Slægten Rolsted fra 1760

Til Forsiden.

Stamfar

Niels Rolsted

Carl Frederik  Hermann Rolsted

Charlotte Christine Amalie Rolsted

Hans Christian

Rolsted

Eggert Christopher Rolsted

Rasmus Rolsted

Henrik Wilhelm Rolsted

Find Person

Nyt

Index

Tidlige aner

Galleri

Løvenskiold

Historisk

Fortællinger

Kontakt

-Data, foto, noter og historier fra  mere end 250 år.

Denne beretning om Dagmar og Villy Rolsteds liv, er en forkortet erindrings udgave om mine forældres liv.


Forord.

Ud over at det er en fortælling om mine forældres liv, er det et eksempel på hvad jeg håber, at andre også vil gøre for at bidrage til at fortælle om medlemmerne af Rolsted slægtens liv og gerning.


Jeg håber altså at inspirere andre i familien og slægt til at skrive om deres eget eller deres forældres liv, jeg har mange gange bedt far om at skrive ned hvad han har oplevet igennem livet, han sagde også flere gange ja til at det ville han gerne, men jeg har aldrig set noget til det.

Jeg forsøger derfor med dette at sammenfatte mine forældres liv fra vugge til grav, men det kan aldrig blive det samme som hvis det var gjort af dem der selv har oplevet det.

Richardt Rolsted.


Dagmar Alvilda Madsen Pedersen, blev født en vinterdag kort før første verdenskrig, helt nøjagtig den 2. februar 1913, i Storenor Mark, Malling Sogn.

Hendes far, min morfar, Mads Pedersen (f. 1851) var fisker og landmand, mormor, Johanne (f. Olesen) var morfars anden kone og var 28 år yngre end ham.
For dem, som for så mange andre, var hverdagen slidsom, min mor var nr. 5 i en søskende flok på 6. Morfar havde desuden to af tre børn, fra første ægteskab.

Mor gik i skole i Ajstrup, 2 -3. km. fra hjemmet i Norsminde, turen foregik jo til fods, så om vinteren var det med at have frisk halm i træskoene så man ikke frøs fødderne.


Om min morfar ved jeg ikke ret meget, for han døde i august 1945 i en alder af 94 år, da jeg var 5 år, han oplevede dermed afslutningen på anden verdenskrig.

Jeg husker dog at han røg på en lang pibe og havde en spytbakke. Nogle avisudklip som jeg har fundet i far og mors gemmer fortæller, at han har været en aktiv mand, ud over at være både fisker og landmand, har han også siddet i sognerådet og haft flere tillidsposter.

Jeg kan imidlertid huske at vi har været på besøg hos mormor og morfar i deres hus ved vandet, et hus som var bygget på en grund som var udstykket fra gården.

At han opnåede at holde sølvbryllup med to koner, fortæller i sig selv en hel del om ham.

Mormor husker jeg derimod ret godt, og jeg har aldrig været i tvivl om hvorfra mors milde sind og væremåde stammede. Hun boede i mange år efter morfars død, alene i det store hus tæt ved vandet i Norsminde.


Mormor havde hele sit liv været vant til at spare og den sparsommelighed forlod hende aldrig, selv små stykker kød fra en middag eller en kartoffel, blev gemt til senere brug.

Således var noget medisterpølse som vi skulle have til middag, også blevet gemt i spisekammeret, heldigvis kom vores moster på besøg den dag og hjalp så med at lave middagsmad, da hun tog pølsen opdager hun at den var helt levende, så den røg direkte ud på kompostbunken. Havde hun ikke været der, er der ikke nogen tvivl om at mormor havde stegt og serveret den til middag, for hendes syn var mildt sagt ikke så godt.

Det var dejligt at være ved stranden og sjovt at udforske det store loft i huset, der var mange spændende ting at se på, bl.a. en sabel som morfar skulle have båret da han var soldat, efter sigende på fregatten Jylland, men der var også hemmelige rum i et møbel.


Far blev født i København i 1916, han mistede sin mor da han var 10 år og selv om der kom en husbestyrerinde i huset, måtte far i store træk klare sig selv, og han begyndte at ryge da han var 13 år. Han gik ud af skolen da han var 14 år, han havde ikke de bedste karakterer, men til eksamen tog han sig åbenbart sammen og fik hæderlige karakterer. Han havde lavest karakterer i skriftlig regning og topkarakter i legemsøvelser.


Far og mor mødte hinanden hos en fælles bekendt i København, og blev gift i 1939. Da jeg blev født i maj 1940. boede de stadig i København, men derefter flyttede de rundt i hele landet.

Efter først at have boet hos mine bedsteforældre i Jylland, flyttede de til Lolland hvor min bror blev født.

Derefter flyttede vi til Jylland til skiftende steder. Det sidste sted vi boede i Jylland, var i et gammelt hus ved landevejen lige over for en lille skov, og her blev tvillingerne født den 14. maj 1946.
Jeg var jo kun 6. år men jeg husker tydeligt at far, John og jeg, lå på den anden side af vejen i kanten op til skoven og ventede, medens mor skulle føde under kyndig hjælp af en jordemor. Da den første var født ville far ind til mor, men fik at vide, at han måtte vente lidt for der var en til.
Da den næste var kommet til verden blev far kaldt ind, men inden han nåede så vidt blev der sagt, ”nej vent lidt, jeg tror der er en til” far var rystet men blev dog kort efter beroliget med, at det var falsk alarm, der var kun to.

Kun to! ja, men det gav også nok at lave, så jeg måtte fortsat hjælpe mor med at hente vand ind fra brønden udenfor, brænde til komfuret fra brændeskuret, plukke bær, trække rabarber og meget mere, men jeg husker tiden i det gamle hus med stor glæde og tænker ofte tilbage på den tid.

I efteråret 1947 flyttede vi til Smørumvej 37 i Husum, hos min faster og onkel..


Jeg havde lige nået at gå ca. 14 dage i skole i Ajstrup skole hvor vi gik to klasser sammen, nemlig 1. klasse og så vidt jeg husker 3. klasse.

Vi havde der skrevet med griffel på en skiffertavle, så der var tale om en stor omvæltning da jeg kom på Kettevejen skole i Husum. Vi boede i faster og onkels rækkehus på 1. sal, de havde selv fire børn, så med far og mor og os 4 børn, var der trængsel i huset i den tid vi boede der, hvilket var omkring et år, så vidt jeg erindrer.


Fra Husum flyttede vi til Hvidovre i Strandmarksparken som lå på Gl. Køgevej, her boede vi i 2 år, inden vi i november 1950 flyttede til Beringparken, Gl. Køgevej 275 B, 2. Her blev mor og fars 5 søn født den 20. december 1951. Nu var vi så 5 børn og far havde mange forskellige job lige fra metalstøber, drivhusmaler, arbejde på vejen, ved kommunen og ved DSB.   


Økonomien blev nu langsomt bedre medens vi boede i Hvidovre, og i 1952 besluttede far og mor sig til at købe en grund i Herlev og selv bygge et hus. Grunden kostede 5.000 kr. og huset skulle kunne bygges for 37.000 kr., vel at mærke et hus med kælder med bl.a. 2 værelse, en stueetage med 2 stuer, køkken, gang, entre og badeværelse og på første sal tre værelser.

Venner og bekendte var skeptiske, eller nærmere rystede, det var et stort vovestykke, tænk at en arbejderfamilie, oven i købet med fem børn, troede at de kunne klare at bygge et hus selv. Rent praktisk var det en stor mundfuld, for far havde jo ingen håndværkeruddannelse, men især økonomisk var det et vovestykke at satse så mange penge.  

Men huset blev bygget, og medens det skete, boede vi på grunden i en gammel jernbanevogn fra DSB.
Alle gav vi et nap med og ikke mindst mor sled bravt i det, samtidig med at hun lavede mad og holdt orden på den meget beskedne plads der var i togvognen.
Varmt vand var der ikke noget af, så vasketøjet blev skyllet i koldt vand ude på for perronen af togvognen, også om vinteren.

Huset blev færdigt i løbet af 1953, og de første år var bestemt ikke noget at prale af, økonomien var stram, så mor måtte tage hjemmearbejde med at sy hynder til bl.a. Havemøbler.   


Efterhånden kunne det dog mærkes at økonomien blev bedre, og haven, der oprindelig var en gammel losseplads hvor men fandt alskens ting fra cykelstel til natpotter og rustne dåser, blev anlagt, og blev til en have som blev beundret af mange.

Da jeg blev konfirmeret i 1954 var der for første gang råd til at samle en stor del af familien til en dejlig fest. Jeg fik 425 kr, i gave, lagde selv 100 kr, til og købte en ny cykel.


Alt begyndte nu at gå bedre og bedre, jeg husker også mange gode stunder hvor far læste op af bl.a. Jack Londons bøger. Ofte sad vi også og sang sammen alle sammen, en ting mor satte stor pris på og nød meget.

Fjernsynet var nu opfundet, men var ikke noget den almindelige familie havde råd til endnu, i stedet sad vi klistret til højttaleren i radioen og lyttede til radioteatret, bl.a. Siva skriget og Gregory mysteriet.


Det slidsomme liv begyndte at sætte sine spor på mor, bl.a. fik hun leddegigt som hun fik flere guldkure mod, før hun til sidst måtte lade først det ene, så de andet håndled operere stive, for at slippe fri af smerterne. Alligevel klarede hun alting i hverdagen uden at kny.


På et tidspunkt begyndte far og mor at gå til folkedans og det blev deres helt store interesse, så meget, at far blev folkedanseleder, først i Herlev, og siden i Frederiksværk, for til sidst at slutte i en nystartet forening i Melby.
Men også i amtet gjorde far et stort stykke arbejde bl.a. som Amtsleder. Til at hjælpe sig når nye trin skulle indøves, havde far stor hjælp af mor, som således var en slags hjælpeleder.


I 1957 købte far og mor et møntvaskeri i Herlevhuse, og det gik rigtig godt med økonomien, der blev købt en bil, så vasketøjet kunne køres ud, selv om der jo egentlig var tale om selvbetjenings vaskeri. Fjernsyn blev der også købt, så nu havde vi det endeligt som gennemsnits danskeren havde det, eller måske endda, en lille smule bedre.  

Men ak! maskinerne var gamle og ved at være udslidte, og nye var pokkers dyre, nej! så kunne man lige så godt købe et helt nyt vaskeri som netop var færdigt  i Frederiksværk.        

Nu var der bare det, at møntvaskeri ideen, ikke var kommet helt til provinsen endnu, og de blev snydt af den der købte vaskeriet i Herlev, således at far og mor ikke fik de penge ud af det som de havde regnet med, ja så var det meget svært at få det til at løbe rundt.

Det endte da også med at de måtte opgive det hele og finde på noget andet. En kort tid arbejdede far på Det Danske Stålvalseværk, men en mand der havde fået vasket hos mor og far, havde et lys støberi med hånddyppede lys i Asserbo, han kunne godt bruge en mand og ansatte far.


De fandt så et hus i Nødebohuse, et anneks der hørte til et tidligere pensionat som nu brugtes til bolig for de mange Jugoslaviske arbejdere der arbejdede på Stålvalseværket.

Det hus lejede de i første omgang, og far begyndte sin karriere som lysestøber. I 1966 overtog far støberiet og drev det i to år fra adressen på Kastanievej i Asserbo.

Driften af lysestøberiet gik så godt, at far og mor kunne købe det hus de havde lejet og satte det i stand, bl.a. med en udvidelse af stuen og et nyt køkken og badeværelse.

Så en dag hvor vi var på besøg hos far og mor, formodentlig for at hjælpe med byggeriet, spurgte far om jeg ikke kunne tænke mig at købe den gamle gård der var til salg på Kongelysvej 12.  

Far havde kun et år tilbage af sin lejekontrakt i Asserbo så han ville meget gerne finde nogle andre lokaler i stedt for at forlænge kontrakten, og på gården kunne der indrettes nogle rigtigt gode lokaler. Mit svar faldt prompte, ”det gamle lort! Jeg vil hverken eje eller have det”.


Alligevel endte det med at vi købte gården, og efter en større ombygning flyttede lys støberiet dertil.

Helt godt gik de dog ikke med økonomien, måske mest fordi far ikke rigtig havde taget højde for, at hånddyppede lys i høj grad var et modefænomen, og da dypningen af lys - hvor netop det, at lyset blev dyppet i stedt for støbt - blev automatiseret og dermed blev billigere, var der ikke længer de store penge i det.


Far og mor boede nu i flere år i deres hus i Nødebohuse, og efter at far gik på pension nød de virkelig livet i deres hus og have, så meget at de ikke ville væk derfra da det begyndte at knibe med at holde det hele i stand.

I foråret 2001 blev far meget dårlig men ville ikke søge læge, først da jeg bestilte tid, accepterede han at tage til lægen. Da jeg kom for at hente ham, ville han alligevel ikke med, jeg fik så lægen til at komme og se på far, hvorefter han omgående blev indlagt på hospitalet, for første gang i sit liv.

Far lå på hospitalet i omkring en måned uden den store fremgang. Da han fik lov at komme hjem i påsken, skete der en stor ændring, og det gik derpå så godt fremad, at han kort efter blev udskrevet fra hospitalet.


Desværre fik mor nu problemer med sin ene hofte igen, hun havde ellers tidligere, efter utallige hofteskred, fået sat en slags ”låsering” ind, således at hoften ikke kunne skride ud. Men der var jo ikke megen sund og stærk knogle at sætte den fast i, så det gik altså galt igen.

Til sidst havde mor det så dårligt at det var svært for far at klare at se på det, hun kom så på plejehjem, men den 4. juli 2003, døde mor efter en sidste måned, der både var uværdig og ikke særlig rar for hende eller familien.


Efter mors død gik der kun kort tid inden far også kom på plejehjem, for han kunne ikke rigtig tage sig sammen til noget. Han levede ligesom i en anden verden og jeg tror egentlig der gik et halvt år før det rigtig gik op for far, at mor ikke levede mere.

Efter den tid begyndte det gradvist at gå ned af bakke for far, han mistede lysten til at leve og blev på alle måder passiv.

Far blev indlagt flere gange bl.a. med lungebetændelse, og også et par gange pga. dehydrering, hvor hospitalet direkte udtalte deres kritiserede af, at de skulle tage imod en patient fra et plejehjem pga. dehydrering. Fars livslyst var brugt op, og han døde den 29. april 2004.


Far og mor har generelt set haft et godt liv, det har ind imellem været hårdt, bl.a. med arbejdsløshed i perioder, men også mors fingre, hofter og knæ har voldt problemer som har betydet hospitalsindlæggelse i flere omgange, hvorimod fars første hospitalsophold var så sent som i 2001, men her var han også nær gået bort.

Et kapitel er slut og et nyt kan skrives, sådan er livet og vil altid være det. Ingen går gennem livet uden at have op eller nedture, nogle større end andre, og nogle klarer det bedre end andre.

Jeg har altid respekteret og holdt meget af far og mor, vel har vi under tiden haft vore uoverensstemmelser (med far), men den gensidige respekt for hinanden, betød også, at vi altid fandt ud af det igen.


Richardt Rolsted.






Af Henrik Rolsted.


Hvordan navnet Rolsted overlevede på spindesiden for at genopstå 5 generationer senere

Min Far Ernst er søn af Ebba Pauline Voss Augustsen og Alfred Jensen. De døbte deres første søn Ernst Rolsted med efternavnet Jensen og deres 2. søn Leif Rolsted Jensen. Deres 3. barn, min faster Jytte fik ikke noget mellemnavn.


Både min far og hans bror videre gav mellemnavnet Rolsted til deres børn, og denne tradition er fortsat af efterfølgende drengebørn og børnebørn. Således er navnet Rolsted videregivet til i alt 17 efterkommere af min farmor Ebba Pauline Voss Augustsen.


















Ebba Pauline Voss Augustsen.


Ebba døde i en ung alder af 33 år, da min far var blot 13 år gammel. Derfor nåede min far aldrig at høre historien hvor hans navn oprindeligt stammede fra. Af vort stamtræ fremgik det godt nok at Ebbas moster Hansigne (Signe) gifter sig med en Anders Rolsted Jensen. Signe får sønnen Jacob Rolsted Jensen, men denne søn dør kun 17 år gammel. Anders dør og Signe gifter sig igen, med Peder Olsen og får sin anden søn Erik, som pudsigt nok også får mellemnavnet Rolsted. De to sønner har således fået mellemnavnet Rolsted med hver sin baggrund. Erik Rolsted Olsen har også videregivet mellemnavnet Rolsted til sine børn.

Men der er ingen rimelig forklaring på hvorfor min farmor Ebba skulle have navngivet sine drengebørn efter sin mosters afdøde mand.

Navnet stammer da også meget længere tilbage, nemlig fra Ebbas tipoldemor på mødrenes side. Ebbas tipoldemor det er Charlotte Christine Amalie Rolsted, Niels Rolsteds datter.  

Da min far som den første i vor gren af familien får mellemnavnet Rolsted stammer dette således i lige linje på mødrenes side 5 generationer tilbage, fra Charlotte Rolsted, eller sagt på en anden måde fra Ebba Paulines mormors mormor.  

Hvordan har dette kunne lade sig gøre? Det må udtrykke at mindet om Charlotte Christine Amalie Rolsted har levet stærkt i mange generationer. Men det kan også forklares ved at Ebba Pauline direkte har kendt Charlotte Rolsteds datter Ane Sophie Bahn, Ebba´s oldemor, for hun døde først da Ebba var 14 år gammel, så hun har haft mulighed for 1. hånds familieberetninger personligt fra Charlotte Rolsteds datter Ane Sophie Bahn.  


At navnet Rolsted har overlevet flere generationer på spindesiden, er ikke det eneste eksempel på navnebevaring i vores gren af familien. Ane Sophie og Jacob Pedersen, karetmageren fra Skee navngiver deres søn Ludwig Bahn Petersen, efter Ane Sophies morfar, Charlotte Rolsteds mand Ludwig Christian Bahn. Navnet Ane Sophie stammer i øvrigt fra Ludvig Christian Bahns mor Ane Sophie Schultz.




Charlotte Christine Amalie Rolsted, hendes datter Ane Sophie Bahn og Charlottes far Niels Rolsted











Niels, født april 1760 i byen Rolsted på Fyn. Død 7. januar 1847 som Niels Rolsted



Charlotte er født den 7. januar 1793 i Vognserup ved Kunby som datter af skovfoged Niels Rolsted og Mette Sophie Grønbech.  

Charlotte gifter sig den 14. september 1816 i en alder af 23 år med den 4 år ældre tjener på Nørager gods, Ludvig Christian Bahn. Ludvig avancerer efter giftermålet, først til skytte og siden til skovfoged. Efter en periode som skovfoged på forskellige godser, bliver Ludvig husmand, dvs. familien får egen bolig ved at blive jordbesiddere af Minnislyst i Ugerløse.

Charlotte og Ludvig Christian får i alt 6 børn, 5 drenge og én datter; min tiptiptip oldemor Ane Sophie Bahn. Ludvig Christian Bahn dør i 1844 i en alder af 55 og Charlotte dør 4 år senere den 30. maj 1848 også i en alder af 55 år.  

Charlotte og Ludvigs eneste pige, Ane Sophie Bahn bliver født den 24. maj 1826 i Ugerløse. I 1834, da Ane Sophie er 8 år gammel, dør mormoderen Mette Sophie, og Ane Sophie må flytte hjemmefra for at holde hus hos morfaderen Niels Rolsted og dennes invalide datter Karen Sophie Rolsted på Skovlyst i Fledskov i Ugerløse.  

I 1836 fritages Niels Rolsted fra tjenesten som skovfoged på Skovlyst, og han og hans datter flytter ind hos sønnen Rasmus Rolsted som er gårdfester på slægtsgården i Nyrup. Ane Sophie følger med og bor her som 19 åring ved folketællingen i 1845.  

Niels Rolsted dør den 7. januar 1847, 87 år gammel.






Ane Sophie Bahn giftes den 14. november 1849, i en alder af 23 år med den 29 årlige Hans Jensen.

I de første år bor ægteparret hjemme hos sviger moderen på hendes gård i Undløse.

Senere blev Hans Jensen husmand i Haraldsted.

Ane Sophie Bahn og Hans Jensen får 4 børn, alle piger, hvor den 3.   
 fødte er min tiptipoldemor Ane Sophie Hansen.
Hun er født den 13. november 1855 i hjemmet i Haraldsted.




                                                                                                                                                                                                                                                                  



Jacob Pedersen, karetmageren i Skee, min farmors morfar og
Ane Sophie Hansen, min farmors mormor.










































Laura´s børn: Ebba Pauline 6 år, Kurt og Jenny Voss Augustsen.  Anna´s børn: Else, Betty Ella Frederikke 6 år, Helene Margrethe 5 år, Mary Sofie Christine 3 år.


Min tipoldefar Jacob blev født den 27. april 1853 i Haraldsted og gifter sig den 11. august 1877 med den 22 årlige Ane Sophie Hansen. Min tipoldemor Ane Sophie er født den 13. november 1855, også i Haraldsted.

Vi kender ikke til Jacobs familie, men man kan jo gætte på at hans far var Karetmager i Skee og at Jacob bliver karetmager ved at overtage forretningen efter sin far i 1912.


Jacob og Ane-Sophie får i alt 7 børn:

- Peter Mikael som gifter sig med Anna Marie Hansen. De får sammen 5 piger Else,

Betty Ella Frederikke, Helene Margrethe, Karen og Mary Sofie Kristine Pedersen. Peter Mikael drev også karetmager forretning som sin far.

- Laura Sophie, min oldemor (se side 11).

Hansine Marie, som gifter sig med Anders Rolsted Jensen. Hansine og Anders får en søn, Jacob Rolsted Jensen, som imidlertid dør i en alder af kun 17 år.

Anders dør og Sine gifter sig igen, med Sognerådsformand Hans Sofus Peder Olsen i Aversi og får med ham sin anden søn Erik, som pudsigt nok også får mellemnavnet Rolsted. Hansines to sønner har således fået mellemnavnet Rolsted med hver sin baggrund. Erik Rolsted Olsen har også videregivet navnet Rolsted til sine børn. Erik dør i 2001 i en alder af 83 år.






































Fra 6-årsalderen var min far regelmæssig sommerferie-gæst her i hjemmet i Aversi.

Anna Petrea, som gifter sig med Hans Larsen og får børnene Carlo Willy, Ena Ulla og Erik Larsen. Hans dør i en alder af 31 år af den spanske syge, hvorefter Anna gifter sig med skrædderen i Sneslev, Johan Peder Christensen. De får sammen datteren Inga Christensen.

Ludvig Bahn, gårdejer, som gifter med en Ane Sofie Hansen. De får sammen drengene Aksel, Johan og Frederik Bahn Pedersen. Deres første gård hed ”Trekanten” og lå meget smukt ned til Haraldsted Sø (Langesø). Senere erhverver Ludvig en 4-længet proprietærgård (100 tdr. land) med tørvemose og skov i nærheden af Skee.


Hos dette par var Jytte, fars søster, regelmæssigt sommer-feriebarn.

Karen Christine som blev gift med Husmand Niels Christian Vilhelm Emde.
De får i alt 7 børn, Dagny Marie, Anna Fris, Kaj Erling, Frode Jacob, Jens Ove, Mogens Christian og Annie Sofie Emde. Christine dødede på alderdomshjemmet i Haraldsted i 1980. Niels Christian dør relativt ung hvorefter Christine driver husmandsstedet videre alene med de 7 børn, en hest og et par grise og et par køer.



































 

Ane Sophies føder sit sidste barn født Jenny Cathrine den 11. april 1892. Jenny døde imidlertid den 9. april i en alder af 11 år.


Når man ser hvor de 7 børn er født kan man ses at karetmagerfamilien har haft flere adresser i Haraldsted området. Deres første barn er således født i Skovhuse, Haraldsted. Det vides ikke hvor min oldemor Laura Sofie er født. Hansine, Anna-Petrea og Ludvig Bahn er derimod født i Merløse, Store Tåstrup.
Karen Christine blev født og døbt i hjemmet i Kvamløse, Soderup og om Jenny Cathrine er det anført at hun er født i Haraldsted.

































  


Ane Sophies og Jacob blev gift den 11. august 1877 i Haraldsted Kirke. Familiebilledet side 2, dateret søndag den 4. august 1907, er således taget i forbindelse med 30 års brylluppet, men en uge før selve dagen. Det kan man undre sig over, men det kunne måske være under hensyntagen til Lauras mand Paulis vagter på Centralværkstedet (Pauli har været selskabets eneste fastansatte lønarbejder).






















                                 



Laura er født i Haraldsted i 1880, som den første pige i en søskendeflok af 6 børn. Som 7-årig, samtidig med at hun startede skolegang hver anden dag, blev hun sendt ud at tjene på en nærliggende går. Det var et hårdt børneliv hvorfra hun bl.a. har fortalt at hun om vinteren ofte fik frostsprængte hænder af at vaske familiens vasketøj.
Som ung flytter hun til København. Det er formodentlig her hun møder sin mand Pauli Voss Andreas Augustsen, som var remise-arbejder på DSB´s centralværksted i København.



                                                                                         





 

Pauli blev født den 31. januar 1880 i Holstebro og blev døbt den 9. maj 1880. I fødselsgave fik han ”Mit livs eventyr”   

 (1. udgaven), som stadig er i familiens eje. De gifter sig formodentlig omkring århundred skiftet, og bor på tredje sal i

 Hedebygade i en dengang, sidst i 1800-tallet, nybygget ejendom. Her boede også Tove Ditlevsen i nabo-opgangen,

 i det hun senere beskrev som ”Barndommens gade”.


Pauli var en musisk person og var bl.a. leder af sangkoret på centralværkstedet. Pauli benyttede sig af lejligheden til at
transskribere noder efter nye Carl Nielsen sange som datteren Ebba Pauline havde lært i skolen og kunne synge for ham.

Det musiske stammede fra Pauli´s fader, Andreas Voss Augustsen, født i Balle, Odder. Paulis mor hed Pauline Pedersen,
født 1852 i Holstebro.


Pauli var den yngste af en søskendeflok på 3:
                  Amalie Kristine Voss Augustsen, født 1875 i Aarhus
                  August Peter Voss Augustsen, født 1877 i Aarhus
                  Pauli Andreas Voss Augustsen, født 1880 i Holstebro


Familien Voss Augustsen flytter til København og boede i 1885 i Nansensgade 8 c, 1 sal, og på dette tidspunkt blev Andreas Voss Augustsen tituleret ”Musikdirektør”

Pauli´s søster Amalie Voss Augustsen blev uddannet jordemoder.

Pauli arbejdede som sagt på DSB´s centralværksted i København. Én af hans kollegaer hed Anders William Andersen. Anders er Karen Sophies Johanne Andersen´s søster (”Bedste”), min farfarmor gift med min farfarfar Valdemar Ernst Jensen). Vi må formode at Pauli introducerer sin søster Amalie for Anders.
Det ender med at Amalie og Anders bliver gift.

Efterfølgende knyttes familien Voss Augustsen og Rolsted Jensen tættere sammen ved
at Paulis datter Ebba (farmor) gifter sig med Valdemars og Karen Sophies søn Alfred (farfar).

Men ægteskabet mellem Paulis søster Amalie og Bedstes bror Anders var alt andet end lykkeligt.
Omkring år 1913 arresteres Amalie og dømmes for fosterfordrivelse. Amalie må tilbringe 2 år
i kvindefængslet på Christianshavn.




Efter dommen lader Anders sig skille fra Amalie. For yderligere at lægge afstand til
”fosterfordriveren” tager Anders navneforandring fra Andersen til Sindhøj.

Anders gifter sig igen, men dette ægteskab virkede heller ikke lykkeligt.




Anders nye kone blev af familien betegnet som en ”furie”.

Min oldefar Pauli Voss dør af den spanske syge som hærgede 1918 – 1919
og Laura står nu alene med 4 teenager børn.



Laura ernærede sig efter Paulis død som avisbud for postvæsenet og havde distriktet Gl. Kongevej. Her hjalp min far ofte med avisudbringningen.


En tid efter Paulis død, formodentlig omkring 1925 gifter Laura sig med ”Viggo” fra Skælskør, som er hovmester i rederiet ØK.  


Viggo sejlede under hele 2. verdenskrig på ØK´s M/S Panama som deltog i allieret tjeneste. M/S Panama sejlede som forsyningsskib i konvoj mellem USA og England. Den 11. april 1945, efter afsejling fra Cardif mod Philadelfia forliste M/S Panama i hårdt vejr, nord for Azorerne.


Viggo druknede sammen med 45 andre besætningsmedlemmer. Kun 5 blev reddet, 18 dage efter forliset, drivende på en flåde.  


  


                                            

Dagmar og Villys liv.


Henrik Rolsteds Aner

 Ane Sophie Bahn, 87 år gammel.

Laura Sophie 27 år, Hansine Marie 25 år, Karen Kristine 18 år, Anna Petrea 22 år, Ludvig Bahn 20 år, Peder Mikael Pedersen 30 år Pauli Voss Augustsen, Jacob Pedersen 54 år, Ane Sophie Hansen 52 år, Ane Sophie Bahn 81 år, Anna Marie Hansen 24 år

Hansine og Peder Olsen på gården i Aversi

Niels Christian Vilhelm Emde, Karen Christine og Ane Sophie Bahn. Billedet er antagelig taget i sommeren 1913, dvs.

Dagny Marie er 3år og Anna Iris 1½ år. Den store pige må være et af Ane Sophies andre oldebørn f.eks. én af Peder Mikaels piger.

       Karetmarerhjemmet i Skee, ca. 1919. Ane Sophie, min oldemor Laura Sophie og Jacob.
 Billedet kunne være taget kort tid efter Laura havde mistet sin mand Pauli til den ”spanske syge”

Ebba Pauline, min farmor, på guldbryllupsdagen.

Alfred Jensen ca. 1917

Ernst Rolsted, 1924

Gartneren. Som bor i underetagen, har foruden gartneriet på Sundholmsvej et gartneri længere ude på Amager. Min far kørte ofte med i gartnerens hestevogn til det andet gartneri.


I denne periode startede Alfred som tømrer på Grønland. Jytte fødes den 3. marts 1923 og Leif den 19. december 1925.

Ebba døber sine to drengebørn henholdsvis Ernst Rolsted og Leif Rolsted med efternavnet Jensen. Navnet Rolsted stammer langt tilbage, fra Niels Rolsted som i sidste halvdel af 1700-tallet flytter til Holdbæk egnen. Ebba har kendt Niels´s barnebarn Ane Sophia

Bahn som dør 1915 hvor Ebba er 14 år gammel. Ane Sophie Bahn har jo tjent hos Niels Rolsted fra hun var 8 år til hun blev gift som 23 åring. Hun må, som ældre have haft stærke minder herfra, som hun har viderefortalt til den unge Ebba på en måde, som fik hende til at beslutte, at dette navn fremover skulle bevares i vores slægt.  


I 1926 må familien Jensen med Leif som endnu ikke er fyldt 1 år, Jytte på 3 år og far på 5 år forlade Sundholmsvej og bor i nogle måneder på 1. sal i en træ-husvildebarak på Klitmøllervej i Vanløse. Herefter flytter familien til en toværelses lejlighed (nu med toilet i lejligheden) i Refnæsgade på Nørrebro hvor min far starter på Sjællandsgades skole.


Ebba bliver født den 21. september 1901 i Hedebygade på Vesterbro i København som den første af en søskendeflok på 4. Ebba går i Saxogades Skole fra 1. til 7. klasse. Hun var musikinteresseret, og videregav bl.a. ny lærte Carl Nielsen sange til sin morfar Pauli, som brugte disse til hans DSB-sangkor.

Ebba kom tidligt i arbejde, først på en æskefabrik, i en periode på et trykkeri som ”pålæggerske” og senere som syerske. Sidstnævnte arbejde fortsatte hun med hjemme efter hun var blevet gift, hvor hun nu syede modetøj for et kendt damemagasin i København.   

Ebba møde sin mand Tømrer, Alfred Jensen og de gifter sig formodentlig i løbet af 1920. Ebba og Alfred får deres første barn, min far Ernst Rolsted, som fødes på Rigshospitalet den 6. august 1921.

Ebba, Alfred og min far bor på Sundholmsvej hvor de lejer 1. salen på en gartnervilla overfor ”Cigaretfabrikken”.

Ebba Pauline Voss Augustsen, min farmor og Alfred Jensen min farfar.

Husvildebarakken på Klitmøllervej hvor familien boede kortvarigt i 1926

Ebba dør i 1934 i en alder af kun 33 år af lungehindebetændelse (abces) efter en mislykket operation på Rigshospitalet.  

Samme dag flytter Alfred sammen med de to yngste, Jytte på 10 år og Leif på 8 år ind hos sin mor ”Bedste” i Harespringet, Brønshøj. Far på 13 år sættes i pleje hos onkel Kurt og tante Asta som boede på 2. sal af en stor ejendom på Lergravsvej på Amager. Far bor her i ca. 1 år, hvorefter også han flytter ind hos Bedste, formodentlig som følge af uoverensstemmelse mellem Alfred og Kurt om betalingen for kost og logi.


Alfred Jensen, min farfar.

Alfred er født den 22. november 1899 i København hvor han blev udlært som tømrer. I en alder af ca. 21 år gifter han sig med Ebba Pauline Voss Augustsen.

Efter Ebbas død, under depressionen først i 30érne er Alfred i perioder arbejdsløs i Danmark men har herunder igen haft tømrer job på Grønland. Alfred fik under disse perioder en Grønlandsk datter.

Under 2. verdenskrig, hvor det også er vanskeligt for håndværkere at få job og hvor man pga. krigen ikke kunne rejse til Grønland opfordres Alfred af fagforeningen, til at tage job i Tyskland. Alfred arbejder i denne periode i Hamburg området, som så mange andre danske håndværkere.

Den 27. oktober 1942 gifter Alfred sig med den 1 år yngre Syersken Emma Helena Wilhelmina Nohr i Sankt Stefans Kirke i Hamburg. Emmas pigenavn var Hartwig, dvs. hun havde tidligere været gift med en Hr. Nohr, med hvilke hun også havde en voksen søn. Emma stammede fra Rehdorf i Mecklenburg-Schwerin.

Alfred og Emma Helena Wilhelmina Jensen bor i Marktstrasse 29 II i Hamburg C.


Ægteskabet varede kun knapt 1 år. Den 1. oktober 1943 rammes Emma af allieredes bomber og erklæres død på Rickling Ausweichkranken-haus (militærhospital).




















Til højre et meget usædvanligt billede som flankeres af begge mine oldeforældre samt Pauli´s svigerfar. Den som binder selskabet sammen, er Anders William, idet han på én gang er svoger til både Pauli og Valdemar. Anders er bror til Valdemars kone ”Bedste” og er- eller bliver gift med Pauli´s søster Amalie Voss Augustsen.

Anders William Andersen (senere i 1914 tages navneforandring til Sindhøj) arbejdede ligesom Pauli på DSB´s centralværksted i København. Det ser ud til at denne kollegiale forbindelse har ført de to familier sammen. Det var også Anders, som mange år efter ovenstående billede blev taget, introducerede min far for DSB. Far drømte, som så mange andre drenge om, at blive lokomotivfører. For at blive det skulle man først gennemgå læretiden som maskinarbejder og det typisk på centralværkstedet. Anders foresatte på centralværkstedet mente imidlertid at far ville få mere ud af at fortsætte skolegangen, og i stedet efter afsluttet realeksamen at søge ind som trafikelev, og den rettede far sig efter, selvom det i arbejderfamilier ikke var almindeligt at man fortsatte efter mellemskolen. Far blev ansat som vikar i DSB i 1938 og sluttede som DSB´s Vicegeneraldirektør i 1986.


 

Valdemar Ernst Laurits Jensen og Karen Sofie Johanne Andersen, farfars forældre.


Valdemar blev født den 18. oktober 1872 og var tømrer, senere tømmer formand. Han døde den 15. januar 1933 af ”vattersot” på Rigshospitalet i en alder af 50 år.






Besøg i Skee ca. 1925. Jacob, Ane Sophie, Ebba Pauline og Jytte

Laura Sofie Pedersen, min farmors mor.

Kvindefængslet på Christianshavnstorv år 1909. Her sad ”tante Amalie” i tugthus i to år.

Billede taget ca. 1920, efter Pauli´s død, dvs. Kurt er ca. 15 år, Jenny 17 år, Runa 14 år, Ebba 19 år og Laura er 40 år.

I midten af trediverne køber Laura et lille hus med en stor have på Høgevej nr. 102 i Hvidovre. Her holder hun have og duer og far, de øvrige børnebørn og fars kusiner er  hyppige gæster. Hun bor her indtil hun bliver dement og måtte flytte til plejehjem i Rigensgade i København. Her dør hun i 1958 i en alder af 78 år.

Alfred på Vestgrønland i 1960

Ca. år 1900, måske i forbindelse med Anders bryllup med Pauli´s søster Amalie?
Valdemar Ernst Jensen, farfarfar (oldefar) Anders William Andersen (Sindhøj)
Jacob Pedersen 47 år farmormorfar (tipoldefar) Pauli Voss Augustsen 20 år, farmorfar (oldefar)

I 1895 / 1896 gifter Valdemar sig med Karen Sofie Johanne Andersen. Karen Sofie var født 18. februar 1876 i hjemmet i Skenkelsø, Gørlunde Sogn.

Karen Sofies far, Bent Andersen var gårdmand i Skenkelsø. Karens mor Johanne Kirstine Hansdatter, født 1846. Bent og Johanne blev gift ca. 1869 og fik 4 børn:


 Emma Johanne Andersen, født 22 marts 1870

 Anders William Andersen, født 3. januar 1872. Tager i 1914 navnet Sindhøj

 Karen Sofie Johanne Andersen, født 18. februar 1876. Døbt 2. april 1876 i Gørlunde Kirke

 Anna Christine Andersen, født 7. april 1878. Anna, som var kendt som moster Anna, var gift med Onkel Mayland, som var maskinmester på én af DSB færger på Gedser     Warnemünde overfarten.


Bent Andersens forældre var også gårdejere i Skenkelsø, Anders Bentsen født 4. januar 1849 og hustruen Johanne Andersdatter.

I 1918 flyttede familien Jensen ind i et selvbygget rødt træhus med mansardtag i Brønshøj. Huset blev bygget af Valdemar og sønnerne på en dobbeltgrund beliggende Harespringet nr. 2. Den anden grund havde adressen Mosebakken nr. 4 - 6.

Karen Sofie fødte 15 børn. 6 børn døde som små heraf 2 hold tvillinger.
9 af børnene voksede op i hjemmet på Harespringet:

 Alfred Jensen (farfar), født 22. november 1899. Uddannet tømrer. Gift med Ebba Pauline Voss Augustsen, født 21. september 1901, død 1934 af lungehindebetændelse.
De får sammen børnene:

o Ernst Rolsted Jensen

o Leif Rolsted Jensen

o Jytte Jensen


 Erna Jensen. Arbejdede som ung hjemme hos bedste, indtil hun fik arbejde på en stråmåtte fabrik. Ejeren af denne fabrik, Peter, var gift med Bents kones søster. Erna og Peter forelsker sig imidlertid, og Peter lader sig skille fra sin kone og lever herefter sammen med Erna. Dette gav naturligvis en dyb splittelse mellem de to søskende Erna og Bent og hans kone.

Stråmåttefabrikken gik godt, der var jo gang i byggeriet i slutningen af trediverne (stråmåtter blev brugt i husbyggeri som armering i væge og lofter før op pudsning), Onkel Peter havde således bil, som den eneste i familien på den tid, en Consul.

”Onkel” Peter dør imidlertid relativ ung, men Erna køre fabrikationen videre. Ved Ernas død, arvede hendes søskende nogle tusind kroner hver, mange penge dengang.


 Dagmar Jensen. Gift med Svend som var tjener, ”ikke af den bedste skuffe”. Dagmar selv arbejdede på en børstefabrik. Deres søn, Svend Åge stak til søs og endte som engelsk soldat under 2. verdenskrig. Han deltog i det store slag i Italien, slaget om Monte Casino, hvor han blev dræbt.


 Bent Jensen, uddannet snedker. Bent overtager den ene af Bedstes grunde, Mosebakken nr. 4 på 570 m2, og bygger i 1934 et rødt murstenshus på 134 m2 med 82 m2 kælder og første sal. Bent gifter sig herefter med ”tante” Edith, men da Ediths søster havde været gift med ”onkel” Peter, som nu var gift med Erna, var der kold luft mellem de to søskende. Edith havde en søn, Henry, som fulgte med giftermålet.


 Emil Jensen, uddannet karetmager. Han blev senere ansat på Ford´s samlefabrik i Aldersrogade. Hans store passion var travløb og spil, som han dyrkede på det lokale værtshus ”Brøndum”, på Chartenlund travbane, på Amager og i Malmø og undertiden så langt væk som i Stokholm.

Emil traf en aftale med sin mor (og søskende?) om at bygge et nyt hus på Harespringet nr. 2. Da grunden her var kraftigt skrånende blev huset bygger i 1½ plan.  Husets grundareal er på 116 m2.

Da huset var færdigt flyttede Bedste ind i et af værelserne og det gamle træhus blev revet ned.

Emil giftede sig med den noget yngre Rita og de fik sønnen Emil.


 Anna Jensen, gift med Frode. Frode var uddannet smed og arbejdede på Hirschsprungs cigarfabrik. Frode var meget musikinteresseret og spillede selv cello.

Fik en datter:

o Inger


 Lotte Ota Jensen, født ca. 1917. Hun arbejdede hos Carl Holten på Nørrevold, et konfektionsfirma. Gift med Ove. De fik børnene:

o John

o Tove, en køn pige som døde ganske ung af kræft.


Emils hus på Harespringet 2 og Bents hus på Mosebakken 2 som det så ud 2010

I 1933 boede Bent 29 år, Emil 25 år, Anna 21 år og Lotte 19 år stadig hjemme hos Karen Sofie. Valdemar Ernst var død i januar samme år. I august dør Peters kone, og Peter (36 år) står nu alene med de 3 børn Lise på 10 år, Elinor på 8 år, og Karen-Marie på 1 år. De boede i Aagade 140 2. tv. Dengang kunne en mand imidlertid ikke passe 3 børn og sit arbejde samtidig, så Peter og børnene flyttede hjem til Karen Sofie.


Året efter, i 1934 dør min farmor Ebba Pauline og efterlader min farfar Alfred (35 år) og børnene Ernst (min far på 13 år), Jytte på 11 år og Leif 9 år gammel. Min far bliver sat i pleje hos sin onkel Kurt på Amager, men Alfred og hans to andre børn flytter straks tilbage til sit barndomshjem hos moderen Karen Sofie.  


Karen Sofie havde nu 11 børn og børnebørn under sit tag, børn som skulle have mad, tøj der skulle vaskes, lappes og sys, et hus og en stor have der skulle passes, samtidig med at hun i en periode fortsatte med at sy for at få lidt indkomst. Hun syede bl.a. herrebenklæder for en herrebeklædningsforretning i København. Min far cyklede ofte til København med det færdige tøj.


Ane Sophie og Jacob Pedersen på deres guldbryllupsdag den 11. august 1927 i Skee.  

Mine Aner

Spindesiden af familien Rolsted.


Da jeg i sin tid begyndte at samle oplysninger til at udgive en ny slægtsbog, havde jeg to tidligere udgaver af en slægtsbog for Rolsted slægten, men som det dengang var normalt, så var der ikke nogen af dem hvor den kvindelige gren var videreført, en slægt kunne kun videreføres via de mandlige medlemmer i slægten.


Jeg besluttede dog også at føre de kvindelige grene videre, både fordi det ville være gammeldags ikke at ligestille den mandlige og kvindelige slægtsgren, ligesom det efterhånden ville blive stort set umuligt at holde styr på slægten, efter at mange beholder deres fødenavn efter at de er blevet gift.


Det skulle senere vise sig at det var en god beslutning, for nu kom der styr på hvorfor nogle, tilsyneladende umotiveret, kom til at hede Rolsted til mellemnavn.
Ved at følge den kvindelige slægtsgren der gik ud fra Charlotte  Christine Amalie Rolsted, så kom man til medlemmer der var klar over, at hvis man så tilbage i anerne så havde man forbindelse til slægten Rolsted..  


Det er disse oplysninger Henrik Rolsted, døbt Henrik Rolsted Jensen, i det følgende uddyber, god fornøjelse, Richardt Rolsted.