorimod jeg snarere anseer det som Noget man bør vare stolt af, og hvorfor Ingen bør undslaae sig.

- Selv naar vi ville tænke os det værste Tilfælde, nemlig det at jeg skulde falde, saa maa vi ikke glemme at saadant ikke skeer uden dens Villie der raader over Livet og over Døden, og som ligesaavel beskærmer i Krigens Tummel som i Hjemmets fredelige Sysler, og skulde dette endelig skee, da, hvor tungt det end vilde vrere for mig at skilles fra mine Kjære, kan dog ingen nægte at det var en hæderlig Maade at ende sit Liv paa, jo! jeg kan ikke tænke mig en skjønnere Død end den, at døe for sit Fædrelands ære og Vel. Kommer jeg derimod lykkelig og vel tilbage, maa det altid være en kjær Tanke at have bidraget til Fædrelandets Frelse.

Jeg kan saaledes ikke dele Deres Beklagelse over ikke at kunne stille en Anden for mig, hvilket vilde være mig meget imod, da jeg aldrig for min egen Skyld vilde giøre det mindste Skridt for at blive fri.
- Imidlertid skal jeg dog nok, da jeg seer at det er Dem saa meget om at giøre at jeg ikke bliver udskrevet, anmelde Brystsvaghed ved Sessionen, hvilket jeg rigtignok

ikke troer vil hjælpe, da jeg ikke troer at Nogen kan see paa mig at jeg feiler Noget, og min Angivelsenæppe bliver taget gyldig.

Jeg kan heller ikke faae bildt mig selv ind at jeg egentlig har noget svagt Bryst; desuden befinder jeg mig allerbedst naar jeg er dygtig i Bevægelse, saa jeg troer ikke Exersitsen vil skade mig. - Det er ikke bestemt endnu, naar Sessionen skal afholdes her, men den skal efter Forelydende være den 26 ds., saa vi komme da ikke ind før i en mildere Aarstid, hvilket jo er meget godt.

- Jeg maa nu bede Dem kjære gode Forædre, at De endelig ikke bestandig seer Sagen fra den mørke Side, men betragter det Hele som Noget, der vel, under andre Omstrendigheder, kunde ønskes ikke skeete, men som under nuværende Omstændigheder Enhver maa finde sig i.

Det glader mig at De nu snart ere bleven Hosten qvit, min er forbi for længe siden og jeg er nu fuldkommen rask. - Det var rigtignok en sørgelig Ende Julen havde for de stakkels Mennesker i Jyderup. - Lev nu vel kjæreste Forældre! og hils mine kjære Sødskende og andre Bekjendte fra

Deres altid hengivne Søn                       Niels

E. SK.: Hils Grethe og bring hende min Gratulation til hendes Geburtsdag d. 14. ds.
- Forvalteren beder at hilse.

Gamborg d. 19. Juni 1849

Kjæreste Forældre!

Skjøndt jeg for 3 Dage siden modtog Faders kjære Brev af 10. dennes, hvorfor takkes, har det dog ikke været mig muligt for at besvare det, thi vi have denne Gang havt meget travlt i Fredericia, deels med vagter deels med Arbeide, som ikke har tilladt mig at skrive under vort Ophold der.

- Jeg haaber da at De har modtaget et Brev fra mig af 9. dennes, som jeg skrev da jeg sidst var paa Fyen og hvori jeg har forklaret Grunden til at jeg saa lange ikke havde skrevet som var at Postgangen var standset paa et Par Dage mellem Fredericia og Fyen, men som nu igien er aaben. Imorges kom jeg fra Fredericia hertil ½ Miil fra Middelfart, jeg har Qvarteer hos en Bodker, hvor jeg har det meget godt, faaer god Kost og har en god Seng at ligge i.

Siden jeg sidst skrev er der Intet forefaldt som kan have Interesse for Dem. Under vort sidste ophold i Fredericia havde vi god Ro for Fjenden, kun een Dag blev der skudt paa Byen. - Jeg er fremdeles rask og vel tilmode.

Lev vel og hils Alle fra Deres hengivne Søn    Niels

Skrillinge pr. Middelfart d. 3die Juli 1849

Kærreste Forældre!

Først idag modtog jeg Faders kjære Brev af 14de f.M. tilligemed de indlagte 10 Rd. hvorfor takkes forbindtligst.

- Vi have siden jeg sidst skrev nemlig i Løverdags, havt en lille Bataillie idet der blev giort et lidet Udfald fra Fredericia for at sløife et af Fjenden anlagt Batterie, hvilket lykkedes meget godt. Af vort Compagnie bleve ingen dræebte eller saarede, vorimod nogle Jægere af 1ste Forstærknings Jægerchor hvoriblandt en Capitain bleve saarede, ligesom en Ingenieurleutenant blev haardt saaret; Angrebet gik overmaade rask, den lille Affaire varede en knap Time.

- Igaar Morges ankom vi hertil Fyen og blev indqvarteerede i en af de narmeste Byer herved, men imorges fik vi Ordre til at afmarschere hertil for at faa Bataillonen samlet.
Vi vente at der skal skee et Angreb fra Middelfart eller Omegnen paa Jylland een af de første Dage.

Lev vel og hils Alle, jeg kan ikke faae Tid at skrive mere denne Gang, da det næsten er mørkt.

Deres hengivne Søn                                      Niels

Fredericia d. 28. Juni 1849

           (besvaret den 5. Juli)

Kjræreste Foæreldre!

Skjøndt jeg aldeles intet Nyt er i Stand til at meddele, maa jeg dog lade Dem see et Par Ord fra mig for at De kan see at jeg endnu er i Velbefindende; thi jeg vil meget nødig at De skal ængste Dem for min Skyld.

Vor Stilling er aldeles uforandret. vi ligge endnu vexelvis her og i Fven, 6 Dage paa hvert Sted ad Gangen. Denne Gang have vi havt det meget godt her, Tydskerne have varet temmelig rolige og vi have heller ikke havt det strangt med Vagter. Paa Løverdag Nat vente vi igien at komme til Fyen. Der tales nu igien om Fred her og jeg troer ikke at Nogen vil have derimod hvis det skete, thi dette Liv begynder nu at blive temmelig eensformigt, da de Steder og Egne vi nu leve i ere os allerede vel bekjendte, og desuden er det utaaleligt kjedsommeligt at ligge og see paa Fjenden uden at komme til at slaaes med ham.

- Jeg haaber at De har modtaget mine 2 sidste Breve, hvoraf det ene indeholdt en Anmodning om en Forstarkning af Finantserne, der svinde strrkt. De bedes nu snart at lade mig see et Par Ord fra Hjemmet; thi som det lod paa Faders sidste Brev af 10. dennes var Moder ikke saa ganske rask og dette angster mig naturligviis indtil jeg faaer Bekrreftelse paa at hun igien er rask.

De maa ikke ængste Dem hvis et forventet Brev skulle udeblive: thi Posterne ere ikke altid saa accurate som de kunde være. -

Lev nu vel og hils mine kjære Sødskende og andre Bekjendte fra                                

Deres hengivne Søn                                    Niels

Skrillinge pr. Middelfart d. 7. Juli 1849

Kjæereste Forældre!

Igaar var det een for den danske Armee varm, men ogsaa hæderlig og heldig Dag.

- Ved et Udfald fra Fredericia lykkedes det vore Tropper at tvinge Fjenden et Par Miil tilbage, hvorved alle Fjendens Batterier med Størstedelen af det derpaa varende Skyts kom i vore Hander, saa de for det Første ere fri for at beskyde Fredericia. Det var en haard Kamp i Begyndelsen, i 2 Timer var Fjenden ikke til at rokke, hvorimod Vore et Par Gange bleve drevne tilbage, men da Vore endlig efter flere tilbageslaaede Storme paa Fjendens Batterier fik ham til at vige, fik han ordentlig Smør.
En stor Mæengde Fanger, efter Sigende henimod 3000 bleve giorte, ligesom en uhyre Mængde Vaaben og 50 Ammunitionsvogne kom i Vor Magt.

- Dette er vistnok een af de brillianteste Seire vi under hele Krigen have havt, og den har ogsaa igien oplivet Modet hos den danske Soldat, saa han nu ikke længer siger at

Vi blot gaae imod Fjenden for at slagtes.

-Beklageligt er det imidlertid at denne Affaire har kostet os én af de dygtigste og tapreste Generaler, nemlig Rye, der faldt ved en Storm paa et Batterie, der fortælles at 3 Heste bleve skudte under ham før han faldt.

- Jeg kan ikke regne mig iblandt de Tropper, der saa hæderligt kjæmpede for deres Fædreland; thi mit Compagnie var ikke i Ilden, hvorimod vi vare udkommanderede paa Søen i nogle Baade for at allarmere Fjenden og hindre ham i at sende hele sin Styrke imod Fredericia.

- Vi laa paa Søen til Kl. 8 om Morgenen da vi giorde Landgang ved Snoghøi hvorfra Fjenden var trukket tilbage. Fra Snoghøi foretoge vi en Recognosering i Omegnen, men mødte ingen steds paa nogen Fjende; henimod Aften vendte vi tilbage igien til Fyen.

Jeg er rask og haaber at De ogsaa hjemme ere ved godt Helbred.

Lev vel og hils alle Bekjendte fra Deres hengivne Søn  Niels

Fredericia d. 17de Juli 1849

Kjæreste Forældre!

Skjøndt jeg alt for flere Dage siden har modtaget Faders kjære Brev af 5te dennes, har det dog ikke varet mig muligt at skrive for; thi vi have i de sidste 4 Dagn lagt her udenfor Byen og giort Forposttieneste, og der har ingen Leilighed været til at skrive.

-Faders Brev af 14 de f.M. tilligemed de indlagte 10 rd. har jeg modtaget og jeg haaber at De forlængst har modtaget et Brev som jeg skrev strax efter Modtagelsen.

- Der er foregaaet en betydelig Forandring her i Byen siden Tydskerne bleve drevne bort her fra, man kan nu gaae roligt omkring i Byen uden at foruroliges af de fjendtlige Bomber og Granater som man tidligere intet Øieblik vidste sig sikker for. Endeel af Indbyggerne begynde ogsaa nu at vende tilbage til deres Hjem og Byen har i det Hele faaet et langt livligere Udseende. Vi ere ogsaa nu indqvarterede i Husene, og have det temmelig godt.

- Den temmelig svære Vagttieneste vi i de sidste have havt, har dog da Veiret har været saa godt ikke varet synderlig anstrrengende. Tydskerne seer man næsten Ingen af her omkring kun enkelte Patruiller kommer her i Narheden.

-Idag fortælles her at vi skal have Fred som jeg dog ikke troer før jeg har tydelige Beviser derfor. - Jeg er endnu rask og befinder mig fremdeles vel i Soldaterlivet.

Mine kjære søkende og alle Bekiendte bedes hilset

Deres hengivne Søn    Niels.

Sletterød d. 30te Juli 1849

Kjæreste Forældre!

Jeg har ikke siden jeg kom i Tjenesten havt det saa godt som i de sidste 8te Dage at jeg har ligget her i Qvarteret er, som jeg allerede i mit forrige Brev bemærkede, udmæerket godt og vi have kun exerseret 2 Gange et par Timer hver Gang, saa De kan troe vi ligge rigtigt og gotte os efter de udstandne Besværligheder i Fredericia, hvortil vi hver Dag vente Ordre at afmarschere, hvilket næppe vil smage godt, skjøndt der dog nu vistnok er temmelig godt at vare, da de fleste Indbyggere nu ere vendte tilbage; men saa godt som vi have her det kan vi naturligviis ikke faae det. Der tales meget om en stor Revii for Kongen som skulde vare med det Første, men hvorvidt der egentlig er Noget om det veed jeg ikke.
Igaar, Søndag, besøgte jeg i Forening med Hoyrup hans Forreldre.

Paa Veien til dem mødte vi Deligensen fra Middelfart og da vi var kommen den forbi, seer vi Vejpiqeur Poulsen stikke Hovedet ud af Vognen og nikke til os, hvilket vi besvarede som var det Hele Tiden tillod, thi Vognen kjørte saa hurtigt at det ikke var muligt at tale til ham. Da vi kom til Kudstrup hvor Hoyrups Forældre saavelsom Mdm. Poulsens Moder boede, hørte vi at baade Poulsen og hans Kone havde varet der og forst vare reiste derfra om Morgenen.

Jeg læenges nu snart efter at see et Par Ord fra det kjære Hjem.

Mange Hilsener til Sødskende og Bekjendte

Deres hengivne søn Niels

Sletterød d. 12te August 1849

Kjæreste Foraldre!

De bedes undskylde, at jeg ikke har skrevet saaledes, at De i dag kunde have modtaget mit Brev, som De formodentlig have ventet; men Grunden til at jeg ikke har ilet, er deels den, at De vel ikke i denne Tid narer nogen Frygt for mit Velbefindende; deels den at jeg har troet at kunde meddele Dem Noget angaaende Permissionen, hvilket jeg dog endnu ikke seer mig istand til. da der aldeles ingen Bestemmelse er kommen endnu om hvem der skal hjempermitteres, saa jeg endnu er aldeles uvidende om jeg kommer hjem eller ikke. Jeg har i denne Tid noget Skriveri, idet jeg er Foureren behjælpelig med at opgiare egnskaberne ved Compagniet, hvilket er ret behageligt, da Tiden saa gaaer bedre end naar jeg intet havde at bestille.

- I sidste Uge har det gaaet rask med Rughosten her, hvori jeg ogsaa har deltaget. og inden denne Uges Udgang vil vist den meste Rug vare hostet, hvis Veiret ellers tillader det. For Faders kjæere Brev af 26. f.M. takkes. Jeg kan begribe at Birch længes efter mig siden han har mistet Jensen; thi han holder ikke flere Folk end han absolut behøver os naar han saa mister een maa det jo vare galt. -

De bedes at hilse Bekjentere fra

Deres hengivne Søn Niels

Sletterød d. 21de August 1849

Kjæreste Forældre!

Endnu ligge vi stille her og har det overmaade godt. vi exerserer slet ikke, men gaae og spiller vores egen Herre.

- Jeg er da nu kommen til den Overbeviisning at vi september­rister ikke blive hjempermitterede, hvilket jo ikke er meget behageligt, da jeg langt hellere vilde ligge i Feldten end i en Bye og giøre Garnisonstjeneste.

Vi komme nok til at ligge i Kjøbenhavn, med mindre vi skulde komme til Slesvig, hvorom der har været nogen Tale; dog komme vi rimeligviis ikke dertil uden i det Tilfalde at Svenskerne ikke besætter Slesvig.

- I Søndags Aftes havde vi her hvor jeg ligger et lille Bal, vi vare en halv Snes Par, og morede os udmarket godt, vi fik Thee, Smørrebrød, Punch og til Damerne afbændt Rødvin. Salen havde vi smukt pyntet med Grønt og Blomster og et Transperant hvori Kongens Navnetræk brændte prydede den ene Ende af Salen. Damerne vare størstedeels Bonderpiger, men meget nette Piger, da de vare af de giæveste, og de fynske Bonderpiger i det Hele taget ere langt nettere end de sjællandske.

Komme vi til Kjøbenhavn, haaber jeg da at skulle faae Permission til mit kjære Hjem, hvor­efter jeg meget længes.

Alle Bekjentere saavelsom mine kiære Sødskende bedes hilset.

Deres hengivne Søn  Niels

Sletterød d. 28de August 1849

Kjæreste Forældre!

De havde formodentlig ventet at jeg allerede var ankommen til Kjøbenhavn, hvor vi jo skal have vort Vinterqvarteer. Dette havde jeg ogsaa selv ventet, men idag har jeg hørt, at vi muligviis endnu kommer til at ligge her en 14 Dages Tid, hvilket er ret behageligt, da vi har det langt bedre end vi kan vente at faae det naar vi komme til Kjøbenhavn. - Paa Grund af at jeg stedse har ventet paa Ordre til Afmarsch ad Sjælland til, har jeg ikke fremkommet med en Begæring. som jeg allerede tidligere har kunnet behøve at fremføre, det er nemlig om nogle Penge, da Lommen nu atter er tom, og jeg har derfor i den sidste 'Tid maattet slaae mig igjennem som jeg bedst kunde, men da der nu er Udsigt til at vi kan komme til at ligge her længere, seer jeg mig nødsaget til at anmode Dem om igjen at sende mig en halv snes Daler, saa snart som muligt, da jeg gjerne vilde have dem medens vi ligger her.

-Naar vi komme til Kjøbenhavn haaber jeg at det skal lykkes mig at faae noget at bestille i den Tid jeg er fri for Tjenesten og derved tjene saameget at jeg kan have Opholdet.

Jeg er fremdeles rask og i alle Henseender i bedste velgaaende og haaber at det samme er Tilfældet i mit kjære Hjem.

Mine Sødskende og alle Bekjendte hilses fra

Deres hengivne Søn  Niels

Kjøbenhavn d' 15de september 1849.

Kjæreste Forældre!

Jeg vil nu fortælle Dem om min Reise hertil og de senere Begivenheder og maae derfor begynde med vor Modtagelse i Roeskilde, der var omtrent ligesom i Holbek. vi kom til Roeskilde et Øieblik efter at Bataillonen var ankommen, den var endnu ikke indqvarteret, hvorfor vi strax stillede os i Rækken med de Andre for at faae Qvarteer og Høyrup og jeg bleve der anviste Qvarteer hos en Dagleier hvormed vi ikke var synderlig tilfreds, men vi vilde dog see Leilighed før vi søgte os et andet Logie, og vi bleve heller ikke narrede dermed; thi vi fik en ganske overordentlig Modtagelse, det var overmaade vakre Folk, i stuen var der saa reent og nysseligt som man vel kunde ønske sig, og det bedste der var i Huset blev sat frem for os, ligesom vi ogsaa havde en overmaade god seng at ligge i.

Om Morgenen Kl. 7 marscherede vi fra Roeskilde og ankom til Frederiksberg Slot omtrent Kl. 3, men herfra gik rigtignok temmeligt langsomt vi vare vist en tre Timer om at marschere derfra og til Kongens Have, og i denne Tid regnede der Blomster og Krandse ned over os, saa vi førend vi naaede Haven vare saa behængte med Grønt og Blomster, at vi næsten ikke kunde kjende hverandre.

- Desuden bleve vi fra Frederiksberg Slot og til Vesterport tracterede med Frugt Kage Hvedebrød, Viin og m. som Damerne løbe og uddelte imellem os.

Ved Indgangen til Kongens Have stode en Mængde Herrer og Damer og ønskede os Velkommen, og i Haven var ogsaa dækket en mængde Borde der i stor Overflødighed vare besatte med Smørrebrød, Kage og alle sorter viin, selv champagne var der i stor Mængde, saa De kan troe at der var ikke mange som kom ædrue ud af Haven. Efterat vi havde spist og drukket der et Par Timers Tid bleve vi som skal forblive i Tjeneste indqvarterede paa Søvgadens Caserne, hvorimod Resten fik Qvarteer i Byen. I Forgaars Aften var der stor Stads i Tivoli, hvortil en Mængde Fribilletter vare uddeelte blandt Soldaterne.

Paa Casernen have vi det ret godt, skjøndt det rigtignok er lidt ubehageligt at ligge saa Mange paa een Stue, vi ere nemlig 26 paa den Stue jeg ligger, men vi haabe at en 12 a 14 Stk. af os skal kunne faae en Stue for os selv og saa vil det jo blive bedre. For resten ere Sengene meget gode at ligge i og jeg troer da ogsaa at de ere varme.

lgaar giorde vi Revüe for Kongen paa Nørrefælled hvor hans Majestat takkede os for vor Udholdenhed og Mod og beklagede at han ikke kunde give os Alle Dannebrogstegnet, hvilket han sig overbeviist om at vi havde fortjent, men saa maatte nøies med at give de af os selv Udvalgte det som han selv overrakte dem.

- Da vi stode opstillede paa Volden for at afmarschere til Fælleden seer jeg til min store Forundring Tante der gaaer og leder efter mig, hun har været her for at faae Logie til Elise og er reist herfra i Eftermiddag. Faders Brev med de indlagte 10 rd. modtog jeg igaar. General Rye er idag ført fra Garnisons Kirken til Garnisons Kirkegaard udenfor Østerport. Hans Majestat fulgte selv Liget.

Jeg veed nu intet videre at fortælle og vil derfor slutte med mange Hilsener til Dem Alle saavel fra mig som fra Høyrup'

Deres hengivne Søn  Niels

Kjøbenhavn den 30te October 1849

Kjæreste Forældre !

Min hjærteligste Tak bringes Dem herved for Faders kjære Brev af 23de dennes og for de vedlagte 10 rd. Da Brevet laae et par Dage hos Andersen før jeg kom der og fik det, saa kunde jeg ikke tilskrive Dem saa betids at De i Søndags kunde have mit Brev, hvorfor jeg har maattet opsætte det til nu. Jeg havde ventet Søren Mikkelsen her ind i Mandags og vilde da med ham have sendt saavel mit smudsige Tøi som Smørbøtter og Kassen, men da han ikke kom saa maa jeg opsæette det til paa Torsdag, hvilken Dag han ventes her ind.

- Jeg har nu i Forening med Høyerup og hans Fatter /: Mdm. Poulsens Broder Studenten :/ leiet en Leilighed hvor vi kan have vort ophold om Aftenen og den Tid af Dagen vi ikke behøve at være paa Kasernen. - Denne Forholdsregel var ganske nødvendig, thi skjøndt vi vel endnu til Nød kunde udholde at opholde os paa Kasernen, saa vilde det dog blive umueligt for os naar det bliver koldere, thi paa den Stue vi ligger er ingen Varme og vi vilde da blive nødsaget til at tage ophold paa en stue fæleds med hele Compagniet, hvilket ikke vilde blive til at holde ud da man her næppe kunde komme til at lase i en Bog.

For denne Leilighed skal Høyerup og jeg betale hver 1 rd. maanedlig, hvilken vi rigeligt sparer ved at kunde opholde os i et hyggeligt varelse og selv lave vor Thee, istedetfor at vi i modsat Tilfælde maatte paa offentlige Steder for at fordrive Tiden.

- Det har truffet sig vel beqvemt at denne Leilighed netop er i samme Sted hvor Søren Mikkelsen kjører ind, nemlig i, ”Hvide Svane i Studiestræde Nr. 62 i stuen til Høire" hvortil De maaske herefter vilde sende saavel Breve som hvad Andet De maatte tilskikke mig.

- Da jeg nu har min Menage sammen med begge Høyerupperne og disse i denne Tid have faaet en svar Ladning Fødevarer fra Frederitz saa skal De ikke for det Første sende mig noget, undtagen det skulde være en Smule Ferskt, som jo er ganske rart til en Forandring.

Alle Bekjendte bedes hilset

Deres hengivne Søn   Niels

Kjøbenhavn den l.ste December 1849

Kjæreste Forældre!

Først bringes min kjære gode Moder min hjerteligste og forbindtligste Tak for alt det deilige Grisserie som blev mig sendt og som smager fortræffeligt og bliver fortæret med stor Appetit saavelsom de udmarkede Asier.

- Dernæst maa jeg bringe Dem den Efterret­ning at vi idag have faaet Ordre til at holde os marschfaerdige til Afmarsch herfra Tirsdag eller Onsdag førstkommende, for at gaae til Nyborg hvor vi, efter Forlydende, for det Første skal have vort Cantonnement. Naar undtages at jeg ved det Skriveri jeg havde erholdt kunde have tjent lidt til Hjælp til Opholdet, var denne Ordre mig slet ikke ubeha­gelig; thi vi have her havt det saaledes at jeg med al Grund har ønsket mig bort herfra jo før jo hellere, og jeg haaber at Opholdet i Nyborg hvor vi blive indqvarterede hos Borgerne ikke skal blive saa grumme kostbart, skjøndt man vel næppe kan leve af Lønningerne der dog efter Sigende bliver større der end her. Hvis vi, som jeg formoder, kommer til at reise over Land haaber jeg at kunne giøre en Afstikker, ligesom sidst til Løvenborg, men naar dette bliver kan jeg naturligviis ikke sige da Dagen til vor Afreise ikke endnu er bestemt.

Lev vel og hils Alle

Deres hengivne Søn  Niels

Kjøbenhavn den 15de December 1849

Kjæreste Forældre!

Med stor Glæde modtog jeg igaar Faders kjere Brev, som Høyrup bragte mig, og end mere forøgedes denne min Glade da jeg saae at min kjære gode Moder igjen er rask, hvorfor jeg nærede nogen Bekymring.

- Jeg er Gud skee Tak, skjøndt jeg ligger paa Hospital temmelig rask, thi de Byller hvoraf jeg har varet plaget og hvorfor jeg lod mig indlægge her ere nu snart forsvundne og det vil heller ikke vare længe for de læges, hvorfor jeg snart venter at komme ud herfra, hvilket Overlægen ogsaa idag har tilkjendegivet, og jeg kan ikke nægte at dette Lazarethliv allerede skjøndt jeg kun har tilbragt 5 Dage her begynder at blive mig noget kjedsommeligt, hvorfor jeg længes meget efter igjen at komme herfra; dog skal jeg ikke lade mig udskrive før jeg selv føler mig fuldkommen stærk; thi som Fader i sit Brev har bemærket er det jo ikke saa rart at give sig paa Reisen paa denne Aarstid naar man ikke er fuldkommen frisk. Naar undtages det kjedsommelige, er her meget godt at vare, man bliver strax naar man kommer her iført reent fra Inderst til Yderst og beholder intet af sit eget Tøi, derefter bliver man lagt i en peen reen Seng i en god varm stue og nyder en meget god Pleie.

- Jeg laa kun den første Dag og maatte nøies med Havresuppe til Morgen, Do. til Middag og til Aften, den anden Dag blev jeg sat paa halv Kost som bestaaer af 1 Pægl Mælk 1 stk. sigtebrød med smør om Morgenen, om Middagen suppe, Grød, Øllebrød eller desl. men intet Kjød om Eftermiddagen til Mellemmad 1 stk. sigtebrød med smør og ½ Pot Øl og om Aftenen Vandgrød. Denne Kost er vel ikke meget næende men man kan dog nok leve derved, den er meget velsmagende og godt tillavet. Desuden kan man hos Gangkonen om Morgenen faae Thee og om Eftermiddagen Kaffe naturligviis mod selv at betale det.

Jeg haaber da som foran bemærket snart at komme ud og venter jeg da med Længsel at see mit kjære Hjem, men at blive der i Julen kan ikke blive mig tilladt, det Høieste jeg kan vente at være hjemme er et Par Dage. De bedes nu hilse alle Bekjendte fra

Deres hengivne søn   Niels.

Kjøbenhavn den l8de December 1849

Kjæreste Forældre!

Med Glæede kan jeg da melde Dem at jeg nu saa frisk som en Fisk er kommen ud af Hospitalet; men ikke som jeg havde haabet faaet Tilladelse til strax at reise, hvorimod jeg skal blive her til der kommer nogle Flere fra Lazaretet, da en Enkelt ikke faaer Lov at reise alene.

- Dette er mig mindre behageligt, da udsigten til at gjensee mit kjære Hjem derved forlænges og der kunde maaskee, hvilket jeg dog ikke haaber, lægges Hindringer iveien for min Reise til Løvenborg naar jeg kommer i Følge med Andre.

Skulde dette skee, som der jo dog ikke er Udsigt til men blot Noget jeg forudsætter som en Muelighed, vil jeg saasnart jeg er ankommen til Nyborg søge Permission, hvilken vist ikke vil blive mig nægtet, da jeg ikke tidligere har varet permitteret. Jeg kan saaledes ikke endnu sige Dem naar vi kan faae den Fornøielse at sees, men jeg haaber dog at det skal skee paa reisen til Nyborg, og vil det da nappe vare længe. Jeg skriver nu ikke far vi kommer til at reise og seer De mig maaskee derfor selv før De faaer Brev fra mig.

Mine kjære Sødskende og alle Bekjendte bedes hilset og kommer jeg ikke for Juul ønskes Dem et gædelig Juul.

Deres hengivne Søn    Niels

E.SK. Kommer der en sikker Leilighed her til Byen, /: helst Soren Mikkelsen, da han kjører ind her i Gaarden :/ maa De gjerne lade mit Tøi afhente. Tilligemed mit Tøi følger Høyerups, som han har bedet mig, maatte staae hjemme til vi bliver fri for Tjeneste eller igjen komme her til Byen. Jeg haaber at De nok kan gjemme det da De jo ere godt forsynede med Kladeskabe. –

Kjøbenhavn den 20de December 1849

Kjæreste Forældre!

Jeg har idag med Søren Mikkelsen modtaget Faders kjære Brev af. l8de dennes tilligemed den medfølgende Pose, og sender nu med ham tilbage mit Tøi, tilligemed Høyerups, som jeg i et Brev som jeg skrev i Tirsdags og som De formodentlig har modtaget i Gaar, udbad mig Tilladelse til at maatte sende Hjem for der at opbevares til han faaer Brug for det. Saavel Høyerups som mit Tøi er indpakket i en stor Kuffert der tilhører Student Høyrup, men som gjerne kan forblive hjemme til Tøiet igjen skal sendes bort. –

Istedet for denne Kuffert har jeg maattet laane Høyrup min for at have sit Tøi deri til Jyderup hvor han agter at tilbringe Julen.

- I en mindre Kasse vil de finde en Hat i Fouteral der tilhører Høyrup samt mit smudsige Tøi.

- Da jeg har beholdt en skjorte og nogle Kraver etc. for det Tilæalde at jeg skulde blive her længere saa beholder jeg den Kasse hvori De pleier at sende Sulevarer for i denne at sende hvad jeg har beholdt tilbage. Jeg besøgte igaar schultz's og bad Madamen mig da naar jeg skrev hjem at lade Dem vide at hun havde leveret Elise Tronier

10 rd. der skulde vare til at betale Modehandlerinden og som de maaskee er saa god at bringe til Tantes Kundskab for at hun kan paasee at de virkelig blive anvendte til det bestemte Brug og ikke bortøtslede.

- Idag havde jeg den Fornøielse at tale med Hr Reifenstein hvem jeg mødte paa Gaden. - Jeg er nu snart kjed af at gaa her ene, da jeg ikke kan tage mig noget paa at bestille fordi jeg hvert Øieblik kan faa ordre til at afmarschere, og jeg ikke giør nogen Tjeneste.

Jeg har forresten nu ganske slaaet min Bolig op her hos Høyrup, selv om Natten ligger jeg her, da jeg har faaet Tilladelse til at ligge udenfor Kasernen saa jeg gaaer jo nu i disse Dage og spiller min egen Mand hvilket jeg ikke har kjendt til siden jeg sidst kom her til Byen. Jeg er Gud skee Lov fremdeles meget rask og har befundet mig overmaade vel siden jeg kom ud fra Hospitalet. -

Mine Sødskende og Bekjendte bedes hilset

Deres hengivne Søn    Niels

Hermed 1 Kuffert og en Kasse hvori Gangklæder mærket Rolsted.

Nyborg den 2den Januar 1850

Kjæreste Forældre!

Min hjerteligste Tak bringes Dem herved for mit behagelige ophold i det kjære Hjem, saavelsom Befordringen til slagelse.

Den af Moder ytrede Frygt for at jeg skulde lade mig overtale til at blive og spise til Aften hos Poulsens var ingenlunde ugrundet; men jeg maa dog tillade mig at anføre til min Undskyldning at jeg ventede paa Forvalter Poulsen med hvem jeg naturligviis gjerne vilde tale, til Kl. var over 5 og da der saa blev lovet mig at Maden skulde værre færdig prccise Kl. 6, saa var det at jeg lod mig overtale, uden at ahne at det alligevel skulde vare til Kl. Var over 7 før vi kom afsted; men saa gik det ogsaa rask, thi da vi havde bedet saa længe i Jyderup saa opholdt vi os kuns ganske kort i Vedbye hvor Hestene fik et Stk. Brød og en Spand Vand, og vi kom til Slagelse Kl. 11½ hvor jeg strax tog Logie paa Postgaarden og derfra om Morgenen tog med Deligensen til Korsøer for at komme med Dampskibet over der skulde afgaae Kl. mellem 9 og 10.

- Dette kunde jeg imidlertid have sparet, thi da jeg kom til Korsøer var der ingen af dem med hvem jeg skulde over der, og jeg maatte altsaa alene tage med Dampskibet hertil. De andre som jeg skulde have varet med ere først komne hertil idag, da de vare komne for sildig til at komme over med Dampskibet igaar.

–Reisen hertil var forresten meget behagelig, thi det var jo et overmaade deiligt Veir og Føre saavel til Lands som til Vands, og jeg haaber ogsaa at Peter er kommen godt hjem.

Jeg har dog faaet et efter Omstaendighederne ret ordentligt Qvarteer hos en Bager, hvor jeg er ganske ene, men bliver der nok ikke langer end til den 5te da der saa siges at vi alle skal omqvarteres paa Grund af at Rekrutterne til den Tid komme hertil, og saa vil det komme an paa hvorledes det da vil blive.

- Høyerup og Palludan have maatte leie et Varelse, som de maa betale 4 rd. maanedlig for, da det Qvarteer der var dem anvist ikke var til at opholde sig i. Hvad Kosten angaaer saa kan jeg have Middagsmad og Kaffe som er meget god for 12 sk. daglig, ligesom jeg ogsaa kan faae Thee og Aftensmad for 6 sk.; dette kan jeg faae der hvor Høyerup og Palludan boer og spise hos dem som jo kan vare ret behageligt, saa jeg troer nok jeg abonerer der. Dersom jeg nu ogsaa selv skal komme til at leie mig et Varelse vil det rigtignok blive temmelig dyrt at ligge her; thi vi faaer kuns 18 sk. daglig i Lønning og Bespiisningspenge. – vores nye capitain, Witzleben, skal være en temmelig strix Mand. Vagterne maa vi besætte hver 3de eller 4de Dag, derimod er her intet saadant extra Arbeide som i Kjøbenhavn, saa vi i denne Hensseende vil faae det betydeligt bedre. _

Jeg er ellers i aller bedste Velgaaende og haaber da ogsaa at min kjære gode Moder befinder sig vel, hvorom jeg med Længsel venter Efterretning. Høyerup beder at hilse.

Mine kjære sødskende og Bekjendte bringes min hjerteligste Hilsen.

Deres hengivne Søn                                          Niels.

Nyborg d. 14de Januar 1850

Kjæreste Forædre!

Jeg har i den senere Tid ventet Brev fra mit kjære Hjem, men da dette endnu ikke er arriveret, saa vil jeg dog ikke vente længere forinden jeg lader høre fra mig, da jeg ved at det er min kjære gode Moder kjært at faa et par ord fra mig. Jeg har for resten intet Nyt at fortrelle, naar undtages at jeg har faaet et andet Qvarteer der er bedre end det jeg først havde og hører til de Bedste der findes i denne til ophold for Militaire mindre behagelige Bye; det er hos en Bødker, Arntsen, hvor vi have et ret ordentlig Kammer og gode senge som er noget af det vigtigste; her faaer jeg Kaffe om Morgenen, hvorimod jeg nyder min øvrige Mad hos en Gudsmed Theilgaard hvor Høyrup og Palludan ligge, og hvor jeg tilbringer den største Deel af Dagen.

 Dette brev kommer maaske næppe til bestemmelsesstedet til den Tid som det efter den almindelige orden vilde komme, thi Beltet her imellem og Korsøer er nu næsten aldeles tillagt med Iis, der endogsaa i de sidste Dage har giort Postens Befordring med Iisbaade umulig.

De bedes at hilse mine kjæare sødskende og andre Bekjendl

De ses hilses paa det kjærligste af Deres hengivne Søn Niels

Hoyrup beder at hilse.

(besvaret den 4de Febr.)

Nyborg d. 23de Januar 1850

Kjære gode Forældre!

Faders kjæere Brev af 14de dennes modtog jeg igaar. Jeg havde ventet det med Længsel, da jeg ikke var uden Frygt for min kjære gode Moders Helbredstilstand, men dette har da nu beroliget mig meget, skjøndt ikke aldeles; thi efter Udtrykket, ”ret vel" i Faders Brev forekommer det mig som det dog ikke er saa ganske godt, men jeg haaber at det næste Brev jeg modtager fra mit kjæere Hjem vil bringe mig aldeles beroligende Efterretninger i denne Henseende.

- Jeg har alt for længe siden tilskrevet Dem et Brev, men dette er formodentlig bleven opholdt ved Overfarten til Korsøer, der paa Grund af Frosten har været standset en 8te Dages Tid, ikke engang Iisbaaden har det varet mueligt at bringe Posten over, men nu ved det idag indtraadte Tøveir, vil vel snart den regelmræssige Postforbindelse komme igang igjen; dog vil det vist vare lange for Dampskibet kan begynde sine Farter, da Iisen er meget tyk og ligger saa langt som man kan see.

- Jeg har i det omtalte Brev beskrevet Dem mit Qvarteer som er meget godt, og saaledes at jeg ikke kan vente det bedre her i Byen, saa jeg i denne Henseende er meget tilfreds; derimod er jeg mindre tilfreds med Kosten der er temmelig dyr og ikke kan faaes under 24 sk. daglig, saa jeg hver Dag maa sætte 6 sk. til herpaa, thi vi faae kun 18 sk. i Lønning og naar nu hertil kommer Vask og andre Fornødenheder som ikke godt kan undvares kan jeg ikke leve for under 2 mark daglig, og jeg gyser derfor naar jeg her tanker paa hvorledes jeg i langere Tid skal kunne holde det ud her, da jeg gjerne saa lidt som mueligt vil være mine kjære bedste Forældre til Besvær, hvilket jeg destoværre under nærvrerende Omstændigheder ikke kan undlade, og jeg føler tydeligt hvor trykkende det maa være for Dem, men man maa dog haabe at den Tid snart maa komme da dette Levnet kan ophøre.

- Forresten veed jeg intet at fortalle der kan have Interesse for Dem og slutter derfor med mange kjærlige Hilsener til Sødskende og Bekjendte fra

Deres stedse hengivne Søn   Niels.

Nyborg den 10de Februar 1850

Kjæreste Forældre!

Faders kjære Brev af 4de dennes modtog jeg igaar. For dette saavelsom for de indesluttede 5 rd. bringes Dem min hjerteligste og forbindtligste Tak.

Det var mig et overmaade behageligt Brev, da det bragte mig Vished om min kjære gode Moders Sundhed, der siden jeg sidst forlod Hjemmet har lagt mig meget paa Hjertet; thi det forekom mig dengang at jeg aldrig for havde seet Moder saa svag.

- Nu vil jeg da haabe, og bede til Gud, at denne Sygdom maa vare overstaaet, og min gode Moder igjen maa blive rask og munter som førhen. -

Jeg var rigtignok ikke endnu ganske renons for Penge, men de ere jo altid brugelige og maa jeg derfor takke Dem for Deres kjærlige Omhu i denne Henseende. Jeg skal spare saa meget som mueligt og ogsaa tilsidesrette saa mange af Smaafornødenhederne som jeg kan. Det glæder mig meget at det gaaer Grethe saa godt hos Præsten.

Jeg havde igaar Brev fra Bech, som har det ved det Gamle, dog venter han at en Omorgani­sation der skal foregaae med Contoiret skal forbedre hans Stilling noget. Han melder mig ogsaa at Poulsen er rykket op paa en høiere Gage. -

Alle Bekiendte bedes hilset fra Deres hengivne søn  Niels.

Nyborg den lste Marts l850

Kjæreste Forældre!

Jeg haaber ikke, at min kjære Moder har ængstet sig for mit Velbefindende fordi jeg ikke har ladet hare fra mig i nogen Tid; men da Alt er ved det Gamle og jeg aldeles ingen Nyheder har kunnet, eller kan fortalle, saa har jeg fundet det overflødigt, at skrive saa ofte, og jeg maa derfor bede Dem kjære Forældre, hvis De ikke skulde faa Brev fra mig saa ofte som De venter, da at nære den overbevisning at Alt er ved det Gamle; thi naar noget Nyt maatte indtraffe som kunne have Interesse for Dem. skal jeg ikke undlade at skrive. -

Med stor Længsel imødeseer jeg, og det gjor vistnok de Fleste, Afgjørelsen af det store Spørgsmaal om vi skal have Krig eller Fred, thi det er ret en uhyggelig Tid at leve i, da Intet er værre end Uvished. Fred faaer vi vel nappe for det Første, men bliver vaabenstilstanden forlænget, kunde det jo dog vare at en Fred kunde komme istand. - skjøndt maaskee mange ønske en Forlængelse af Vaabenstilstanden paa noget mere favorable Vilkaar end de under hvilke den for Tiden existerer, saa er det dog ikke uden Ængstelse at jeg imødeseer en Forlængelse af Vaabenstilstanden; thi skjøndt vel al Billighed kunde tale for at Septemberisterne nu bleve hjempermitterede, saa tar vi dog ikke, efter den Behandling vi hidtil have nydt, vente nogen Begunstigelse i denne Henseence og jeg kan ikke nægte at den Tanke at vi endnu i langere Tid skulde udholde dette kjedsommelige og ørkesløse Garnisonsliv er mig piinlig.

- Jeg for min Person ønsker derfor hellere idag end i Morgen at Krigen maatte udbryde for igjen at komme i Feldten, hvilket Liv behager mig langt mere, og har man da ogsaa der den Idee at man gjør nogen Nytte og ikke til ingen Ting spilder sin kostbare Tid.

Jeg har med Hensyn til min Kost truffet et Arrangement, hvormed jeg er meget tilfreds og dette bestaaer deri, at jeg nu faaer min fulde Kost i mit Qvarteer istedetfor at jeg for kun fik Kaffe om Morgenen der, hvorimod jeg fik Middags- og Aftensmad i Høyerups Logie.

Ved denne Forandring har jeg ikke alene vundet bedre Kost, men ogsaa at jeg sparer et Par Skilling daglig.

Forresten har jeg ikke andet Nyt at fortælle end at mit Skjæg er i en udmærket Groening og jeg faar snart et ganske forskrækkelig stort Skjæg, saa De maaske neppe kan kjende mig naar jeg kommer hjem engang. –

Haabende at Alle ere raske og befinde dem vel i mit gode Gamle Hjem, sluttes med mange Hilsener til Sødskende og Bekjendte.

Deres hengivne Søn  Niels

Nyborg den l lte Marts 1850

Kjæreste Forældre!

Det glædede mig ret at faa et Brev fra min kjære gode Moder, og tillader jeg mig derfor at fremkomme med min skyldigste Tak, saavel for Brevet som for de medfulgte 5 rd., der kom meget beleiligt, da jeg næsten var renons, men skammede mig for at skrive efter Forstærk­ning, fordi jeg for nylig havde faaet Penge, men uagtet jeg ikke troer at jeg ødsler, gaaer der dog en skammelig Mangde Penge til i dette Hul.

- Jeg har intet Haab om at kunne have den Fornøielse at overvære Grethes Confirmation, da jeg ikke troer at en Permission paa flere Dage vil blive bevilget af vor Capitain. Imidlertid skal jeg ikke undlade at gjøre et Forsøg; thi det vilde vare mig en stor Glæde om jeg kunde være nærværende ved Høitideligheden; ligesom i det Hele taget nogle Dages Ophold i mit kæare Hjem, naturligviis altid er mig behageligt.

-Nu er det da afgjort, at vi ikke blive permitterede; thi der er nu udtrykkelig kommen en Befaling for, at Forstærkningsmandskabet skal permitteres, hvorimod de efter September­loven Udskrevne skal forblive til Tjeneste, og det eneste vi nu have at gjøre er jo med Taalmodighed at finde os i Skjæbnen, til Forløsningstimen engang slaaer, som jo rigtignok kan vare lange; thi at haabe Permission naar et nyt Sæt Rekrutter har lært, kan man ikke, da det formodentlig er Bestemmelsen ganske at behandle os efter Forord's Ord og saaledes holde os til en endelig Fred afsluttes, om end dette varer i 10 Aar.

- Paa anden Maade kan jeg ikke forklare mig den imod os brugte Fremgangsmaade. -

Efter Omstrendighederne befinder jeg mig forøvrigt meget godt; thi jeg er rask og mit Humeur er ogsaa, uagtet den Anledning man kan have til at ærgre sig, meget godt.

Bekjendte og sødskende bedes hilset fra

Deres Hengivne Søn   Niels

Nyborg den 24de Marts 1850

Kjæreste Forældre!

Faders kjære Brev af 16de dennes modtog jeg i Forgaars, og bringer herved min Tak for samme. Det lader til at De nærer Frygt for at jeg skal tabe Taalmodigheden, over min bedrøvelige Stilling, og derover hengive mig til Laster, men De kan i denne Henseende være meget roelig; thi jeg har dog endnu saa megen Forstand, at jeg indseer det taabelige i en saadan Adfærd, og desuden er mit Sind Gud vare lovet saa let, at der vilde noget ganske Andet til at kue mit sadvanlige gode gamle Humeur, der kun til enkelte Tider kan blive formørket.

- Det er ganske rigtigt, at de Permitterede bleve standsede her, men hvad Grunden var vides ikke.
- Forstærkningsmandskabet af vor Bataillon skulde ogsaa have varet permitteret i Søndags, men dette blev contrabefalet, og der er ikke senere befalet noget i denne Anledning. - Hvad min Permission angaaer, da bliver der næppe noget af, saalænge Sagerne staaer som de nu staae; thi der maa ingen Permitering skee over Vandet, saa jeg tør ikke nære noget Haab om at have den Glæde at overvære den forestaaende Høitidelighed i mit kjære Hjem. Skulde det imidlertid skee nogen Forandring i sagernes

Stilling, der kunde bevirke Permiterings-Tilladelse, skal jeg gjøre alt hvad der staaer i min Magt for at erholde Permission.

– Det er nok en særlig vinter vi have faaet, og det lader til at den vil blive langvarig.

Da Høyerup ogsaa har i Sinde at søge Permission til sit Hjem, naar denne kan bevilges, og han derfor ønsked at klæde sig civil, saa har han bedet mig anmode Dem om med første Pakkepost at sende hans lille Frakke og hans sorte Beenklæder samt den Atlaskes blomstrede Vest. Ved samme Leilighed bedes De at sende et Par Støvletter som laae i Høyerups Kuffert, ligesom De maaskee ogsaa vilde sende mig et Par Strømper og lidt Stoppegarn, da jeg fordi jeg sveder stærkt om Fødderne ofte maa skifte Strømper.

Jeg haaber at vi kunne have disse Sager paa Søndag Middag, da De vel faaer dette Brev paa Onsdag, og Pakkeposten vist gaaer fra Holbek Fredag eller Løverdag.
Pakken kan De jo adressere til mig.

Alle Bekjendte bedes hilset fra

Deres hengivne Søn         Niels

Nyborg den 3die April 1850

Kjæreste Forældre!

Faders kjære Brev af 31te f. M. og den medfølgende Pakke har jeg alt rigtig modtaget idag og bringer hermed min Tak for samme.

Tøiet var udmærket godt conserveret. Jeg havde allerede af Bechs Brev seet at Fader og M. H. havde varet i Kjøbenhavn.

Det var jo vistnok ønskeligt om M. H. snart kunde komme ud, da han jo nu ikke er saa ung, og vistnok ogsaa har sin Alders Modenhed, at gaae længere hjemme vil neppe være godt for ham, da han vel ikke kan lære stort mere derved end han nu kan, og det er desuden altid godt at komme hjemme fra for at vænne sig til at leve iblandt Fremmede.

- Skjøndt der ogsaa her er megen Tale om Fred, saa kan jeg dog ikke rigtig faste Liid dertil for man faaer nogen mere Sikkerhed for Sagen; thi jeg har nu saa ofte ladt mig narre til at troe paa Fredssnakken, at jeg ikke oftere vil troe paa Sligt før jeg med Vished veed at det er sandt.

Poulsens Arrangement havde jeg ellers hørt tidligere af et Brev fra Bech; han har nu vis­tnok naaet sit Maal, da han vanskelig kan avancere videre uden Examen. For den belovede Finants-Forstrakning takkes, den er brugelig naar den kommer. Fra denne Maaneds Begyndelse ere vi afkortede 2 sk. i vor Lønning daglig, saa det jeg ved Forandring af Spisested hidtil har sparet nu igjen gaaer paa denne Maade.

- Da jeg ikke kan faa den Glæde, at være tilstede ved Grethes Confirmation, saa maa jeg tillade mig herved at bringe Dem kjæreste Forældre, saavelsom Grethe, min hjerteligste Gratulation i denne Anledning og vil jeg haabe at hun maa blive Dem til Glæde og Støtte i Deres Alderdom.

Her er ellers intet Nyt, men Alt gaaer ved det Gamle.

Deres hengivne Søn  Niels.

Nyborg den 28de April 1850

Kjæreste Forældre!

Moder havde formodentlig ventet at faa et Par Ord fra mig til med vort Opholdsted saa har jeg ventet for med det samme at kunne meddele Dem Resultatet heraf, og jeg haaber at De ere overbeviste om at jeg, min Taushed uagtet, dog ikke har glemt denne Dag, men i mit stille Sind høitideligholdt den, da jeg ikke kunde have den Glæde at feire den i min Families Midte. Grunden hvorfor vort Opholdsted skulle forandres er den, at en Deel af det permitterede Mandskab fra de længst bort liggende Egne af Jylland er indkaldt og derfor en Deel af Bataillonen skal paa Landet at ligge, da Byen ikke kan rumme saa Mange.

Det erimidlertid ikke faldet i 4de Compagnies Lod at nyde dette Gode hvorimod 2 af. de andre Compagnier i Dag rykker ud. Det havde været en stor Fordeel at komme til at ligge paa Landet, thi ikke alene faae de høiere Lønning men betaler heller ikke saa meget i Qvarteret som her, hvor der gaaer en umaadelig Mængde Penge med, og jeg veed sandelig ikke hvorledes det skal holdes ud, da jeg nu har havt en 5 a 6 rbd Bekostning paa Fodtøi foruden den daglige Tilspisning. Dog haaber jeg om en 74 Dages Tid skulde de der nu ere reiste paa Landet komme tilbage og løse os af her saa vi kunne nyde det Gode en Tid.

- Jeg har endnu Beskæftigelse hos Auditeuren, men troer ikke at det varer lange, thi saavidt jeg kan see er der ikke meget Arbeide tilbage, men jeg maa enda være glad ved at det har været saa længe.

- Forv. Poulsen er dog et besynderligt Menneske; har han nu endelig taget Mod til sig og fæste en Gaard han har saamen længe nok talt herom, bare han ikke for snart ogsaa bliver kjed af dette. Det var jo meget ønskeligt om M. H. kunde komme ud, men Conditionerne ere jo mindre gode; dog naar De først kunde faae mig fra Haanden, vilde det vel nok gaae.

- Det er jo overmaade godt at jeg nu igjen kunde faae en Plads som jeg nok kunde vare tient med; men jeg er bange for at det skal trække saa længe ud før jeg bliver fri, at Pladsen ikke kan holdes aaben; dog kunde det jo være mueligt at saafremt der igjen skeer Permission og det ikke rammer Septemberisterne, at det kunde blive tilladt at leie en Anden til at ligge.

- Det er meget net af Forv. Torst at han har havt mig i Erindring og De bedes at bringe ham min forbindtligste Tak herfor. Skulde jeg komme igjennem Slagelse skal jeg ikke forsømme at gjøre min Opvartning for Vedkommende.

-Det glæder mig usigeligt at min kjære Moder nu er saa rask og jeg haaber at det fremdeles maa vedblive.

Mine kjære Sødskende og alle Bekjendte bedes hilset fra

Deres hengivne Søn  Niels.

E.SK. Jeg har glemt at takke for Faders Brev af 28de dennes, som De af mit Brevs Indhold vil see at jeg har modtaget.

Nyborg den 14de Mai 1850

Kjæreste Forældre!

For Faders kjære Brev af 6te dennes saavelsom for de af Moders Kilder udvundne 5 rd. bringes min forbindtligste Tak. Det giør mig overmaade ondt at jeg skal saa ofte overhænge mine kjære gode Forældre, hvis finantsielle Omstændigheder lider saa meget ved en saadan stadig Udtømmelse, men var forvisset om at jeg ikke skal undlad", - naar bedre Tider komme, - at paaskjønne det som disse sørgelige Omstandigheder nøder mig til.

Det er jo behageligt at Michael Hermann nu kan komme ud.

Hvis han er reist naar De modtager dette Brev bedes De naar De tilskriver ham at hilse ham og bede ham lade mig see et Par Ord fra sig naar han har været saa lange i sin nye Stilling at han kan bedømme hvad han synes om den.

Den Present Grethe har faaet af Baronessen er jo overmaade net, da Hendes Naade selv har baaren den. -

Jeg haaber nu at et lange næret Ønske skal gaae i Opfyldelse, idet der nu er Udsigt til at komme fra Nyborg. Der er nemlig kommet Ordre til at alt det permitterede Mandskab snarest mueligt skal indkaldes, og Indkaldelserne ere idag udsendte til vedkommende Amter.

- Hvad Hensigten er hermed, om Tydskerne igjen ere blevne urolige eller om vi blot skal holde os parate, eller vi maaskee muelig skal ned at besætte Slesvig, vides ikke, men hvilket der skeer vil det altid blive en stor Vinding for os, naar vi blot kan komme herfra, hvor vi Alle ere uhyre kjede af at være længere.

- Naar jeg hører noget nærmere om vor Bestemmelse skal jeg lade Dem det vide, da det formodentlig interesserer Dem at vide hvor vi komme hen. -

Jeg gjør nu igjen Tjeneste ved Compagniet, da Auditeuren ikke har mere til mig at bestille.

De bedes nu at hilse alle Bekiendte fra Deres hengivne Søn  Niels

den 2den Juni 1850

Kjæreste Forældre!

De har formodentlig ventet at høre fra mig for lægere Tid siden, da De efter mit sidste Brev maa antage at jeg allerede er langt borte fra Nyborg og dens Nærhed. Dette er imidlertid ikke Tilfaldet, vel ere vi for nogle Dage siden slupne ud af det forhadte Nyborg, men vi ligge endnu i dens næmeste Omegn, herfra hvor jeg ligger have vi kun et Par Bøsseskud til Nyborg. Jeg har hver Dag siden jeg sidst tilskrev Dem ventet at vi skulle faa Marschordre, hvilken dog endnu ikke er indløben, men jeg vil dog ikke vente længer forinden jeg lade høre fra mig, for at De ikke skal være urolig for mit Velbefindende. Hvor vi skal hen vides endnu ikke.

- Der er i den senere Tid kommen en uhyre Mængde Tropper af alle Vaabenarter herover, og igaar kom den høist commanderende General hertil. Vi have det ret godt herpaa Landet, rigtignok have vi der ligge nærmest ved Nyborg ½ Miil at gaae til Exersits hver dag, men vi ere dog langt bedre tilfredse her end i Byen. Jeg ligger hos en Boelsmand, hvor jeg har det meget godt. –

Dersom det ikke bliver for kostbart er De maaskee saa gode at sende mig nogle Par Sokker, jeg tænker en 3 Par; thi de lange Strømper bliver mig for varme og ere de desuden for svære at føre med, da de baade veier og fylde for meget i Tornysteren. De lange Strømper kan jeg da enten sende tilbage igjen eller ogsaa lade dem blive hos min Vært i Nyborg hvor de ere sikkert forvarede. -

Dersom det er mueligt vilde jeg gjerne bede Dem have den Godhed endnu engang at sende mig en Pengeforstarkning; thi skjøndt jeg nu er kommen paa Landet hvor der er bedre Forslag i Pengene, saa vare mine finantsielle Omstandigheder saa daarlige ved min Afreise fra Nyborg, at jeg ikke uden et Tilskud kan bringe dem i Orden igjen. Hvis De maatte kunne opfylde denne min paatrangende Begjæring, skal det være en Tour førend jeg igjen skal overhænge Dem for Penge; thi paa Landet kan man dog med ringe Tilskud holde Balancen, naar man ikke er ødsel. -

Skulde vi vare afreiste herfra førend De kan faae sendt mig Sokkerne, vil de dog altid træffe mig under den sædvanlige Adresse men bedst var det jo naar jeg kunde faae det medens vi ligge her.

Til Din Fodselsdag d. 10de dennes tillader jeg mig at bringe Dig, min kjære gode Fader, min hjerteligste Gratulation, med Ønske om at det for Dig nye Aar, maa bringe Lykke og Glæde med for os Alle. Jeg kan ikke nægte at mine Tander løbe i Vand efter den noksom bekjente delicate Rødgød som Moder paa denne Dag pleier at opvarte med.

Jeg længes nu ret meget efter at høre fra mit kjære Hjem hvor jeg haaber at Alt staaer godt. -

Alle Bekjendte bedes hilset, Deres hengivne Søn  Niels

p.t. Holckenhavn den 11te Juni 1850

Kjæreste Foældre!

For Deres kjære Brev af 2den og 5te dennes, saavelsom for de medfulgte Penge og Vare, bringes min hjerteligste og forbindtligste Tak. Jeg har rigtignok ikke endnu faaet Pakken med Strømperne og Chocoladekagerne, da den er beliggende i Stabsqvarteret der er over 2 Miil herfra, men jeg venter at den een af Dagene skal blive mig sendt med een af de hertil gaaende Ordonantser.

Moders Brev modtog jeg allerede igaar Eftermiddag. - Det bliver ikke paa Faders Geburtsdag at jeg kan drikke Chocolade, men jeg skal nok alligevel vide at gjøre mig tilgode med den, naar jeg faaer Fingre i Pakken.

Saavel Faders som Moders Brev har været mig overmaade glædelige, da jeg heraf seer, at min kjære gode Moder nu er saa vel, hvilket er Noget der altid siden jeg blev Soldat har ligget mig meget paa Hjertet, da det har forekommet mig at Moder i den Tid, meer end for, har skræntet. Ogsaa er det mig en Glæde at see at M. H. befinder sig vel i at vare fra Hjemmet; thi skjøndt han er meget fornuftig, er der dog altid noget pinligt ved at komme fra Hjemmet naar man ikke for har været ude blandt Fremmede, og det koster ikke saa lidt Overvindelse at skikke sig heri. Naar De skriver ham til bedes De at hilse ham; jeg har endnu ikke havt Brev fra ham. - Jeg kan begribe at Fader maa savne ham meget; thi ikke alene var han jo meget nyttig ved Arbeidet, men ogsaa hans Selskab var vist Fader ligesaa uundværligt som Faders Selskab var ham. Det er kun beklageligt at Opholdet er ham saa dyrt, isæer under nærvarende Omstandigheder; men hvis det er mueligt skulde han dog see at faae sin Middagsmad billigere end 6 rbd. maanedlig; thi at leve ved Smørrebrød og Kaffe troer jeg svarer daarligere Regnskab end at betale en ordentlig Middagsmad. –

Jeg er endnu ganske uvidende om hvad vores Bestemmelse er, om vi skal blive liggende her til Mandskabet igjen bliver hjempermitteret, som det jo næesten seer ud til, eller om Mandskabet er indkaldt til nogen Nytte, da vi i saa Fald formodentlig kommer til Slesvig, at vi kommer til at slaaes mere troer jeg ikke.

- Jeg er nu ellers saa tilfreds som det er mig mueligt at være som Soldat, thi jeg har et ret godt Qvarteer, hvor jeg dog ikke opholder mig meget, da jeg tilbringer min meste Tid her paa Holckenhavn, hvor vores Foureer ligger i Qvarteer, og hvortil jeg ikke har ret langt fra mit Qvarteer.

- Da jeg har hjulpen Foureren en deel med Skriveri, har jeg nemlig gjort Bekjendtskab med det af Gaardens Personale som jeg passende kan omgaaes, nemlig Jomfruer, Forvaltere etc., herved er jeg istand til at tilbringe mangen behagelig Time i vakre Menneskers Selskab, hvilket er en stor Behagelighed.

- Jeg har det ogsaa ret godt med Exersitsen, da jeg som Følge af, at jeg hjælper Foureren sjælden kommer til Exersits.

Alle Bekjendte bedes hilset og Hr. og Mdm Gottschalk gratuleret. -

Deres hengivne Søn                         Niels

Ellinge pr. Nyborg d. 7de Juli 1850

Kjæreste Forældre!

Faders Brev af 1te dennes modtog jeg i Torsdags, netop i det Øieblik jeg skulle forlade det behagelige Qvarteer paa Holckenhavn, hvorfra Foureren og jeg skulde afgaae for at bestille Qvarteer til Compagniet der i Fredags indtog et nyt Cantonnement her hvor vi nu ligge. Paa Grund af denne Omqvartering har jeg havt saa travlt, at det ikke har varet mig mueligt før at besvare det kjære Brev, for hvilket jeg bringer Dem min hjerteligste Tak, saavel som for den medfulgte ,,Blaa".

- For Deres Gratulation til min Fodselsdag tillader jeg mig ogsaa at fremsende min forbindtligste Tak.

Nu have vi da nok endelig faaet Fred med Preusen og Tydskland, hvilket jo er meget gladeligt, thi naar vi kun skal slaaes med Schleswigholstenerne alene vil Tingene nok faae et godt Udfald, da vist enhver Dansk Soldat er besjælet af Lyst og Mod til at børste dette Røverpak ordentlig.

- Vi veed endnu ikke hvor vi skal hen, men vi vente hver Dag paa Ordre til Opbrud, maaskee for da at afgaae til Slesvig. Aarsagen til at vi maatte forlade vort forrige Cantonnement var den at Brigaden skulde samles for at exercere samlet, og var der igaar Exersits med hele Brigaden et Par Miil herfra hvilket der igjen skal vare imorgen. Maaskee naar dette bliver forbi at vi kan faa Lov at rykke tilbage i vort gamle Cantonne­ment, hvis vi skal blive liggende paa Fyen.

- Dette vilde jeg naturligviis ikke have noget imod, thi skjøndt jeg her, i Forening med Foureren og 1 Mand til, har en peen Stue og et Gjæstekammer med 2 deilige Senge til Disposition, mangler dog den selskabelige Omgang jeg havde paa Holckenhavn; ligesom ogsaa Føden, som jeg til Slutningen meest indtog paa Holckenhavn, her er adskillige Grader ringere i Qvalitet. -

- Det glader mig inderligt at see at min kjære gode Moder nu har gjenvunden sin Sundhed og igjen kan udholde de vante Strabadser og jeg vil bede den gode Gud at han stedse vil lade hende beholde sin Sundhed, som er det største Gode paa denne Jord.

Ogsaa er det mig kjært at see at M. H. er tilfreds og morer sig godt. Han har endnu ikke tilskrevet mig, men jeg vil have ham undskyldt, da han formodentlig ikke har megen Tid tilovers i denne Tid.

Den Bye jeg for Tiden ligger i er kun ½ Miil fra min gamle gode Bedstefaders Fødeby, og endeel af Compagniet ligger i Rolsted Sogn.

-Hvad mit personlige Befindende angaaer, da har jeg det meget godt. Capitainen har frigivet mig for al Exersits for at jeg skal hjæelpe Foureren, saa der er Ingen ved Compagniet der for Tiden har det saa godt som jeg.

Mange kjæerlige Hilsener til Familie og Bekjendte fra Deres hengivne Søn   Niels.

Modt. den 30te Aften                                                     Slesvig den 26de Juli 1850

Kjæreste Forældre!

Endelig have vi da havt den Fornøielse at børsted Tydskerne alvorlig.

Den 24de om Formiddagen stødte vore og Fjendens Forposter sammen omtrent 1 Miil sønden for Flensborg. Fægtningen var haard og det varede lange førend vore Tropper kunde bringe Fjenden til at rømme en Skov hvori den havde sat sig fast, og hvorfra han ikke blev dreven langt, da Natten giorde Ende paa Forfølgningen.

Om Morgenen den 25de, saasnart det gryede ad Dag brøde vi igjen op og stødte paa Fjenden ikke langt fra hvor vi holdt op at slaaes Dagen i forveien, her opstod en morderisk

Kamp; thi ikke alene var vor Fjende stærk, men Terrainet hvor vi mødtes var overmaade gunstigt for et Forsvar, og det var ikke uden stort Tab og vore Troppers mageløse Mod og Lyst til at bruge Bajonetten, der efter en langvarig og overmaade haard Kamp bragte Fjenden til at smøre Haser, som rigtignok ogsaa gik lystigt da vi først fik ham paa glid.

- Samme Aften besatte vore Tropper Byen Slesvig og imorges rykkede vor Bataillon herind, hvor vi maaskee forblive for det Første, da vor Bataillons-Commandeur, Oberstlieutenant du Plat, er ansat som Pladscommandant her i Byen. Vi have mistet mange brave Officerer hvoriblandt General Schleppegrell.

- Jeg maa nu slutte, da jeg som Følge af at jeg er conmmanderet til Assistance ved Bataillonens Skrivestue har meget travlt i disse Dage; dog maa jeg tilføie at jeg selv havde den Fornøielse at være dygtig med i Slaget og slap helskindet derfra.

Alle Bekjendte bedes hilset. Deres hengivne Søn  Niels

Modtaget den 25 ds.

besvaret d. 26 Juli den 21de Juli 1850

Kjæreste Forældre!

De langes formodentlig efter at høre fra mig og jeg maa derfor, skjøndt Leiligheden er daarlig, da min Skrivepult er et Tornyster, og mit Contoir Guds frie Himmel - tilskrive Dem disse Linier for at De kan see at jeg endnu er i Velbefindende. Vi ere nu rykkede ind i Slesvig og vi staae i Nærheden af Flensborg, videre tør jeg ikke fortælle om vor Stilling, da det er os strængelig forbudt at skrive Noget i denne Retning. Vi have endnu ingen Sam­men­stød havt med Fjenden, men vi er den temmelig nær, og jeg haaber at vi snart skal faa fat i de tydske Gavtyve, der vist vil faae ordentlig Børst, da der hersker en udmærket Aand i hele Armeen, og Enhver med Længsel imødeseer det Øieblik da vi kan komme til at slaaes.

- Vi ligge nu paa Marken og have ligget saaledes i 4 Dage, men have det forresten godt, da vor Naturalforpleining er meget god og vi desuden, naar vi have Penge blive forsy­nede med Levemaade fra Flensborg.

- Dersom De tilskriver mig, som jeg haaber, bedes De at adressere Brevet til 2den Først. - Battl. 4. Comp. ved 5te Brigade i Assens, hvorfra Brevene blive os tilstillede. -

De bedes til Slutning at hilse alle Bekjendte og De selv vare hilset paa det kjærligste fra

Deres hengivne Søn     Niels

Modt. d. B. Aften                                                           Slesvig den 5te August 1850

Besvaret Søndag den 11. Aug.

Kjæreste Forældre!

Faders Brev af 26. f.M. modtog jeg igaar, tilligemed de indlagte 5 rbd, og bringes Dem herfor min hjerteligste Tak. Pengene kom ret tilpas, da jeg netop trænger til et Par nye Støvler, hvortil jeg kommer til at anvende dem, hvilket jeg ogsaa nok kan uden derfor at komme til at sulte, da Kosten ikke er mig saa dyr her, saa jeg nok ved ringe Tilskud af egne Penge kan leve af Lønningen i nogen Tid.

- Jeg har længtes meget efter at høre fra Dem, og var Brevet mig da ogsaa meget glædeligt, da jeg deraf seer at De Alle ere raske hjemme.

- Jeg er da ogsaa rask og befinder mig overmaade vel; thi jeg er endnu, som i mit forrige Brev - hvilket jeg haaber De har modtaget - meldt, paa Skrivestuen hos Comman­danten, hvor jeg vel er meget bundet, men dog ogsaa har adskillige Behageligheder, nemlig kan jeg hver Nat komme i en god Seng, istedet for at jeg, hvis jeg var blevet ved Bataillonen ikke havde været i Seng siden vi forlode Fyen, og dette er i Længden meget ubehageligt. -

Det var en Ynk at see paa Beboerne her i Byen da vi kom herind.

Kun faae lode sig til Syne og disse saae meget fortrædelige ud. De havde vist ikke ventet saa hurtigt at see danske Soldater i Byen, og vare vi dem mindre velkomne, hvilket navnlig viste sig af et Tilsagn som de havde givet Insurgenterne om udmærket Beværtning, naar de havde slaaet de Danske; dette havde de bekendtgjort ved trykte Plakater.

- Jeg haaber imidlertid at det vil vare en Tid før de kan komme til at vise deres tydske Sindelag paa denne Maade. - Forøvrigt ere Beboerne ret flinke imod os, men det er neppe Godhed for os, men derimod Frygt der bringer dem til at behandle Militairet ordentlig.

- Endeel af de fornemste Familier ere flygtede med Insurgenterne, og deres Boliger der størstedeels ere brillante Palaier blive nu benyttede af Soldaterne. Der har siden den 25de ingen Fægtning væaret, kun en enkelt Cavalleripatrouille af Vore har stødt sammen med en Do. af Fjenden ved hvilken Leilighed en tydsk Dragon-Offiseer blev skudt. Bønder der have kjært for Insurgenterne til Rendsborg og som i disse Dage komme tilbage paastaae at alle fiendtlige Tropper ere i Rendsborg og Ingen nordligere. Der bliver hver Dag her til Commandantskabet indbragt en stor Mængde Vaaben af alle Arter som findes hos Bønderne her i Egnen. –

Paa Grund af min daarlige Leilighed har jeg ikke i mine forrige Breve kunnet fortælle Dem, at jeg i mit første Qvarteer paa Fyen traf Mennesker der ogsaa kjendte Løvenborg. - Der var nemlig i Nørrebroby hvor jeg blev indqvarteret hos en Skolelærer Møller, der saasnart han hørte mit Navn og hvor jeg kom fra fortalte at han kjendte Dem, da han var en Fætter til Skolelrerer Sleenum og flere Gange havde været paa Løvenborg. Hans Moder der er en Søster til Mdm Olien i Tudse og født paa Løvenborg blev meget glad ved at see en Løvenborger.

- Her havde jeg det udmarket godt, men var der desværre kun lidt over 1 Dag, da vi pludselig fik Ordre til at marschere til Assens hvorfra vi bleve oversatte til Appenrade.

Hovedqvarteret er nu her i Byen og vi have hver Dag en udmarket Musik udenfor Huset hvor jeg boer. General v. Krogh spiser til Middag her og i den Tid spiller Fodgardens Musikkorps, som nok er værd at høre. -

Krigsministeren er her ogsaa i denne Tid.

Idet jeg ønsker Dem et hjertelig, ”Levvel", bedes De at hilse alle

Venner og Bekjendte fra Deres hengivne Søn  Niels

Modtaget 24 Aften                                                      Slesvig den 19de August 1850

Kjæreste Forældre!

De bedes undskyldte at jeg ikke tidligere har besvaret Faders kjære Brev af 11te dennes som jeg alt for nogle Dage siden har modtaget, og hvorfor hermed bringes Dem min forbindtligste Tak.

Jeg har ofte været i Færd med at skrive, men er hver Gang bleven forstyrret, og er dette Grunden til min Seendrægtighed. Jeg kan nok tænke at den Tid mellem at De fik Under­retning om den blodige Dyst og til De hørte fra mig har varet lidt angstelig for Dem, men jeg maa dog bede Dem ikke i lignende Tilfælde at ængste Dem for meget, selv om en ventende Underretning skulde udeblive over den Tid som en saadan kunne haves, da dette let i disse Tider kan skee uden at nogen Ulykke derfor er tilstede. -

Det glæder mig inderligt at see, at Moder er saadan en Helt nu, at hun kan giøre 4 Visitter paa een Dag, og ovenikjøbet have været i Sønderjernløse 2 Dage før, men jeg veed jo nok fra gammel Tid, at naar Moder først begynder at føite, er ingen Udkomme med hende.

- Det giør mig ondt at den fra mig udeblivende Underretning har giort et Skaar i den Gæde de Fremmede fra Sorø kunde have været Dem. - Veiret er nu meget ustadigt her, og hvis dette er Tilfældet for Dem har De vel næppe faaet indhøstet.

Vi kan rigtignok prise os lykkelige at vi ligge her i Byen; thi i dette vaade og kolde Veir er det rigtignok strængt at ligge i Marken som en stor Deel af Armeen jo maa i denne Tid, og det vil vist heller ikke feile at Mange vil blive syge efter denne Tid. -

Jeg havde allerede før jeg modtog Faders Brev, af Aviserne seet at Etatsraad Neergaard var død; det var et sørgeligt Dødsfald, da det var een, saavel i sin private som offentlige Virkekreds udmærket dygtig Mand.

- Jeg vil tro at det kniber Poulsen med de mange Penge han skal ud med, og han er vist meget ængstelig.

– Pastor Ernst har ikke været her, maaskee har han været i Flensborg og ikke har kunnet kommet videre; thi der er i den senere Tid alle Reisende bleven stoppede som Følge af den store Mængde der kom hertil.

- Her er aldeles intet Nyt, vore Forposter staae hvor de have staaet siden vi kom her, og Fjendens ligeledes. Hvor længe vi skal ligge saaledes her vides ikke, maaskee det kan vare længe, og jeg skal ikke have noget herimod, da jeg har det meget godt, og kan ikke vente mig det bedre saalænge jeg skal vare Soldat.

Fra Lieutenant Frandsen, hvem jeg har talt et Par Gange skal jeg hilse. Ligeledes skal jeg hilse fra Højerup, han har det ogsaa godt efter Omstrendighederne.

De bedes at hilse alle Bekjendte fra Deres hengivne Søn  Niels

Modtaget den 16

Eftermiddag og besvaret den 19.

                                                                                Slesvig den 13de Septbr. 1850

Kjæreste Forældre!

Jeg havde allerede for flere Dage siden tilskrevet Dem, naar jeg ikke havde ventet Brev fra Hjemmet, hvilket jeg da ogsaa modtog igaar, og hvorfor jeg takker.

- Det glæder mig meget, saavel for Dem som for M. H. at han har været hjemme, thi jeg veed nok hvilken Glæde det er at see det kjære Hjem, især naar man nyelig er kommen ud blandt Fremmede, og De har vist ogsaa længtes efter ham. Saasnart Tiden tillader mig det vil jeg tilskrive M. H., maaskee iaften.

Vor venstre Fløi blev igaar angreben imellem Eckernførde og Missunde, af en overlegen Fjende, der drev vore Forposter tilbage, næsten til Missunde, hvor en hæftig Kamp udviklede sig, og maatte Fjenden efter et Par Timers Kamp igjen trække sig tilbage, forfulgt af vore Tropper, i deres tidligere Stilling.

- Vi have giort 140 Fanger. - Hvormange der paa vor Side ere Saarede eller Døde veed jeg ikke. Dog veed jeg at blandt de faldne Officerer er vor tidligere Compagnicommandeur Capitain Kyhle, som Fader vist erindrer at have seet da Bataillonen ifjor drog igjennem Holbek.

- Det var en overordentlig vakker Mand, og vi ere Alle meget bedrøvede over hans Tab, da han var ualmindelig elsket af sine Undergivne saavel her, som ved den Bataillon han nu stod ved. - Han har faaet en Kugle lige igjennem Tindingen, og ligger her i Domkirken.

- Paa vor høire Fløi ved Friederichsstadt finder af og til Smaatræfninger Sted, der dog ikke fører til noget Resultat, og ikke heller have store Tab tilfølge, dog var der den 8de

dennes en temmelig haard Fægtning, hvorved vi havde endeel Døde og Saarede.

- Her i Byen have vi det derimod meget roeligt, og Alt er her ved det Gamle, her arbeides endnu bestandig paa Forskandtsninger ved Byen, Gottorp Slot og Dannevirke, der vil vanskeliggiøre Fienden at drive os her fra igjen, som ogsaa vilde blive en slem Historie for os og vil koste meget Blod. -

Hvad mig selv angaaer, da er jeg rask og har det meget godt, kun kunde jeg nok bruge nogle Skillinger naar De seer Dem istand til at sende mig disse. -

De bedes at hilse alle Bekjendte, og De selv være hilset paa det Kjæerligste af  Deres hengivne Søn                Niels.

Modtaget den 3. Octbr. Aften

                                                                                    Slesvig den 26. September 1850

Kjæreste Forældre!

Da jeg af Faders Brev af 19de dennes, som jeg modtog igaaer, seer at Moder endnu er urolig for mig naar Brev ikke ofte nok indtræffer, saa maa jeg ile med at tilskrive Dem disse Linier, hvoraf Moder vil erfare mit allerhøieste Velbefindende; hvorfor jeg maa bemarke, at De ikke, saalænge jeg er i min nuværende Stilling behøver at frygte for at jeg kommer til Skade ved Krigsbegivenhederne, da jeg her lever meget fredelig og kun Munderingen bringer mig paa den Tanke, at jeg endnu er Soldat; thi Trykket af den underordnede Stilling, som enhver Soldat befinder sig i, er heller ikke føleligt for mig, da jeg bliver behandlet med megen Humanitet af de Officerer med hvem jeg har at giøre, og dette er noget jeg sætter særdeles Pris paa.

- Det Modsatte har ofte været mig meget piinligt, og er noget af det der giør Soldaterlivet meest suurt for Mennesker der tidligere have været i en bedre Stilling. - Jeg skal imidlertid, her efter være mere flittig til at skrive, da det er det Mindste jeg kan giøre for at glade min kjære gode Moder. -

Det glæder mig at see, at M. H. er voxet og jeg haaber at han inden den Tid han skal være Soldat, maa voxe saa meget at han ikke for Undermaal, skal blive udskreven til Trainkudsk, og som saadan blive ansat som Oficersoppasser, Sygevogter eller Hestevarter etc., hvilke Charger jeg stedse har havt saædeles Respect for, da de med dem forefaldende Functioner ere meget ubehagelige, og for ham, der er meget pertentlig, vilde være utaalelige. -

Det er jo meget heldigt at Veirliget i den senere Tid har været saa godt; thi skjøndt der med megen Omhyggelighed er sørget for beqvemme og luune Hytter i Bivouakerne, saa er det dog altid dobbelt besværligt at udholde Feldtlivet, naar Veirliget er daarligt, især er megen Regn, paa denne Aarstid hvor der ikke er megen Tøre i Luften, utaalelig, da de gjennem­vaade Klader behøver flere Dage for at tøres.

- Ønskeligt var det jo om denne Tilstand snart maatte faae en Ende, da allerede mange Mennesker nu tilsætte deres Helbred, og værre vil det jo blive, om denne Tilstand skal fortsættes i Vinterens Løb, hvilket jo meget let kan blive Tilfældet, da Oprørerne neppe give dem saalange de have Udsigt til at kunde holde dem i Rendsborg, og det jo vel kan have Vanskeligheder at drive dem ud af denne Rede. Det eneste der skulde bevæge dem til at give sig, skulde vel være naar Tydskland bliver kjed af at sende dem Pengeunderstøttelser.

For den med Faders Brev fulgte, Blaa, takkes forbindtligst.

Alle Bekjendte bedes hilset fra Deres hengivne søn  Niels.

E. SK.

Hans Majestæt Kongen ventes hertil paa Løverdag og der bliver giort adskillige Forbere­delser til Hs. Majestæts Modtagelse.

Modt. den l0 Aften

Slesvig den 7. October 1850

Kjæreste Forældre!

For at min kjære Moder ikke skal være i Uvished om mit Velbefindende, tør jeg ikke vente længer med at lade høre fra mig, da det allerede er over 8 Dage siden jeg skrev sidst. -

Jeg kan ikke fortælle Dem noget Nyt, dog veed jeg at Tydskerne igien have faaet alvorlig Prygl ved Frederiksstad, hvilken de med en rasende Voldsomhed i flere Dage have angrebet, og tildeels afbærendt eller ruineret ved deres Granater og Bomber, men uagtet denne Grusomhed -, hvorved endeel af Indbyggerne ere blevne saarede og nogle døde - og som de maa have troet kunde bringe os til at overgive Byen, da de vel ellers neppe havde udøvet den mod en tydsksindet Bye, - have vore Tropper ogsaa denne Gang viist en mageløs Udholdenhed og et udmærket Mod.

Fjendens Angreb paa vore Forskandsninger, som han gentagne Gange har stormet, skal have været overordentlig heftige, og kun vore Soldaters Dødsforagt og udholdende Mod har været istand til hver Gang at drive ham tilbage med betydeligt Tab, hvorimod vi i Forhold til Fjendens Tab og til den Styrke han har havt imod os kun har tabt Faa.

- I de sidste Par Dage har Fjenden ikke forsøgt at angribe, og jeg tænker at han er bleven kjed af at gaae imod vore Forskandsninger for det første, da han er blevet saa godt modtaget paa vore vistnok svageste Puncter ved Missunde og Frederiksstad, at gliøre et Angreb i Centrum paa Dannevirke, troer jeg næppe han indlader sig paa og dette vilde vist ogsaa bekomme ham lige saa ilde som på de andre Steder.

- Forøvrigt er der ingen Forandringer skeet her, og Gud maa vide naar denne Krig skal faa Ende, thi som vi ligge nu kan vi gierne faa Lov at ligge lange, og det er rigtignok et suurt Liv for de Stakler der skal ligge paa Forpost, og nu begynder det allerede at blive dygtig koldt. -

Jeg haaber at De i Hiemmet ere lige saa raske og befinde dem ligesaa godt som jeg, og maa jeg til Slutning bede Dem hilse alle Bekjendte fra

Deres hengivne Søn         Niels

Modtaget den 26 Morgen bes. 30.

Slesvig den 21de October 1850

Kjæreste Forældre!

Endnu en Grund for mig til ofte at tilskrive Dem er den, at jeg af Deres kjære Brev af 14 dennes seer, at De, naar De faaer Brev fra mig delicatere Dem med Formiddagskaffe.

- Jeg maa derfor ile med at fremsende dette Brev for at De ikke for lange skal vente paa Anledning til den behagelige Nydelse, som en Kop Formiddagskaffe giver, og intet vilde vare mig kjærere end at kunne deeltage i denne behagelige Nydelse i mit kjære gode Hjem, hvorefter jeg saa ofte længes, men som Forholdene ikke tillade mig at besøge.

- Dog have vi den Trøst, og dermed maa vi jo slaa os til Ro, at den Tid eengang vil komme, da jeg igien kan tilbringe nogle behagelige og glade Dage i det kjære Hjem. - Dette kan jo rigtignok gjerne endnu vare en Tid vi maa jo have Taalmodighed saalrenge Fædrelandet giør Krav paa eens Tjeneste, og sætte dettes Interesser over sine egne.

- Dog kan jeg ikke nægte, at jeg længes overmaade meget efter den Tid, da jeg kan ombytte den militæire Trøie med en civil. Ja! det vil blive en sand Herlighed, naar man eengang igien kan indtræde i sin forrige Stilling, hvori man vist ikke vil have Vanskelighed ved at finde sig tilfreds, da Soldaterlivet saa temmelig lærer Nøisomhed og Tilfredshed under mindre blide Forhold.

- Af disse Yttringer maa De imidlertid ikke drage den Slutning, at jeg lider nogen Nød, nei! tvertimod har jeg det saa godt som jeg qua Soldat nogensinde kan vente at faae det, men naar jeg kommer til at tænke paa hvorledes den ene Dag gaaer efter den anden og hvorledes jeg med hver Dag bliver ældre uden at kunne komme til at virke i min private Stilling og oprette hvad jeg som Soldat har forsømt, og som med hver Dag bliver vanskeligere, kan jeg rigtignok undertiden blive temmelig utilfreds med min Stilling.

- Dette indseer jeg imidlertid fuldkomment, er til ingen Nytte, og jeg søger derfor saa meget som mueligt at bekjæmpe denne Tanke, og derimod fryde mig ved Haabet om den lykkelige Tid der endnu er tilbage, og som jo længere denne Tilstand varer vil blive desto behageligere. -

I Anledning af Moders Forespørgsel, betræffende mit Linned, maa jeg bemærke, at dette er i meget god Orden, og bliver ogsaa ordentlig vadsket og reengiort. Jeg har endnu ikke faaet min Nattrøie og lange Strømper fra Fyen, hvortil Grunden er at jeg venter at der mueligt kunde gives en Leilighed hvorved jeg kunde faae det transporteret, uden at behøve at sende det med Posten som vist ikke vil blive saa lidet bekosteligt saa lang en Vei.

- Jeg beføler heller ikke endnu nogen Trang til det, da jeg ikke kommer meget ud, og her hiemme paa Contoiret behøver jeg ikke at fryse, da vi have en god stod Kakkelovn og ingen Mangel paa Brande, uden hvilke det kunde vare strængt nok i den Kulde det nu begynder med, og hvori de der ligge i Forpost have det meget strangt, især har de sidste Dages vaade veirlig været meget slemt, da de vaade Klæder, naturligviis forøge Kulden, og Barakkerne ikke fuldkommen kunne beskytte mod heftige Regnskyl. –

Fra M.H. har jeg ogsaa havt Brev, det er mig særdeles kjært, at han finder sig saa godt i at være fra Hjemmet, ogsaa er det behageligt for ham at han kan flankere iblandt de Store som aldrig har varet min Lyst, hvorfor jeg heller aldrig kom til Beens, medens jeg var i Kbh. da Huset forekom mig for stift og fornemt, skjøndt jeg de Gange jeg var der blev modtaget meget venligt. Han er vistnok flittig og jeg vil haabe at han maa have samme Held som jeg havde til min Examen.

- Grethe morer sig rigtigt, nyelig har hun været i Sorøe og nu er hun i Holbek. Det eeneste jeg nu har at være utilfreds med, er at jeg maa betale min Kost noget dyrere end i Begyndelsen, da vor Vertinde ikke fandt sig beføiet til at fremdeles under et længere Ophold at bespise os paa samme billige Conditioner som forhen, og giør dette mig en Brøst i mine finantsielle Omstændigheder som ikke er mig synderlig velkommen, da jeg veed hvor daarligt De kan taale dette idelige Paahæng, men uagtet al Sparsommelighed, kan Lønningen dog ikke slaa til. Nu troer jeg at have benyttet Papiret saa temmelig godt, og maa derfor slutte med mange kjærlige Hilsener til alle

Bekjendte, fra  Deres hengivne Søn        Niels

                                                                                  Slesvig den 3. November 1850

Kjæreste Forældre!

Med Baronens Jæger sendes Dem disse Linier tilligemed 1 Pakke, hvori nogle Sager, nemlig 1 Sabel, 1 Pistol og 1 Krudthorn, som jeg har erobret her og nok kan have Lyst til at giemme til Erindring om mit Ophold i Slesvig. - Baronen giorde mig den Ære selv at opsøge mig den første Dag han var her, og jeg skal, saafremt jeg kan faa Baronen i Tale før hans Afreise sige ham Adjø. Da jeg intet Nyt kan fortælle og Tiden er knap saa slutter jeg med mange Hilsener til Alle i Hjemmet. -

Deres hengivne Søn   Niels

Modt. 14 Morgen                                                         Slesvig den 9de November 1850

Kjæreste Forældre!

For Faders kjære Brev af 30te f.M. tilligemed indlagte 5 rbd bringes Dem min hjerteligste og forbindtligste Tak.

- Vi maa da nu haabe at denne Krigstilstand snart skal faa en Ende, og jeg igien blive istand til at underholde mig selv, thi jeg føler heelt vel hvor trykkende denne bestandige Udsugelse maa være for Dem, og det giør mig meget ondt at De, ved at understøtte mig ere ude af Stand til at give M.H. saa meget, at han kan faa sin ordentlige

Middagsmad hver Dag, som for ham, der er vandt til at leve temmelig godt maa vare et betydeligt Savn. -

At Fader nærer det Haab, at jeg ikke naar jeg engang kommer hiem vil have Vanskelighed ved at faa en Ansættelse, er mig en meget kjær Tidende, thi ogsaa det, at jeg skulle komme til i længere Tid at gaa og drive hjemme, er Noget der ofte beskjæftiger mine Tanker, thi i saa Fald vilde der saa i pecuniar Henseende ikke vindes Noget hverken for Dem eller for -mig; - dog herover vil jeg nu ikke længer gruble, men blot glæde mig ved Haabet om et snarligt Gjensyn af mit dyrebare Hjem, det øvrige klarer sig vel saa nok. -

Aviserne tyde dog nu med temmelig Bestemthed paa at Striden snart skulde vare sin Afgiøelse nær, navnlig synes dette at fremgaa af den preusiske Minister Radowitz's Fratærden; thi han har jo stedse været vor Sag ugunstig og immer hældet til Krigspartiet, altsaa maa det jo antages at Fredspartiet nu har været ham for stærk, saa han ikke har kunnet gjennemføre sine Planer.

Baronen har ganske rigtig været her, og (h)vis han er kommen til Løvenborg, har De vel ogsaa modtaget et Brev og en Pakke fra mig som jeg leverede Jægeren.

At Boghandler Holm var død havde jeg allerede seet af Aviserne og glædet mig derover paa den stakkels Kones Vegne for hvem det dog maa være langt trøsterigere at vide ham død end paa Bistrup.

Høyerup har det efter Omstændighederne ret godt. – Han er i denne Tid med paa en Tour i Angelen, hvortil der er udcommanderet et Commando af Bataillonen; her skal han have det meget godt, da de overalt blive godt modtagne af Bønderne. -

Hvad mig selv anbelanger, da befinder jeg mig meget vel og har det ved det Gamle. - Slutteligen fremsendes min kjærligste Hilsen til Familie og Bekjendte. -

Deres hengivne Søn            Niels

Modtaget 2. Decbr. Aften

Besv. den 4.                                                               Slesvig den 28. November 1850

Kjæreste Forældre !

Skjøndt jeg i mine tidligere Breve har giort det Løfte, meget ofte at skrive Dem til, er det dog nu allerede temmelig længe siden jeg har ladet høre fra mig.

- Til denne Overbeviis­ning er jeg først kommen idag, da jeg ved at tænke paa at denne Maaned nu snart var forbi opdagede jeg at jeg havde forsømt min Pligt.

– Da jeg har saa meget at bestille at der aldrig kan være Tanke om at jeg kan kjede mig, løber den ene Dag efter den anden uden at jeg

mærker det og dette er Grunden til at jeg har staaet i den Formening, at det i Virkeligheden ikke var saa længe siden jeg sidst skrev.

- At Tiden saaledes løber fra mig er jo i mange Henseender særdeles gavnligt og jeg er ogsaa herover meget glad, kun maa jeg beklage, at dette har foranlediget at De har maattet vente paa Brev fra mig, dog haaber jeg at De ikke har næret nogen Angstelighed for mit Velbefindende, og jeg skal herefter saa godt som mueligt passe paa at Tiden ikke saaledes løber lybsk med mig.

Her er alt ved det Gamle, her tales nu ikke langer om Fred og vi ere belavede paa at blive her i Vinter, hvorledes det saa skal gaa til Foraaret maa Gud vide, imidlertid maa vi jo i hvordan det end gaaer have Taalmodighed og finde sig i Skjæbnen, der ikke ved Utaalmodighed lader sig forandre. –

Jeg haaber ogsaa at Alt er godt i Hjemmet fra hvilket jeg læenges efter snart at høre, og beder Dem hilse alle Venner og Bekjendte fra

Deres hengivne Søn    Niels

Slesvig den 14. December 1850

Kjæreste Forældre!

Dersom De denne Gang maa udsætte Nydelsen af Deres Formiddagskaffe, er det egentlig ikke min Skyld; thi jeg havdc allerede skrevet et Brev, der laa færdigt til at sendes paa Posthuset da jeg modtog Faders Brev af 4. dennes. For ikke, omtrent paa eengang at sende 2 Breve, maatte jeg tilintetgiøre det alt skrevne og først idag er det blevet rnig mueligt at faa saa megen Tid at jeg kan oprette det Forsømte.

-

Det fremsendte Brev fra Koch har baade glædet og ikke glædet mig. Forsaavidt som jeg nok kunde have Lyst til Pladsen, da det jo nok var værd at tage imod strax naar jeg kom ud af Militairtjenesten har det naturligviis glædet mig, derimod har det paa den anden Side ikke glædet mig, da jeg jo ikke veed enten jeg kan modtage den eller ikke.

- Imidlertid vil jeg saasnart jeg kan tilskrive Koch og bede ham underrette mig om hvorlænge han kan vente paa cndelig Beskeed, samt om hvor og for hvem Pladsen er, hvilket er noget der ikke er saa aldeles ligegyldigt for mig at vide.

Er det for ham selv, som Fader nærer Formodning om, vil jeg intet Øieblik betænke mig paa at modtage den.

- Jeg beklager M.H. der har lidt saa meget af Frost i Handerne hvilket er en slem Plage og maa være ham til megen Gene. - Jeg kan begribe han maa have meget travlt, da han vist ellers nok havde tilskrevet mig, hvorom jeg - i et Brev jeg for lang Tid siden skrev til ham – bad ham.
- Jeg er bange for at Tante for hvis hun fik de 100 Kys vilde

blive kjed af det da min Knebelsbart er overmaade svær og vist ved et saa stort Antal vilde genere hende meget.
– Med Taknemmclighed har jeg modtaget de med Faders Brev fulgte 5 rd. og vedlagt følger Qvittering for de 3 rd. der vare skiænkede af Sognet.

-Hvad Krigen angaar da kan det, efter min Formening endnu have lange Udsigter før der bliver en Ende paa Tingen.
- De ved Olmützer Conferencen tagne Bestemmelser egne sig ikke til en hurtig Tilendebringelse.
- Der skal jo nemlig først sendes Commissairer til Stadtholderskabet for at bevæge dette til Undertegnelse, naar dette Forsøg, som natur­ligviis vil være frugtesløst, er giort vil maaske et Executionscorps blive samlet hvorefter der rimeligviis atter vil blive giort Stadtholderskabet indtrrengende Forestillinger, som vil have samme Nytte som første Gang, derefter tiltræder Executionstropperne Marschen til Holsteen og blive opstillede paa Grændsen, og atter bliver Stadtholderskabet ved Commissairer giort nye Forestillinger om Følgerne af dets Stridighed, naar dette endelig ikke har virket, rykke Executionscorpset ind i Holsteen og saa bliver maaskee Tingen afgiort.

- Alt dette vil imidlertid tage meget lang Tid, men vil dog vist være den hurtigste Maade hvorpaa Sagen bliver tilendebragt. - Dog ogsaa denne Tid holder vi ud, og Alt vil vel da blive godt igien, hvorfor jeg slet ikke længer vil plage mig med sørgelige Forestillinger om Fremtiden. - Idet jeg bede Dem kjæreste Forældre, ogsaa at være tilfredse med

Tingenes Stilling, bedes De at hilse Familie og Venner fra

Deres hengivne Søn                       NieIs

l: I en lynende Fart :l

E. SK.

Dersom De ikke modtage Brev fra mig for Juul, maa jeg ønske Dem Alle en glædelig Juul, jeg skal saa godt jeg kan more mig, ,men min Tid er kuns knap.

 Slesvig den 26. December 1850

Kjæreste Forældre!

Da De, hvis jeg ikke tager Feil, har havt mig i Tankerne ved Deres Julegrød, og de Spørgsmaal, hvorledes mon Niels har ded? mon han faaer en ordentlig Aftensmad? mon han tænker paa os? o.s.v. vistnok ere vexlede blandt mine Kjære i Hjemmet, ja muligen have givet Anledning til en Cabale, saa maa jeg herved tillade mig at besvare ovennævnte spørgsmaal. - Hvad det Første angaar, da kan jeg ikke svare Andet, end jeg har det særdeles godt og finder mig meget godt i skjæbnen, uagtet de lange udsigt til Fortjening som vi nu vistnok have; dog maa vi da haabe at jeg ikke endnu skal være soldat nok en Juul.

- Hvad det andet meget vigtige Spørgsmaal angaar, da kan jeg ogsaa besvare dette tilfredsstillende, idet jeg nød en meget god Aftensmad bestaaende af Risengrød, skinke med Grønlangkaal og Æbleskiver og tilbragte Aftenen i et meget muntert selskab. - vi vare en Deel gode venner samlede paa et sted hvor vi ofte komme og hvis Vert havde inviteret os til at spise til Aften saa Aftensmaden, med viin til Bordet og derefter Punsch Intet kostede os, hvilket jo var meget herligt, da en saadan Aftensmad naar den skulde betales efter de her giældende Priser vilde have blevet dyr nok for os, af hvilke ikke mange havde Raad til at slaa store Basseraller. - lgaar Aftes var jeg igjen paa Farten og tilbragte atter en munter og behagelig Aften. - De seer altsaa at jeg trolig har efterkommet Faders opfordring om at more mig saa godt jeg kunde. - Hvad endelig det 3die Spørgsmaal angaaer, da har jeg, skjøndt jeg, som anført, ikke har manglet Adspredelse, dog stedse tænkt paa Hjemmet og fundet det behageligere om jeg havde kunnet tilbragt Juleaften hos Dem kjæreste Forældre, - hvilket vi vil haabe kan blive Tilfældet næste Juul.

Da der for nogle Dage siden blev afleveret militaire Efterlacienskaber fra et af de herværen de Lazarether, fandt jeg paa den medfølgende Liste Navnet, ”Carl Christian Westphael, Høimøllen af. 3. Reservejregercorps" da dette utvivlsomt maa være Møller Westphaels søn, saa meddeles Dem dette, for at De - da Forældrene, muligt endnu, hvis ingen af hans Bekjendte have tilmeldt dem hans Død, kunne vare uvidende derom - kan lade dem det vide, hvilket, da de dog engang skal have det at vide, maa være bedre end Uvisheden. –

Christian Fyen har jeg talt for kort siden. 10. Bataillon laa dengang her i Byen, men er nu igjen ved Missunde hvor den i Begyndelsen var, uagtet han maa bære alle Feltlivets Besværligheder seer han dog rask og munter ud. - Han bad mig hilse. Michael Hermann er formodentlig hiemme og morer sig godt i dcnne Tid.

Vil De bede ham, hvis han ikke er alt for storsnudet af de store Kredse han bevæger sig i, at tilskrive mig saasnart han faaer Tid.

- Samme Anmodning maa jeg fremsætte til Dem kjæreste Forældre, da jeg længes meget efter at høre hvorledes De har tilbragt Julen, hvilke Presenter der have vanket etc.

Til Slutning maa jeg fremføre min hjerteligste Gratulation til det nye Aar, haabende at det vil bringe bedre Tider. - Alle Bekjendte hilses fra

Deres hengivne søn  Niels

Modt. den 15. Aften

Besv. 16.                                                                       Slesvig den 10. Januar 1851

Kjæreste Forældre!

De bringes herved min hjerteligste Tak for Deres Brev af 26. f.M. og for de deri udtalte Nytaarsønsker.

- Hvad Moders sidste Spørgsmaal angaaer betræffende hvorledes jeg tilbragte Juleaften, har jeg allerede i et Brev jeg skrev mellem Juul og Nytaar besvaret dette. Betræffende Moders andet Spørgsmaal angaaende Nattrøier og Strømperne da har jeg endnu ikke skrevet efter dette og vil heller ikke gjøre det, da Portoen næsten vil løbe op til det samme som jeg kan kjøbe nyt for. Desuden har Veiret endnu været saa mildt at jeg aldeles ikke har savnet hverken Nattrøien eller de lange Strømper.

- Skulde imidlertid et koldere Veirlig indtræffe, har jeg den ene Nattrøie med og faaer vel saa og nogle lange Strømper kjøbt, saa Moder ikke behøver at ængste sig for at jeg skal forkjøle mig.

- At Westphael var død vil De have seet af mit forrige Brev at jeg allerede dengang vidste. –

Det lader dog endnu til som det vil blive Alvor med den preusisk - osterrigske Pacification af Holsteen, og Enden kan maaskee være næermere end man troer. -

Jeg har nu tilskrevet Koch og meddeelt ham at saafremt Pladsen maatte være aaben paa en Tid da jeg kan modtage den vilde jeg giøre dette, hvortil jeg føler saa meget mere Opfordring som jeg frygter ikke strax at kunne udfylde en Fuldmægtigplads paa et Herredscontoir, hvorimod jeg ved at væere nogen Tid paa et Godscontoir kunde finde Leilighed til igjen at sætte mig ind i Forretningslivet.

Her er alt ved det Gamle og da min Tid som sædvanlig er knap maa jeg slutte med mange kjærlige Hilsener til Dem, Grethe og Bekjendte fra

Deres hengivne Søn           Niels

Modtaget den 4. Fcbr.

Formiddag                                                                                             Slesvig den 30. Januar 1851

Kjæreste Forældre!

øidag har jeg modtaget Faders Brev af 16. dennes, for hvilket saavelsom for de modtagne 5 rbd jeg takker forbindtligst. Med Glæde kan jeg tilmelde Dem den behagelige Tidende at vi nu snart kan nyde den Lvkke at gjensees.

- Det er nemlig nu befalet at de efter September­loven Udskrevne nu skulle meddeles Afskeed saasnart Afdelingerne have indtaget det for dem bestemte Cantonnement, hvilket vil skee om nogle faa Dage.

- Naar jeg bliver istand til nærmere at angive Tiden paa hvilken jeg kan komme hjem skal jeg lade Dem det vide.
- Jeg maa nu afbryde, da vi i denne Tid har saa meget at bestille, at vi maa arbeide baade Nat og Dag.

- Lev vel til vi sees.

Deres hengivne Søn    Niels

Modt. den 16 Febr.

Middag

 Arnis den 10 Febr. 1851

Kjæreste Forældre!

De havde maaskee allerede ventet at see mig i Hjemmet i disse Dage, hvilket imidlertid ikke skeer, da Permissionen for de i Hertugdømmet cantonnerede Tropper, kort efter at jeg havde tilskrevet Dem sidst blev udsat til næermere Ordre; denne er imidlertid nu endelig kommen og Permitteringen vil skee fra Sønderborg, hvortil vi skal marschere den 17. eller l8de.
- Skjøndt jeg længes meget efter at giensee det kjære Hjem, kan jeg dog ikke næegte mig den Fornøielse paa Hjemreisen at besøge Fredericia, hvor Høirup og jeg har aftalt at opholde os et Par Dage, hvorefter han vil følge med til Sjælland.

- Ligeledes havde vi ogsaa Lyst at opholde os en Dags Tid paa Als for at see os lidt der, saa jeg kan ikke love at komme hjem før den 5. eller 6. Marts. Mod dette Ophold haaber jeg ikke De har noget imod; thi om jeg kommer nogle Dage før eller senere kan jo komme ud paa Eet. –

Den 7. afgik vi fra Slesvig her til Arnis, hvor Compagniet skal garnisonere for det Første; her er mindre godt at være, saa jeg er glad ved at det snart kan faae Ende. -

Deres hengivne Søn                Niels

Modtaget den 21 om Aftenen

      p.t. Fredericia den 19de Febr. 1851

Kjæreste Forældre!

Endelig er jeg da nu bleven fri igjen og har Afskeedspasset i Lommen, hvorover De kan tænke Dem at jeg er ikke lidet glad. -

Afleveringen gik hurtigere end jeg havde formodet og allerede i Forgaars Aftes vare vi her, hvorfra jeg, uagtet min Læengsel efter det kjæere Hjem paa ingen Maade kan faae Lov at slippe før om nogle Dage. - Vi have derfor lagt vor Reiseplan saaledes, at vi Tirsdagen den 25de dennes om Aftenen vil kunne være i Slagelse, hvor jeg, hvis det er beleiligt, ville bede Fader lade sin Vogn møde, for enten samme Aften eller næste Morgen at fortsætte Reisen til Løvenborg.   - Lev vel til vi sees. -

Deres hengivne Søn    Niels

E. SK.

Da De formodentlig har seet hvorledes de fleste Soldater komme hjem, nemlig i Baietrøie og dette muligt har kunnet vække Bekymring hos Moder for min Sundhed, maa jeg trøste Dem med at jeg er fuldkommen beskyttet, idet jeg er forsynet baade med Frakke og Kappe. - Imidlertid er det vel ikke saa ilde om De med Vognen til Slagelse vilde lade følge saavel min som Høyrups Kappe da man ikke veed hvorledes Veiret kan blive.

Holbek den 26de April 1854

Elskede Moder!

Justitsraaden er endnu ikke kommet hjem og jeg har i dag maattet lade Buchvald tage til Auction paa Merløsegaarden hos Forvalter Friis, da jeg frygter ikke at kunne holde det ud at holde Auctioner 6 Dage itræk; det er mig derfor umueligt at komme til Skovlyst idag, skjøndt jeg meget nødig ville undvære den Glæde at samles med de Kjære i Hjemmet paa en for os alle saa kjær Dag. Jeg maa derfor nøies med at bringe Dig, min kjære gode Moder! min Gratulation paa Papiret og vil da af Hjertet ønske Dig til Lykke i det nye Aar Du betræder og Gud give at Du endnu i mange Aar maa leve og være lykkelig iblandt os. Mit smudsige Tøi følger.

- Jeg har igaar havt Brev fra Ondløse, Alle er der ved det Gamle. - Hils Fader og Sødskende og Lev vel til vi sees!

Din inderlig hengivne Søn        Niels

Nedenstående var indlagt i den bog jeg har købt antikvarisk:

Kommentarer i anledning af:

Niels Rolsteds Breve fra 1846-1854, med indledning og transskription ved G.N.BUGGE, offentliggjort i Holbæk Amts historiske årbøger 1967.

Redaktøren for HISTORIS SKAMFUND FOR HOLBÆK AMT, sognepræst i Undløse
O. Bruun Jørgensen skrev i et brev følgendetil G.N.B:

12.2.68.

De har ret i, at Sjællands Tidendes anmeldelse ikke har forstået, hvad årbogen drejer sig om.

Andre anmeldelse var flinke. Fra anden side, fra professionelle historikeres side har jeg hørt, at det måske er den bedste årbog, vi har udgivet i mange år, særligt på grund af Deres bidrag.

Fra adjunkt ved Holte Gymnasium cand. Mag i histori, Hans Snitter, foreligger et brev til G.N.B som følger:

21.2.68.

Må jeg bringe Dem min bedste tak for særtrykket, som jeg lige har fået og læst med største interesse både introduktionen og brevene.

Det er alt for beskeden at kalde Niels Rolsted en veloplyst og veloplagt soldat fra Treårskrigen.

Han repræsenterer jo alt det bedste af den bondestand, der fremstod af og med de store landboreformer og som prægede det 19. århundredes udvikling i så mange henseende-økonomisk, socialt, politisk og åndskulturelt.

Han er et meget interessant bekendtskab. Har han ikke efterladt breve eller andre oplysninger om sit civile liv og indsats? Jeg tænker på en mulig fortsættelse.