Online slægtsbog om

Slægten Rolsted fra 1760















2. Navne oversigt

1. Find person

2. De tidligste aner

1. Løvenskiold

Video om Niels Bosteder

12 min.Slægtsvideo
ca. 1 min download

2. Kontakt

Forside

1. Tidstavle

2. Danske Krige

Stamfar
Niels Rolsted

Carl Frederik  Hermann Rolsted

Charlotte Christine Amalie Rolsted

Hans Christian
Rolsted

Eggert Christopher Rolsted

Rasmus Rolsted

Henrik Wilhelm Rolsted

Vejledning

1. Samtidshistorie

Slægten Løvenskiold. (1620-1864)


1. Leopoldus Løvenskiol (1620-1696) blev født i Bremen, Tyskland og kom til Danmark/Norge mellem 1661 og 1674, som handelsmand i Christiania (Oslo), han blev gift i Oslo i 1674 med Barbara Wiggers (1654-1692).
De fik fire børn
2. Gertrud i 1675, hun blev kun 2 år.
2. Herman Leopoldus den 18 oktober 1677, 2. Barbara i 1679 og 4. Gertrud i 1682.


2. Herman Leopoldus (1677-1750) blev først gift i 1700 med Inger Borse, (den Norske gren) datter af Comerceråd Borse (1677-1714). Herman Leopoldus er gravsat i Løvenskiolds gravkapel på Nr. Jernløse kirke.

De fik 2 børn,
Herman Leopoldus (1701-1759) og Halvor Leopoldus i (1702-1706).

Herman blev derefter gift med Kirstine Sørensdattaer Brink (1696 – 1736).
De fik 4 børn:
1. Inger i 1717 (dødf.) 2. Severin  i 1719-1776, 3. Karen 1722 (dødf.) og 4. Vilhelm i 1728-1750.


3. Severin Løvenskiold (1719-1776) blev gift i 1749 med Magdalene Charlotte Hedevig von Numsen (1731-1796) datter af Geheimeråd, Feltmarskald Michael von Numsen, de fik sønnen Michaele Herman Løvenskiold i 1751.

3.1 Lensbaron Michael Herman Løvenskiold blev født den 15. november 1751 på Aggersvold gods Holbæk, og døde den 9. april 1807 på Løvenborg gods.

Michael Herman blev den 18 maj 1774 gift med Komtesse Frederikke Juliane Marie Knut (1755-1804).
De fik 5 børn:
1. Carl Severin Christian Herman (1783-1831), 2. Maria Frederica Constance i 1787, 3. Eggert (Agga) Christoffer Frederik (1788-1861), 4. Henrik Ludvig i 1790, og 5. Charlotte Vilhelmine i 1791. Frederikke Juliane er gravsat i Løvenskiolds gravkapel på Nr. Jernløse kirke.


Han blev juridisk kandidat i 1772, amtmand i Holbæk 1781 og i Kalundborg i 1783, var medlem af hoverikommissionen af 1795. Han blev kammerherre i 1774 og Ridder af Dannebrog i 1803. Han overtog ledelsen af godset i 1776, og officielt godset i 1789.

Det var Michael Herman Løvenskiold, i samråd med svogeren Christian Frederik von Numsen,  ansatte Niels Rolsted som tjener ved baroniet Løvneskiold i 1782. Det var hans kone, baronesse Frederikke Juliane Marie Knut, det bar Niels og Mettes søn Carl Frederik Hermann, til dåben.


Løvenskiold slægten har for Slægten Rolsted haft meget stor betydning, men den har også for datidens samfund haft en meget betydelig indflydelse.

Det er næppe for meget sagt at Baron Michael Herman Løvenskiold og hans hustru Baro­nesse Frederikke Juliane Marie f. Knut, spillede en ikke uvæsentlig rolle for tilblivel­sen af landboreformen.

Michael Herman Løvenskiold, blev i 1772 juridisk kandidat , 1774 auskultant i Rentekammeret, 1781 amtmand i Holbæk, 1783 tillige i Kalundborg, Sæbygård og Dragsholm Amter, førte desuden tilsyn med det odsherredske gods, kammerherre og hvid ridder, og han var en dygtig amtmand.


Michael Herman viste lev­ende interesse for landboreformens gennemførelse, Løvenborg blev et af de første godser hvor der den 22.11.1791 blev gennemført en frivillig hoveriforening, og da man i 1795 udpegede en hoverikommissionen med henblik på at få hoveriet bestemt på de eksisterende godser, blev Michael Hermann Løvenskiold medlem af  den sjællandske-fynske hoverikommission, sammen med Reventlow.
Han har ført en form for dagbog  over de indtryk han modtog. Hans indignation over stupide godsejerkollegers hjerteløse holdning over for fæstebønderne finder her ligefremme udtryk. ”Engletålmodighed hørte til ikke at slå denne bondefjende på snuden”, lyder karakteristikken af en sådan bondeplager.

Han tog sig varmt af almuens skoleundervisning og sine bønders hele vel.

I andre dagbøger har han skrevet om forarmede bønder der om foråret ikke havde korn tilbage til udsæd, eller hvis køer og heste ikke var meget bevendt, så han flere gange måtte hjælpe dem. Det lykkedes Løvenskiold at få udflyttet 54 gårde, så markerne blev samlet. (P.E. Carlsen)


Da baron Michael Herman Løvenskiold døde 9. april 1807, oprettede han en delforretning hvorefter Baroniet Løvenborg med tillig­gen­der, tilfaldt den ældste søn Carl Severin Christian Herman, medens Holden jern­værk tildeltes den anden søn Eggert (Agga) Christopher Frederik, mod at han til sin ældre bror betale 86.000 Rigsdaler dansk Curant, foruden at han skulle overtage den på værket hvilende gæld på 248.000 Rdl.


Det kan være svært at se forholdet i værdien mellem Baroniet Løvenborgs besiddel­ser i Danmark, og Holden Jernværk med tilliggender i Norge, men det virker umid­delbart som at det har været en noget ulige fordeling.

Agga fik da heller aldrig Holden jernværk til at køre rundt, så det kunne give et fornuftigt udkomme, og lang mindre give til de helt nødvendige investeringer.
I sine mange breve til sin bror på Løvenborg, giver Agga ofte udtryk for at han savner Danmark og at han føler sig forvist til Norge.


Eggert kunne godt lide Norges natur, især mulighederne for jagt, passede ham fortrinligt, men hans hjerte tilhørte Danmark, festerne og de tilhørende jagter.


1.  Carl Severin Christian Herman Løvenskiold, blev født den 3. marts 1783 på Vognserup og overtog godset i 1807, efter sin fars død. Carl døde i 1831 og blev gravsat den 9. November 1831 i Løven­skiolds Kapel på Nr. Jernløse kirkegård.

Det var Carl Severin Christian Herman Løvenskiold der sammen med sin fætter Severin fra Norge, fra de var omkring 6 år, blev undervis en time hver dag om naturen, af  Niels. Carl Severin V. H. Løvenskiold er gravsat i Løvenskiolds gravkapel på Nr. Jernløse kirke.


Carl blev gift med Frederikke Elisabeth Conradine Kaas (1787-1874), datter af Geheimråd, Frederik Julius Kaas tidligere justits og statsminister, og Kirsten Nielsen, den 13 Oktober 1804 i Helligåndskirken, København. Frederikke blev født den 2 Juli 1787 og døde den 31 August 1874. Frederikke Elisabeth Cinradine Kaas er gravsat i Løvenskiolds gravkapel på Nr. Jernløse kirke.

Carl  Severin Christian Herman og Frederikke fik 3 børn:
1 Herman Frederik Løvenskiold som blev født den 5 August 1805 i København, døde den 10. November 1877 i København, blev gravsat i Løvenskiolds Kapel på Nørre Jernløse Kirkegård.

2. Carl Eggert Georg Løvenskiold blev født 11. September 1806 og døde i 1884.

3. Frederikke Juliane Marie (1814-1853).


Forholdet skulle vise sig at være mindre heldigt, ægteskabet blev aldrig lykkeligt og Baron Carl forelskede sig på et tidspunkt i Otto Reedtz-Thotts kone Sophie.
Forholdet var gengældt, men hun opgav ham alligevel for en anden. Carl blev ulykkelig og var meget længe om at komme over det.
Ægteskabet med Frederikke endte med skilsmisse i 1931.


Et andet forhold som heller ikke var positivt, var forholdet til svigerfaderen, Kaas, han var en vrissen og sær mand. Han blev ofte vred og talte så i en nedladende tone, samtidig med at han havde et nedladende stift smil på læberne, denne nedladende væremåde og slet skjulte trusler, blev efterfulgt af en gnæggende latter.

Som om det ikke var nok, tog svigerfaderen ofte en gulddåse frem som han havde fået af Napoleon ved kongen af Roms barnedåb den 9. juni 1811, for lige som at understrege og vise sin magt.
 
Det var derfor en stor belastning for Carl Herman, at han var nødt til at låne penge af svigerfar, for at kunne få råd til driften af baroniet.

Eggert betegnede i breve til sin bror Carl, Frederikkes søstre som slanger, de var dog kun halvsøskende, da Frederikkes mor havde 1 søn og 3 døtre fra første ægteskab.



1.1 Herman Frederik Løvenskiold blev gift med Anna Elisabeth Theophile von Lüdinghausen friherreinse von Lüdinghausen. Anna blev født den 23 Marts 1809 i Roth Poniemon, Kurlan, Letland og døde den 31 August 1874 i København.


De fik 4 børn:
1. Carl Herman Frederik Vilhelm Ove Rammel Løvenskiold blev født den  13.Marts 1836 på Løvenborg gods, Holbæk og døde den 29 Juni 1917 i  Roskilde. Han overtog Godset Løvenborg i 1831 efter sin fars død.

2. Oscar Valdemar Herman Leopoldus Løvenskiold blev født 1. Oktober 1837.
3. Anna Helene Marianne Løvenskiold blev født i (1839-1921).
4. Therese Francisca Louise Løvenskiold


Hos de tre Løvenskiold der ovenfor er understreget, har en Rolsted været ansat som enten tjener, skovfoged, skovrider eller forvalter, dvs. fra. Michael Herman i 1782 over Carl Severin, til Herman Frederik i 1869, i alt 87 år.
Dog er det til Carl Severin, og broderen Eggert, der har været størst tilknytning. Eggert
beskrives nærmere i det følgende



3.3 Eggert Christoffer Frederik Løvenskiold, søn af Michael Herman Løvenskiold blev født den 5. juli 1788 på Vognserup, døde den 5. februar 1861 på Frederiksberg, og blev gravsat i familiekapellet på Nr. Jernløse Kirkegård.
Han blev gift med
Margaretha Frederikke Sophie (1785-1876) den 8. august 1812 i Porsgrund, datter af Severin Løvenskiold, statholder i Norge.

Margaretha Frederikke Sophie er gravsat i Løvenskiolds gravkapel på Nr. Jernløse kirke.

Eggert og Margretha fik 5. Børn:

1. N. Eggertsen (1814-1814) 2. Herman Severin.(1815-1870) 3. Ove Rammel Schested. (1816-181) 4. Frederikke Juliane Marie.(1817-1835) Frederikke Juliane er gravsat i Løvenskiolds gravkapel på Nr. Jernløse kirke. 5. Marie Caroline Vilhelmine. (1821-1862).
 
Sønnen
Herman Severin Løvenskiold blev komponist og skrev bl.a. musikken til August Bournonvilles "Sylfiden" i 1836, syngestykkerne Sara i 1839, Hulen i Kullafjeld i 1841, Ildprøven i 1848 og Turandot i 1854. Fra hans hånd er der også flere klaverstykker, sange, kammermusik, marcher og militærmusik. Han blev i 1851 Hoforganist ved Christiansborg slotskirke.  

H.C. Andersen skrev, som en hyldest til Hermans musik til Sylfiden, digtet "Du gav Sylfiden smukke tonevinger.".

Eggert blev i 1804 forst- og jagtjunker og i 1809 kammerjunker, i 1840 oprettede han et fasaneri i Kongelunden på Amager, her er der sat en mindeplade for baronen.

Han overtog Holden jernværk i 1807 men flyttede først til Norge i 1811, for så, efter forgæves at have forsøgt at få værket til at løbe rundt, at forlade det og Norge i 1828.
  
Da Eggert overtog værket havde det været styret af forvalter Ludvig Poppe siden 1799, men hans stramme stil passede ikke med Eggerts stil, han var jo uddannet som løjtnant i København, og havde her levet et liv med fester og jagt­ture, bl.a. sammen med prins Frederik, den senere kong Frederik VI.  

Den helt forskellige livsindstilling de to havde, gav en gensidig utilfredshed, for hvor Poppe, der kom fra en minedrift familie og var uddannet jurist, var meget alvorlig og seriøs i sin indstilling, så var baronen en levemand der var kendt som en ”fest laks” i det københavnske miljø.



I 1841 blev Europas første vilde fasaneri oprettet i Kongelunden af kongelige jægermester Egger Christopher Frederik Løvenskiold efter at være flyttet fra Jægerspris det foregående år.
I perioden frem til 1920 havde Det Kongelieg Fasaneri stor succes med opdrætningen af fasaner på sydsiden af øen, hvis antal i perioder kom op på over 1.000 stykker. Kongelunden har årligt forsynet kongehuset og flere store godser med flere hundrede fasaner.

Til trods for at fasaneriet blev nedlagt i 1929 er der den dag i dag stadigvæk et stort antal fasaner i området. Endvidere er der egern, rådyr, ræve og mange fugle arter.

Dette er en beretning om Baroniet Løvenskiold og Slægten Rolsteds opståen, og deres fælles berøringspunkter i en tid hvor der var langt fra top til bund på samfundsstigen.



Baroniet Løvenskiold.

I 1724 var der en ”Secretair” Herman Leopoldus, der havde penge til gode hos den daværende ejer af Holden Værk i Norge, Kanceliraad Borsse, som havde ejet værket i 22 år. Borsse solgte ved en auktion i 1724 værket for 22.050 Rdr. til højstbydende Geheimraad Adeler, som ikke længe blev i besiddelse af værket.
Leopoldus, der var gift med Inger Borsse, en datter af kanceliraad Borsse, anlagde i 1724 en (odelsprocesse) bearbejdningsproces ved Jernværket, til deres søn Herman Hermansen Leopoldus, og han blev tilkendt Holden jernværk ved en Højesteretsdom i 1726, mod at betale Geheimeraad Adelers Arvinger 22.050 Rdr. i løsningspenge.
Herman Leopoldus, købte i 1737 Aggervold og i 1738 Birkhom og blev samme år etatsråd, hvorefter han i 1739 blev ophævet i den danske adelsstand under navnet Løvenskiold. Han blev konferenceråd i 1747 og flyttede sit bohave til Birkholm, han blev gift to gange og døde på Birkholm i 1750.
Sønnen, Lensbaron Severin Leopoldus Løvenskiold blev født i 1719 og adlet sammen med sin far i 1739, blev Hvid Rider i 1759 og optaget i friherrestanden i 1773 og døde i 1776.
Han købte Vognserup i 1750, solgte Agervold i 1751 og solgte Ulefoss Brug i 1764. I 1766 oprettede han af Birkholm og Vognserup, stamhuset Løvenborg, der i 1773 ophævedes til baroni, hvorved Baroniet Løvenskiold var en realitet.


Rolsted slægten.

På samme tid (1722-1772) levede der en fæstebonde på Fyn der hed Rasmus Nielsen, han var gift med Karen Thygesdatter, og de fik 10 børn, bl.a. Niels i 1760, Niels giftede sig i 1788 med Mette Sophie Grønbech og tog da navnet Rolsted, de fik også 10 børn, hvoraf 2 af 4 pigerne døde, kun den ene pige blev gift, medens 5 af de seks sønner blev gift.

Niels Rolsted, stamfader til slægten, blev ansat ved Baroniet i 1782 først som tjener, senere som skovfoged og derpå skovrider. Han var i baroniets tjeneste til han blev pensioneret i 1836, hvorefter han fik hvad han behøvede til sin død i 1847. De fem af sønnerne fik større eller mindre tilknytning til Løvenskiold, og sønner efter dem, ligeså.

Carl Hermann, Henrik og Albrecht omtales senere, men derudover blev Hans Christian Rolsted skovrider på Løvenborg fra 1853 til 1864, hans bror Rasmus blev gårdfæster i Nyrup, efter ham overtog sønnen Hans Peter gården som fæster, men købte den af Baron Løvenskiold i 1872.


Baroniet Løvenskiold og Familien Rolsted.

Severin Leopoldus Løvenskiold og hustruen Kirsten Sørensdatter Brinch, fik i 1751 sønnen Michael Herman Løvenskiold som overtog baroniet i 1789. Han var i 1774 blevet gift med Frederikke Comtesse Knuth og de fik i 1783, året efter at Niels var blevet ansat, sønnen Carl Severin Christian Herman Løvenskiold, og fem år senere Eggert Christoffer Frederik.

Ved sin død i 1807 bestemte Herman, at sønnen Eggert, skulle have Jernværket i Holla, mod at han betalte sin ældre bror Carl, 86.000 Rdr. og denne skulle så have godserne Vognserup og Løvenborg.

Eggert Christoffer Frederk som kaldtes Agga, flyttede til Norge i 1808 og overtog ledelsen af Jernværket, men han følte sig fra starten forvist til dette sted, og benyttede enhver lejlighed til at fortælle om hvor meget han længtes hjem til Danmark.

Der var en forvalter ved navn Poppe på Jernværket, ham var Agga nødt til at stole på, selv om han ikke var sikker på at han altid arbejdede i Aggas’s interesser, men mere tog vare på sine egne. Agga havde imidlertid ikke den fornødne regnskabsmæssige viden, og kunne således ikke sætte fingeren på noget bestemt.
Måske var der ikke noget at komme efter, men da Carl Frederik Hermann Rolsted, ældste søn af Niels Rolsted, blev ansat som ny forvalter i 1815, følte Agga at han nu kunne tillade sig en større frihed som f.eks., at tage fra værket i længere tid på diverse rejser, for nu stolede han på at værket blev drevet på en tilfredsstillende måde.
Driften af værket var ikke nem, der var mange ting der kunne gå galt især i den urolige tid med Danmarks krige med Sverige og alliancen med Napoleon, der i 1814 ved fredstraktaten i Kiel, resulterede i at Danmark måtte afgive Norge til Sverige.
Men pengemanglen var nok den hyppigste årsag til mange problemer.


I 1819 kommer forvalter Frederik Rolsteds bror Henrik, og næstyngste søn af Niels Rolsted, til Norge.
Han skal oplæres som jæger, men det har han tilsyneladende ikke helt grej på, i hvert fald hvis man skal tro på Agga’s senere breve til sin bror Carl på Løvenborg. I starten roser han Henrik, men da Henrik er rejst hjem, er tonen knap så positiv. Agga såres af et vådeskud, affyret af Henrik, han bliver ramt i hoften, og er generet af det i flere år.
Uheldet bekymrer også den gamle Niels Rolsted, han sendte derfor et brev til Agga, hvori han udtrykker sin beklager over det skete.

I 1820 bliver Henrik sendt hjem med anbefaling om, at han bliver ”sendt til en streng og duelig Jæger” for fortsat uddannelse, men dette råd følger Carl Løvenskiold ikke og Henrik bliver tilsyneladende afskediget.
Hvordan han end har været eller ikke været, så blev Henrik i 1829 skovrider på Ryegaard og er der til 1872, så uduelig har han naturligvis ikke været.

I 1824 kommer Niels Rolsteds yngste søn Albrecht, også til Holden i Norge og han bliver forvalter ved Magasinerne i Graaten til 1847.


Holden jernværk bliver aldrig nogen givtig forretning for Agga, og fra 1820 går det kun tilbage. I 1828 rejser Agga tilbage til Danmark og værket forpagtes af N.B. Møller, men der kommer aldrig nogen forpagtningsafgift til Danmark, så i 1830 får forvalter Frederik Rolsted bemyndigelse til, at få ordnet forholdene for Agga.

I 1835, efter mere end 100 år i samme families eje, var værket ikke længere i Baroniet Løvenskiolds eje, idet det blev solgt ved tvangsauktion.   

Frederik blev i Norge og blev den første talsmand for Holla, og senere lensmand i Holla, der findes stadig efterkommere fra denne gren i Norge.


Richardt Rolsted.

Fæstebrev 1786 - 27. December.


Peder Johansen fæster den gård i Trønninge "som han i nogen tid har beboet, hvilken gård, som efter Landmaalingens Nye Matrikel skylder af hartkorn ager og eng 8 tdr. 2skp. 3 album, førnævnte Peder Johansen sin livstid må nyde, bruge og fæste beholde, så længe han deraf årlig og i rette tider svarer og betaler alle kongelige skatter og contributioner (afgifter), ordinære og ekstraordinære og enten nu eller herefter maatte vorde paabudne samt til hvert års Martine svarer efter jordebogen landgilde:
Byg 6 tdr. 6 skp. havre 18. tdr. 3 skp., samt i småredsel 1 lam, 1 gås, 2 høns og 20 æg.
Han forretter hoveri og rejser lige med sine naboer, villige og upåklagelig, når han derom tilsagt.

Gårdens bygninger og besætning skal han stedse forbedre og forsvarlig vedligeholde. Jorden i marken forsvarlig røgter og gødsker samt dyrker og ej noget af gårdens tilliggende til anden bortlejer til upligt...... holder fred, enighed og vedtægt med sine naboer og sognemænd, på uforsvarlig måde sig ikke med noget lovstridigt befatter, såsom krohold eller deslige, men derimod forholder sig efter loven, med humle kuglers lægning, Pile og gode frugttræer plantning, sten og giærders og jordgrøfters opsættelse og opkastelse, sit herskab og dennes beskikkede fuldmægtig hørig og lydig og iøvrigt som min fæster aller underdanigst rette og forholde sig efter Hans kgl. Maj. allernådigste lov og straf, og som fæster er overleveret og have imodtaget gården og besætningen i god og forsvarlig stand, så til forpligtes herved og ved dødsfald eller fratrædelse dertil at vorde og blive ansvarlig stand, ligesom han og til forpligtes i fald han enten skulle lade gårdens bygninger forfalde, forringe besætningen eller pådrage sig noget af det han er pligtig at svare af stedet udi kgl. skatter og landgilde med videre, da at aftiene sådant med 1 a 2 dages ugentlig arbejde for herskabet, hvorimod hand på hands (side) således blivende restance skal blive afskreven 1 mark for hver dags arbejde, indtil hans pådragne restance derved bliver afbetalt.

For indfæstningen at svare er han befriet og en ......dette fæste brev in duple udstedt, hvoraf enhver sin anpart annammer, dette til bekræftelse under min hånd og signetter.

Løvenborg, d. 27. december 1786.                    M.C.H.Lovenskiold

Baroniet Løvenskiold.

Når man har besluttet at fortælle mere om Rolsted slægten end de personlige data, men også historien om personerne
og om historien i samtiden, er det naturligt også at fortælle om Slægten Løvenskiolds betydning for Rolsted slægten,
men også for det danske samfund.

Til at fortælle om Løvenskiold og Løvenborg, har jeg benyttet mig, af et besøg på
Løvenborg og min samtale med Bolette Friis, som jeg ved den lejlighed forærede
et hæfte med Niels Rolsteds erindringer.

Andre oplysninger har jeg fra Pia Wiedemanns bog ”Løvenskiold til Løvenborg”
som jeg har køb. Den fortæller på sin egen spændende måde om Løvenskiolde
slægten både i Norge som Danmark.

#top






Løvenborg Godsarkiv

Løvenskiold og Rolsted slægterne

Dagligliv på Baroniet Løvenborg

Sidens indhold.

Fotos

Foto angående Løvenskiold slægten.

Bolette Friis, med Niels erindringer

Pia og Bogen

Det var ved sin ansættelse hos baron Michael Herman Løvenskiold i 1782, at Niels Rolsted fik et stabilt udgangspunkt for sit voksen liv.
Hans flittige og dygtige arbejde, først som tjener, men senere med andet praktisk arbejde, gjorde, at han først blev udnævnt til skovfoged og senere til skovrider.

Det var Carl Severin Christian Herman, der først udnævnte Niels til Skovfoged og senere Skovrider, og det var hans søn Herman Frederik Løvenskiold, der i 1932 gav Niels sølvpokalen for 50 års tro tjeneste ved Baroniet.

Baron Løvenskiold  sørgede for at hans arbejdere fik ordentlige forhold, og de ansattes børn fik skoleuddannelse, hvilket ikke mindst Niels og Mettes børn fik glæde af, så de alle kunne få gode stillinger, nogle endda meget fremtrædende stillinger, i det danske og Norske samfund.

Løvenborgs ejere.

Bisp Absalon skænkede landsbyen Ellinge til Sorø kloster. Gården Ellinge var sæde for Roskilde Bispens lensmænd, Ellinge blev inddraget ved reformationen som Kronlen.

Kronen solgte i 1547 Ellinge til Hans Barnekow. (Gammel adelsslægt af Vendisk æt.) Han omdøber Elline til Birkholm.

Han blev i 1550 gift med Mette Oxe, søster til Rigshofmester Peder Oxe.

På Løvenborg findes der en altertavle fra Nørre-Jernløse kirke fra 1595 med Oxes og Barnekows våbenskjold afbildet.

Hans Barnekov, (1601-1630) barnebarn af Hans Barnekov (død 1559), solgte i 1630 Birkholm til Malte Juul og Anna Rammel under Trediveårskrigen, deopførte i 1634 den nuværende hovedbygning på Løvenborg, enten på fundamentet af Barnekows Birkholm eller på et sted i nærheden.

Frederik Baron Vittinghof kaldet Scheel køber i 1684 Birkholm.

Birkholm blev i 1735 pantsat til Hofmester Frederik von Möstig, der i 1738 solgte boet efter A. F. Von Mösting Birkholm til Herman Leopoldus (1677-1750).


Lensbaron Severin Leopoldus Løvenskiold, (1719-1776) købte Vognserup i 1750, solge Aggersvold i 1751

Michael Herman Løvenskiol (1751-1807) blev ejer af Løvenborg i 1776

Carl Severin Christian Løvenskiold (1783-1831) overtog Løvenborg i 1807

Herman Frederik Løvenskiold (1805-1877) overtog Løvenborg i 1831

Carl Herman Vilhelm Rammel Løvenskiold overtog godset i 1877, under administration 1878.


Fritz Løvenskiold (1911-1985), søn af Carl Oscar Herman Leopoldus Løvenskiold og Regitze Bille-Brahe, Norske gren.

Med ham uddør den friherrelige danske gren af familien Løvenskiold.  

I 1938 sælges Løvenborg hovedgård til Greve Chrisian Carl Ahlefelt-Laurvig.


Efter hans død i 2000, overtog sønnen Greve Christian Knud Ahlefeldt-Laurvig og hustruen Bolette Friis, Løvenborg

Broen til indgangspartiet på Løvenborg.

Pavillon i Løvenborgs park.

Løvenborg gods

Løvenborg gods Avlsbygninger

Vognserup gods

Vognserup gods

Vognserup gods med sø

Gammelt postkort af Holden jernværk.

 Holden jernværk, nu Ulefoss værk.
Foto taget i 2014