Online slægtsbog om

Slægten Rolsted fra 1760















2. Navne oversigt

1. Find person

2. De tidligste aner

1. Løvenskiold

Video om Niels Bosteder

12 min.Slægtsvideo
ca. 2 min download

2. Kontakt

Forside

1. Tidstavle

2. Danske Krige

Stamfar
Niels Rolsted

Carl Frederik  Hermann Rolsted

Charlotte Christine Amalie Rolsted

Hans Christian
Rolsted

Eggert Christopher Rolsted

Rasmus Rolsted

Henrik Wilhelm Rolsted

Vejledning

1. Samtidshistorie

Henrik Wilhelm Rolsted.

Henrik Wilhelm Rolsted, blev født den 20. oktober 1802 i Fledskov Ugerløse, Holbæk, blev døbt den 5. december 1802 i Ugerløse Kirke, døde den 13. december 1880 i Ryegård i en alder af 78 år, og blev begravet den 20. december 1880 i Rye Kirkegård.

Henrik blev gift med
Kirstine Sørensen d. 22. april 1834 i Rye Kirke.
Kirstine blev født den 31 marts 1806 i Kirke Hyllinge, døde den 3. april 1889 i Ejby, Rye i en alder af 83 år, og blev begravet den 10. april 1889 i Rye Kirkegård.

OM GRENEN Henrik Wilhelm.  Henrik kom i februar1819 til Holla Jernværk i Norge, formentlig for at blive uddannet til skytte hos baron Eggert Løvenskiold.


I et brev fra juni skriver Eggert (bror til baronen på Løvenborg) "jeg er ret tilfreds med Henrik R., han lader til at være lidt seen og flegmatisk, men han tager ret godt efter hvad jeg siger ham, så jeg tror at han kan blive ret brav, han skyder slet, men det kan blive bedre, da han dagligt øver sig".


I juli skriver Agga, "Med Henrik R. er jeg ret vel tilfreds, han begynder at få mere lyst til jagten og jeg tror han kommer til at skyde godt....." Senere i juli hedder det "Jeg er ret vel tilfreds med Henrik R., tror der kan blive en duelig jæger af ham".

I december lyder det, "......,skønt han just ikke har den ivrigste lyst og bedste anlæg for jagten", og Agga råder sin bror til at tage ham tilbage til foråret, for at lade ham komme i lære et 1/2 år hos en jæger. Men Henrik kommer til at volde Agga større problemer inden da, idet Agga bliver ramt i hoften af et vådeskud, affyret af Henrik.


Agga forsøgte også at overtale godsejeren på Eriksholm til at antage Henrik som skovfoged, senere blev det Henriks barnebarn Laura Frederikke datter af Henrik Jørgen der fik tilknytning til Eriksholm, idet hun giftede sig med Forpagteren på Eriksholm.

Henrik kom hjem til Danmark i 1920, og helt umulig har han ikke kunnet være, hvilket bevises af at han først bliver skytte, siden Skovrider på Ryegaard under Stamhuset Rosenkranz fra 1829-72 (iflg. slægtsbogen fra 1960).










Skovrider boligen ved Ryegaard,

til daglig kaldet Bondhuset.

Et af skovrider boligens udhuse.

Låge til dyrehaven,set fra dyrehaven mod Bondhuset.

Teglhuset i dyrehaven hvor Henrik og
Kirstine tilbragte deres sidste år som pensionister.

Klik på et foto for større billede og tekst.

Mere om Dyrehaven

På den modsatte side af Bondhuset ligger den charmerende dyrehave med Teglhuset som Henrik og Kirstine boede i deres sidste år. Herover ses lågen lige over for Bondhuset.


Skoven er åben for almindelig færdsel til fods på veje og stier i dagtimerne, og der må cykles på de befæstede stier. Det er især den indhegnede del af Dyrehaven, som giver nogle helt unikke oplevelser ad kuperet landskab med udsigt over fjorden og det kuperede overdrevslandskab som er dannet af istiden og er en landskabstype, som kaldes randmoræne.


Dyrehaven har formodentlig altid været brugt som græsning for husdyr. Først som overdrev, hvor køer og grise, senere blev Dyrehaven indhegnet for at have en Dyrehave med rådyr af hensyn af både kød forsyning og jagt. Omkring 1900 ophørte dette, og dyrehaven har siden været afgræsset med får, og siden med køer.
Den uafbrudte afgræsning har været med til at sikre det unikke plantesamfund vi ser i dag. Vegetationen er præget af særlige overdrevsplantearter, og enligtstående træer, som kun har kunnet komme op i ly af bl.a. de tjørnebuske, som de græssende dyr har efterladt.
En del af Dyrehaven kaldes troldeskoven. December orkanen i 1999 fældede en del af den gamle bøgeskov. For at sikre den naturlige opvækst af bøgetræer, er en del af Troldeskoven indhegnet for at hindre køerne i at æde de små bøgetræer. Man må gerne færdes inde i indhegningen, hvis man anvender de opstillede stender.
I Dyrehaven findes bl.a. Lirkemosen, som er en fredet højmose, med en helt specielt næringsfattig jordbund, som giver grobund for en del sjældne planter.

Desværre er det ikke alle gæster der respekterer færdselforbudet i mosen, hvilket er imod naturbeskyttelses loven, og udgør en fare for at synke i mosen.

Henrik Jørgen Rolsted  (1845-1920) søn af HenrikWilhelm Rolsted og Kirstine Sørensen, er født 4. Juli 1845, Rygård skovriderbolig,”Bondhuset” Sorø, døbt 6 august. I Rye Kirke.

Han døde en 7. Juni 1920, blev begravet den 11 juni på Tølløser kirkegård.


Han blev gift med Martine Pedersen den 3. Dec. 1872. Hun blev født den 10 august 1847 i københavn og døde den 20 feb. 1907 på Jægerlund og blev begravet den 26 februar på Rye Kirkegård.


Ernst Viggo Rolsted var søn af Henrik Jørgen Rolsted og Martine Pedersen blev født 4 juli 1887 på Jægerlund, Langtved. Døbte den 18 september 1887 i Rye kirke. Døde den 20 februar 1967.


Han blev gift med Else Kirstina Ebba Munck den 30. Okt. 1919. Hun blev født den 4. November 1890, St Johannes sogn Kbh. Døbt 14 juni 1891. Hun døde den 3. Februar 1878.

Emil Vilhelm Rolsted, (1848-1928) søn af Henrik Wilhelm Rolsted og Kirstine Sørensen. Han er født 7 maj 1848 i Rygård skovriderbolig, blev døbt den 13. Juni 1848 i Rye kirke. Døde den 21. Marts 1898 og begraver den 26 marts på Vestre Kirkegård.


Han blev gift med Clara Adamine Elisabeth Pedersen den 10. Nov. 1877. Hun blev født den 30 juli 1857. Og døbt den 7. April 1848 i Vor Frue kirke. Hun døde den 4. April 1930 i København og blev begravet den 9. April på Vestre Kirkegård.  

                                   

Carl Christian Rolsted

Hans Aage Rolsted, født 20. Maj 1884, døbt den 31. August 1884 i Sct Matæus kirke Kbh. Død  24. maj 1966.


Blev gift med Gerda Johanne Ousen den 8. Juli 1915 i Kastelskirken, København. Hun blev født 6. Marts 1889, døbt 13. Marts 1889. Død ? Hans og Gerda fik ingen Børn.

Sophus Hjalmar Rolsted (1892-1944) søn af Emil Vilhelm og

Clara Adamine Elisabeth, født 21. juni 1892 på Frederiksbeg , døbt 17. Sept. 1892 i Frederiksberg kirke. Død 1. Maj 1944, begravet 4. Maj 1944 på Vor Frelser Kirkegård.


Han blev gift med Vera Sophie Gudrun Bengtsen den 15. Nov. 1926. Hun blev født den 26. Jan 1903, døbt den 11. Marts 1917 i Sankt Nikolaj, Køge, død den 23. Sept 1941, begravet den 25. Sept 1941 Vor Frelser kirkegård. Kbh.

Beskrivelsen til venstre af Emil, fortæller fakta om Emil Vilhelm, men hvis man læser hans Erindringer får man et godt indtryk af ham som person, som mand, far og ikke mindst som en anerkendt forstander og leder af Åndssvageanstalten paa Gl. Bakkehus.

Hans beskrivelse af hans arbejde er meget detaljeret, uden på nogen måde at han fremstiller sig selv som en betydende person, men det skinner tydeligt igennem, at han har brændt for sit job, for sine ansatte og ikke mindst for de personer der var anbragt på Gamle Bakkehus.

På samme måde dokumenterer de udtalelser som der findes sidst i erindringerne tydeligt, hvilken betydning hans arbejde havde, hvor anerkendt han var for sit arbejde samt ikke mindst afholdt af beboerne og personalet.


Det kom Jørgen Rolsted i Roskilde for øre, at Bramsnæs lokalarkiv havde noget liggende om Emil Vilhelm Rolsted. Det viste sig at vær hans erindringer på ikke mindre end 308 sider som Jørgen fik lov at kopiere, og hvor jeg fik et eksemplar. Jeg fandt at det var så interessant, og at det kunne bruges i forbindelse med den bog jeg da var ved at skrive, og som jeg udgav i 2015. Jeg rettede derfor henvendelse til familien for at få tilladelse til at bruge materialet, det fik jeg og jeg fik mere materiale samt fotos, som jeg kunne bruge i forbindelse med slægten.

For at kunne anvende materialet var det nødvendig at renskrive det, hvilket resulterede i 168 tætskrevne A4 sider uden fotografier, hvilket var for meget til at bruge i bogen. Jeg anvendte nogle afsnit i bogen og lagde senere hele indholdet ud på slægt-siden.

Bakkehusets historie går helt tilbage til 1620’erne og anses for at være Frederiksbergs ældste bygning.

Navnet henviser til husets beliggenhed på Valby Bakke. Huset hørte oprindeligt under Københavns Ladgård der leverede landbrugsprodukter til Københavns Slot. Fra 1774 blev det traktørsted og landevejskro.

 Landevejen fra Roskilde til København løb dengang igennem Valby og lige forbi Bakkehuset. Huset var i mange år en fritliggende, firlænget gård med et stort jordareal knyttet til.


 I midten af 1700-tallet var huset ejet af landets statsminister, greve Johan Ludvig Holstein, der var ophavsmand til idéen om at flytte landevejen op forbi Frederiksborg Slot på Valby Bakke med fortsættelse videre i Vesterbrogade ind mod byen. Flytningen af vejen betød, at der senere ikke kunne drives kro, og i stedet blev Bakkehuset lejet ud til sommergæster som enkeltværelser og mindre lejligheder.
Som sommergæst flyttede Knud Lyne Rahbek ind i huset, og fra 1787 boede han der som fast lejer sommer og vinter.


I 1798 giftede Knud Lyne sig med Kamma Heger, og i 1802 købte de Bakkehuset og flyttede fra em lille, lejet lejlighed på 1, sal ned i den større stuefløj i hovedfløjen, medens resten af huset stadig blev lejet ud. Ægteparret Rahbek boede i Bakkehuset til deres død i  henholdsvis 1829 og 1830.

Bakkehuset blev stadig udlejet ud til sommergæster. Historikeren Troel Troel-Lund, forfatteren og litteraturkritikeren Johan Ludvig Heiberg og  skuespillerinden Johanne Luise Heiberg samt digteren N.F.S. Grundtvig boede således i huset i 1840’erne.


Åndssvageforsorgen i Danmark begyndte med oprettelsen af åndssvageanstalten Gamle Bakkehus i 1855 på initiativ af lægen Jens Rasmussen Hübertz (1794-1855). Ifølge en opgørelse i 1847 var der i Danmark i alt 1995 åndssvage. Hübertz beskrev i 1841, hvilke vilkår gale og åndssvage levede under.

Han fandt på det tidspunkt 133 "indplankede" mennesker, dvs. mennesker, som var spærret inde i båse i stalde, i udhuse e.l., men fremhævede selv den diagnostiske usikkerhed mht. at adskille sindssyge fra åndssvage. Hübertz fik på baggrund af sin undersøgelse gennem indsamlinger og lotteri indtægter skaffet midler til oprettelse af Gamle Bakkehus.

I 1855 blev Bakkehuset omtalt som, ”asyl for idiotiske, svagtsindede og epileptiske børn”, og den større nabobygning, Rahbeks Allé nr. 21, opført.


Gamle Bakkehuset har haft følgende forstandere.
Fra 1855 til 1887 Hans Peter Duurloo
Fra 1887 til 1915 Emil Vilhelm Rolsted
Fra 1915 til 1922 Marius Fritz Anton Damm
Fra  1922 til 1929 Henry Olsen
Fra 1929 til 1947 Axel G. Bonnevie
Fra 1948 til 1956 Erik F. Floris


Fra 1865 fandtes der to anstalter for åndssvage i Danmark: Gamle Bakkehus og De Kellerske Aandssvageanstalter. De lå begge i København, men 1898-99 flyttede De Kellerske Aandssvageanstalter til Brejning ved Vejle. Frem til 1895 var De Kellerske Aandssvageanstalter en privat anstalt med egen bestyrelse, mens Gamle Bakkehus var ledet af en bestyrelse på fem medlemmer under overopsyn af Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet. I 1895 overgik De Kellerske Aandssvageanstalter til at blive en selvejende institution. I 1902 blev de tidligere Kellerske institutioner i København, Karens Minde, Lillemosegaard og Gammelmosehus, overtaget af Gamle Bakkehus-anstalterne, som allerede 1890-92 havde opkøbt ejendommen Ebberødgård ved Birkerød. Fra 1929 taler man om Østifternes Aandssvageforsorg og De Kellerske Aandssvageanstalter.


Omkring 1900 flyttede asylet, i folkemunde kaldet Åndsvageanstalten, fra Bakkehuset til Ebberødgård.
I 1925 åbnede De Rahbekske Mindestuer i Bakkehusets hovefløj, og her blev Kamma og K.L.Rahbeks lejlighed senere rekonstrueret.


Ovenstående stammer bl.a. fra Bakkehusmumuseets beskkrivelse på hjemmesidem. Bakkehusmuseet.dk  Mere om gl. Bakkehuset

Kilder: Bakkehus museet og Birgit Kirkerbæk: åndsvageforsorg i DEN Store Danske, Gyldendal. http://denstoredanske.dk/index.php?SideId=185459

Fotografi fra Jægerslund:


Fra venstre, stående Ernst Viggo. Siddende Olga

Derpå Martine og ved hendes side Henrik Jørgen.


Personen i døren kendes ikke.


Siddende ved bordet, Ida Rolsted gift Ulrik.
Stående, Laura Rolsted, gift Wulff Larsen.


Ved hendes albue er det, Henrik Wilhelm

Pigen med armen på Henrik, er Anna.

Siddende forrest til højre er det, Kaj Emil.

Henrik Jørgen blev skovrider på Ryegaard efter sin far, fra 1872-1913 Skovriderboligen var den gang på Jægerslund, Elverdamsvej 169.

Carl Christian blev udlært boghandler hos P. Michelsen, Nørre Voldgade 62, Kbhvn. K. 1894-98.


Var medhjælper Max Jackel i Potsdam, H.le Soudier i Paris, Sigfred Michaelsens Eftf. G.E.C. Gad og kom tilbage til P. Michaelsen 1904-06.
Engagerede sig i det organisatoriske arbejde i BMF, og senere i bestyrelsen i Københavns Boghandlerforening. Han var redaktør af Bogormen 1904-05, og redaktør af Dansk Boghandlertidende 1924-28. Hvor han viste en god evne til objektiv vurdering af alle slags sager.
Fremhæves bør hans artikel i ”Boghandleraaret” som indledning til 21.-23.(25) årg. Af ”Adressebog for danske Boghandel”. Heri beskriver han branchens interessante periode, 1912-17. Han sad i bestyrelsen for for BMF’s Pensionsforening 1903-1917.


Han trak sig som 58-årig tilbage og slog sig ned i en landlig idyl `Gryde Mølle` en af de gamle ’Kongens-Møller’ ved Hallebyå, ved Skarresø i Jyderup.

Carl etablerede den 16. august 1906 Carl Rolsteds Bog- og Papirhandel på Vesterbrogade 75 (senere GL. Kongevej 80).
Den 1. oktober 1936 overtages forretningen af Anders Bertelsen. I 1943 overtages den af Henning Dohm, med navnet Dohm's Boghandel.
I 1948 overtages forretningen af I/S ved Inga Herzberg og Doris Bechmann, den forsøges solgt i 1 april 1951, men lukkes i 1952.

Den 20. Sept. 1957 køber Boghandler-Bo ejendommen I.M.Thilesvej 11-17 på Frederiksberg for 550.00 kr. Den første beboer var Carl Christian Rolsted.


Carl etablerede den 16.08.1906 Carl Rolsteds Bog- og Papirhandel på Vesterbrogade 75 (senere GL. Kongevej 80).
Den 1.10.1936 overtages forretningen af Anders Bertelsen. I 1943 overtages den af Henning Dohm, med navnet Dohm's Boghandel.
I 1948 overtages forretningen af I/S ved Inga Herzberg og Doris Bechmann, den forsøges solgt i 1 april 1951, men lukkes i 1952.


I Politiets registerblade står at Carl flyttede fra Rahbedks Alle 15 til Vesterbrogade 75, 3 den 1.11.1915, og at han var ugift.

Carl Christian blev født den 30. Oktober 1878 på Sct. Pauls i København, og døde ugift den  5. Dec. 1966.

Der er skrevet meget om Hans Aage Rolsted.

Selv om meget af det er gentagelser, så har jeg alligevel valgt at bringe alt det jeg har fundet om Hans Aage, han var jo ikke en Hr. hvem som helst.  Se også hvad der står i  Wikipedia.  

Han blev tildelt Det Klubienske Mindelegat 1938 og var Kommandør af 1. grad af Dannebrog og Dannebrogsmand.

Iflg Kraks Blå bog, K2. DM.,HTH.p.p; Premierløjtnant af artilleriet 1905; i Frankrig for at studere fransk bl.a. ved universiteterne i Paris og Grenoble 1908; officersskolens ældste klasses artillerikursus, artilleriteknisk kursus og generalstabskursus 1909-13; kaptajn og batterichef ved 4. artilleri afd. 1918; adjudant hos generalinspektøren for artilleriet; skoleofficer ved hærens officersskole; kaptajn af generalstaben 1928; chef for generalstabe generalstabskvarter; gjort tjeneste i den norske hær 1920 og i den franske hær 1927; gennemgået den franske taktiske artillerihøjskole i Metz: oberstløjtnant og chef for 1. artilleriafd.1930; oberstløjtnant af generalstaben.

Stabschef ved Sjællandske division 1932; overværede de svenske hærøvelser 1935; oberst af generalstaben 1936; chef for 1. feltartilleriregiment s.å.; gjort tjeneste ved det norske feltartilleriregiment nr. 2 samt overværet de norske vinterøvelser 1937; generalinspektør for artilleriet 1938-1839;

Generalmajor og chef for Sjællandske Division 1939-41. Divisionen bestod af, Den kongelige Livgarde, Gardehusar regimentet, 1., 4. og 5. regiment samt 1. og 2. Feltartilleri regiment; Chef for Generalstaben 1941-45, Generalinspektør for Artilleriet 1945; Militærattaché ved Ambassaden i Stockholm 1945-46 samt Militærattache ved Ambassaden i Stockholm og Oslo 1946-49.

Regeringens repræsentant og forhandler med den tyske værnemagt fra 1941, til sin afgang efter Tysk krav i 1943, interneret i 1943.

Militærattache i Sverige og Noge 1945 - 1949.
Var lærer i specialklasser på officersskolen 1923-39, formand for Det Krigsvidenskabelige Selskabs bestyrelse 1941-45.

Har desuden skrevet flere militære lærebøger, som Hærorganisation 1.del i 1924, 2. del i 1926, Artilleriets Kampform 1928, Generalstabstjenesten i Felten 1. del 1933 og Landgangsoperationer 1936. Tildelt Det Klubinske Mindelegat 1938.
Udenlandske ordner: F.Æ.L.4.; N.St.O.21.: S.Kr.2.; S.Sv.21. Se i øvrigt Bilag 3 og 5.
Boede på kastellet i maj 1915, og på Starandboulevarden i november 1918.

Forhold under anden verdenskrig.


6. april 1940 Møde hos Forsvarsministeren


Chef for Generalkommandoen Prior

Chef for Generalstaben Hans Aage Rolsted.


Prior foreslog, at regeringen søgte at forudse forskellige eventualiteter, særlige ultimative krav, og gøre sig klart hvorledes man ville stille sig over for dem, så man kunne være forberedt.

Ministeren og chefen for marinen viceadmiral Rechnitzer mente at det var bedre at vente, til kravene forelå.

Prior foreslog at man indkaldte årgangene 1930-35. Hertil oplyste H. Å. Rolsted at det ville tage 6 dage at gennemføre en fuldstændig mobilisering og ikke mindre end et par dage til at formere fuld sikringsstyrke.

Hertil mente ministeren og viceadmiralen, at en indkaldelse kunne vække uro, men ministeren lovede at overveje sagen.


8. april 1940. Nyt møde kl. 10,30


Ministeren og viceadmiralen oplyste at tre tyske fartøjer med ca. 70 Trawlere og lign. gik langs nordpå gennem Store Bælt og havde passeret Refsnæs kl. 9.

Om eftermiddagen blev Hans Aage Rolsted kaldt til konference hos forsvarsministeren hvor Finansminister Buhl forlangte at der blev udsendt ordre om at Grænsegendarmeriet ikke måtte skyde i tilfælde af grænseoverskridelse, men blot underrette de militære myndigheder, han tilføjede at ordren allerede var givet fra finansministeriet, men man ønskede den bekræftet fra krigsministeriet over for såvel grænsegendarmeriet som de militære myndigheder.

Generalstabschefen hævdede, at dette stred mod overenskomsten med krigsministeriet og den uddannelse, gendarmerne havde fået.

Kravet fastholdtes fra finansministerens side og forsvarsministeren lovede udsendelse.
Stillet over for kravet om ordrens udsendelse ved generalkommandoens foranstaltning, forlangte Generalstabschefen at en skriftlig ordre fra krigsministeren, idet han ikke mente mundtligt at kunne overbringe chefen for generalkommandoen en ordre, som han vidste fundamentalt ville stride imod, hvad chefen for generalkommandoen ville anse for rigtigt.


Departemenchef Kristian Hansen Kofoed var en svoren støtte for samarbejdspolitikken og modstander af sabotage, men da han som fungerende statsminister i begyndelsen af august 1943 modtog et tysk krav om at sabotører, dømt ved tysk ret, skulle afsone straf i Hamborg – det første af de skærpede tyske krav der førte frem til 29. august – var han ikke i tvivl om at svaret måtte blive afvisende.

Fra hans erindringer kan man læse om ”Krisen der begyndte den 19. November 1942” her stå bl.a:

Fredag den 20. November.

Forsvarsminister Brorsen var inde hos mig ved 3-tiden for at opnå min billigelse af, at han søgte finansudvalgets tilslutning til, at soldaterlønningerne forhøjedes med 25 øre pr. Dag; for hærens vedkommende dog desudenmed adgang til underbeklædning (ligesom marinens folk); hvis dette ikke kunne skaffes så 25 øre ekstra.
Brorsen fortalte mig, dybt konfidentielt, at den tyske general von Hanneken den 19. Havde forlangt en samtale med den danske forbindelsesofficer, general Rolsted, og der forebragt ham et krav om udlevering af alt, hvad den danske hær lå inde med af våben, ammunition, heste, kanoner, motorvogne, uldtæpper m.v., Alt som ikke benyttedes af den lille danske styrke (på 4.000 mand). Rolsted havde under samtalen der havde varet i ¾ time, stærkt betonet umuligheden af at imødekomme det krav, som ville betyde den danske hærs afvæbning og stille os uden mukughed for at imødegå en eller anden oprørsbevægelse ved krigens afslutning, foruden at det ville føles som en vanære for den danske værnemagt. Rolsted havde straks givet Brorsen underetning om sagen, og han havde igen underrettet Scavenius, der havde givet Brorsen medhold i at kravene måtte afvises.

Den 21. November.

Ministermøde fra kl. 14.00. Efter at en del almindelige sager var behandlet, forelagde Brorsen sagen om udlevering af hærens beholdninger.
Statsminister Scavenius erklærede straks at han var uenig med Brorsen. Han havde dagen før været til the hos dr. Best og var der blevet præsenteret for von Hanneken, de havde begge gjort rede for sagen. Scavenius fandt det ganske ørkesløst at modsætte sig kravet. Det var givet, at vi kom af med beholdningerne; von Hanneken havde udtalt; Ja sig bare nej, så får de en ordre fra mig. Der var enighed om, at sagen måtte endeligt behandles i et nyt ministermøde, hvor alle var mødt.


Torsdag den 26. November.

På et tidligere møde havde man talt om at man højst kunne gå med til at udlevere en tredjedel, af udstyret.
Hvis tyskerne forlanger udlevering, kan Venstre tiltræde at regeringen søger at nedbringe, hvad der skal afleveres, til det mindt mulige. Bjørn Kraft mente tyskene havde bedt os give et tilbud. Det kan vi ikke. Der foreligger ikke noget krav, Derfor er der intet at svare på. Scavenius: Det er en leg med ord at tale om, at der ikke foreligger et krav fra tysk side. Brorsen: Fremgangsmåden må være, at forbindelsesofficer general Rolsted, må opsøge von Hanneken. Han må her afslå at fremsøtte et tilbud; hvis der så kommer et krav, må vi afvise det og protestere. At afgive den opførte liste over, hvad vi kan aflevere, bør ikke ske i første omgang!! Scavenius: Det er jo det rene vås.- Bjørn Kraft: Jeg kan ganske tiltræde forsvarsministerens forslag.

Tirsdag den 1. December.

Jeg talte et øjeblik md Scavenius under et rigsdagsmøde. Han fortalte mig ganske kort, at von Hanneken havde modtaget general Rolsted mandag den 16. Rolsted havde her fremført de betragtninger, som var udtrykt i en erklæring, der var vedtaget i regeringens møde den 28. November. Von Hanneken havde heroverfor erklæret, at han aldrig havde stillet noget krav! Von Hanneken er åbenbart på retræte. Dette kan man sikkert takke dr. Best for. Men Bjørn Kraft fåpr jo nu en del ret over for Scavenius. Scavenius har altså igen været for eftergivende.

Torsdag den 3. December.

Der var modtaget en note fra von Hanneken, vori han på ny nægtede at have fremsat noget krav, men han var villig til at forhandle om aflevering af våbnene. Rolsted havde betonet, at intet blev afleveret uden indsigelse.
Forhandlindlingen om afleveringen havde fundet sted den 2. December på Hotel d’Angleterre mellem 3 tyske og 3 danske officerer. Forhandlingerne var ført på en høflig måde, men kravene havde været store, særlig for så vidt angik geværer, hvor vi havde tilbudt 40.000, tyskerne havde forlangt 85.000 (vi har ialt 110.000). Det var lykkedes at nedbringe dette krav til 60.000. Derimod var det lykkedes at komme langt ned med andre poste, navnlig pistoler og maskingeværer. Slet ingen heste, kun 6.000 uldtæpper.
Som en særlig fordel kan nævnes, at alt, hvad der bliver tilbage, nu i modsætning til tidliger kommer under dansk forvaltning. Brorsen erklærede, at officererne var tilfreds, han også. Regeringen gav enstemmigt tilslutning. Så drev denne krise over.

Efter II verdenskrig udarbejdede hærens generalkommandoen en redegørelse som Generalmajor  
Hans Åge Rolsted  har haft til udtalelse. I den anledning tilskrev han generalkommandoen således:


”I øvrigt ønsker jeg i sagens anledning skriftligt at fastslå, at jeg ikke var enig med chefen for generalkommandoen på en del for mig afgørende punkter - herunder bl.a. Vedreørende bestemmelserne af 19. Marts 1943, undladelsen af at forberede ødelæggelsen af våben og beholdninger m.v. Og forløbet af begivenhederne natten 28.-29. August 1943, hvor jeg mente - og endnu den pågældende nat fremholdt - at stabe, herunder generalkommandoen, og afdelinger - trods alt - burde kæmpe,  idet dette ville være af afgørende betydning for hærens fremtid og for dens anseelse. Et af mig tidligere fremsat ønske om at fratræde som chef for generalstaben kunne på grund af de vanskelige forhold ikke imødekommes.”

Sophus Hjalmar blev Ridder af Dannebrog, den 2 april 1934.

Fra søværnet og bogen Sø Etatens Officerer ved vi at:
Sophus blev kadet i 1909., den 19/9-1913 Sekondløjtnant, Fra 1913-1914 var han med Krydseren Valkyrien i Middelhavet, i 1914 med kystforsvarsskibet Peder Skram i eks., den 1/8-1914 blev han Premierløjtnant.

Den 1. aug. 1914-31. marts 1915, næstkommanderende på ubåden Najaden.

 

Sikringsstyrke, maj 1915- nov. 1916. Peder Skram, nov. 1916- okt. 1917 fører af tenderen Fenris. 1918-19 chef for torpedobåden Makrelen.
1919-20 elev i undervandsbåde, 1920-21 gennemgik Søv. Officersskole, 1920-25 chef for undervandsbåde, herunder Bellona (til 15/6-1923) fra (15/6) Ægir i esk.
I 1924 på Rota, på 2 flotilletogter, hvoraf det ene var et udholdenheds- og sødygtigheds­prøve­togt for de 3 C-både: Kbh., Skagen, Esbjerg, Sheerness, Chatham, Greenock (ved Glasgow), Thorshavn, Skagen.

 

Fra 1921-22 formand for Søe- Lieutenant-Selskabet. Den 1. jan. 1923, Kaptajnløjtnant., okt. 1923 til feb. 1924 orlov i Koffardifart m. S/S. Maryland til Sydamerika. 1925 og 1926 næstkom­man­derende i Inspektionsskibet Fylla til Island. 13. maj 1925. Kaptajn, 1927 og 28 næstkommande­rende i Orlogsskibet Niels Juel i Eskadre, sidste år på Kongerejse til Finland.


Fra 1 nov. 1927 til 31 maj 1931 næstkommanderende på dæksofficerselevskolen og lærer ved samme. I 1929 næstkommanderende i Niels Juel, kadetskib og øvelsesskib for dæksofficersskolen, til Middelhavet, fratrådte tjenesten under togtet, (11/7) da han mistede synet på det ene øje.

Blev 22 maj 1930 sekretær og regnskabsfører ved søtransportvæsnet, hvorfra han blev afskediget 31 maj 1931 på grund af svagelighed.

1931-42 forretningsfører og kasserer i Sømandsstiftelsen af 1856.
1939-42 ansat ved søkortarkivet 2’ afd.

Forretningen Car Rolsteds Bog- og Papirhandel Vesterbrogade 75

Bydrengen, Orla Palm med trækvognen i 1910’erne.

Gryde Mølles stuehus set fra vejen

Gryde Mølle ved Grydemøllevej set fra luften.

Ernst Viggo fik sin uddannelse hos skovrider F.I. Andersen, Gisegård,

og skovrider P.A.A Kofoed, Odsherred. Han blev forstkandidat i 1911, året

efter kom han til Krengerup på Fyn, først ved opmålingsarbejde, men den

1. maj 1913, blev han Skovrider

Han var i en længere periode tilsynsførende skovrider for Brahesborg skovdistrikt,

og i en årrække medlem af bestyrelsen for Arbejdsgiverforeningen for skovbrug

i Fyns Stift.

Han trak sig tilbage fra sin stilling som skovrider i 1957.

En færdselsulykke bandt ham i den sidste tid til sengen.

Chr. E. Holck, lensbaron på Holckenhavn gods, skrev bl.a. i en nekrolog.

Skovrider Ernst Viggo Rolsted var udgået fra Landbohøjskolen, og var

vel rustet til sin gerning, så meget mere som hans viden var parret med stor

praktisk sans for det daglige arbejde. Bl.a., En række meget smukke ege

bevoksninger, anlagt på Krengerup under første verdenskrig, vidner herom.

Dette foto, taget af Anders Højland, viser en sten sat til ære for Henrik Jørgen

Rolsted, som foretog en Egeplantning i skoven i 1904, en ære som tilfaldt medarbejdere på Rygaard

Jægerslund, Elverdamsvej 169.
Da Jørgen, blev var skovrider på Ryegård efter sin far var skovriderboligen på Jægerslund.
Der fortælles at Jørgen en dag var kommet til Frederik Christian (ejeren af Ryegård) og stolt fremviste den første fasan, der var blevet skudt på Ryegård, men Frederk Christian var blevet rasende!

Det nuværende Bondhus er bygget i 1942, da Munkholmsvej. Det beboedes af en skytte der var meget glad for både øl og snaps, men passede efter sigende sit arbejde alligevel.


I Dyrehave over for Bondhuset lå der et Teglværk, hvortil leret blev hentet på toppen af en nærliggende bakke. Teglkværket blev nedrevet i slutningen af 1800. Teglhuset findes dog endnu, her har der sikkert boet en ansat ved værket.
Henrik Wilhelm og Kirstine tilbragte deres sidste dag der.
Hovedindholdet af ovenstående stammer fra Ryegårds Historie. Læs om Ryegård HER

Efterslægts oversigt

Henrich Wilhelm Rolsteds efterslægt


1-Henrich Wilhelm Rolsted f. 20 Okt. 1802, Fledskov, Ugerløse, Holbæk,, d. 13 Dec. 1880, Ryegård, Kirke Såby, Roskilde

 + Kirstine Sørensen f. 31 Mar. 1806, Kirke Hyllinge, Bramsnæs, d. 3 Apr. 1889, Ejby, Rye

|----2-Niels Rolsted f. 29 Mar. 1835, Rye, Roskilde, d. 7 Jun. 1912, Sibbarp, Sverige,

|     + Marie Annette Dall f. 7 Maj 1830, Boeslunde, Sorø,, d. 1 Jul. 1913, Sibbarps, Sverige

|----2-Henriette Elise Christiane Rolsted f. 12 Maj 1837, Bomhuset, Rye, d. 19 Dec. 1920, Ejby, Rye

|     + Niels Christian Nielsen f. 12 Maj 1840, Ejby, Rye, d. 6 Mar. 1921

|----2-Frederik Carl Christian Rolsted f. 21 Dec. 1839, Rye, Roskilde, d. 29 Maj 1911, Slagelse

|     + Emilie Caroline Marie Kock f. 22 Dec. 1844, København, d. 9 Feb. 1921, Slagelse

|    |----3-Carl Vilhelm Emil Rolsted f. 18 Feb. 1870, Gyldenholm, Gimlinge, Sorø,, d. 6 Jan. 1954, Slagelse

|    |     + Emilie Georgine Petersen f. 13 Maj 1873, d. 2 Dec. 1932

|    |    |----4-Carl Frederik Emil Rolsted f. 24 Jul. 1903, Sankt Mikkel, Sorø, d. 1970, (Holmens Kirkegård)

|    |    |     + Margurithe Olsen f. 9 Apr. 1898, d. 1989, (Holmens Kirkegård)

|    |    |----4-Aksel Eigil Rolsted f. 2 Sep. 1904, Sankt Mikkel, Sorø, d. 2 Dec. 1932

|    |    |----4-Kirsten Emilie Rolsted f. 25 Okt. 1911, Slagelse, d. 30 Jul. 1969, Slagelse

|    |          + Richard Evald Tofte Nielsen f. 24 Dec. 1915, Slagelse,, d. 28 Dec. 1975, Slagelse

|    |----3-Dagmar Henriette Rolsted f. 28 Mar. 1873, Kirkerup, Roskilde

|    |     + Julius Nielsen d. 10 Feb. 1951

|    |    |----4-Frithiof Emil Rolsted Nielsen f. 17 Jun. 1897, Hjørring, d. 1956

|    |    |     + Erna Caroline Qvistorff f. 9 Mar. 1900, Randers, d. 16 Jul. 1935, (Bispebjerg Kirkegård)

|    |    |----4-Iris Harriet Rolsted Nielsen f. 28 Apr. 1900, Hjørring, Hjørring

|    |----3-Aage Rolsted f. 2 Maj 1874, Gyldenholm, Gimlinge, Sorø,, d. 9 Nov. 1921, Nordrup, Sorø

|    |     + Laura Kristine Poulsen f. 27 Feb. 1884, d. 20 Jun. 1926

|    |    |----4-Olga Emilie Rolsted f. 10 Mar. 1909

|    |    |----4-Astrid Eva Rolsted f. 3 Sep. 1917, d. 6 Jan. 1919

|    |    |----4-Astrid Eva Rolsted f. 15 Sep. 1920

|    |          + Arvid Strömbäck

|    |----3-Oscar Adolf Rolsted f. 20 Feb. 1876, Gyldenholm, Gimlinge, Sorø,, d. 10 Jul. 1959

|    |     + Dagmar Marie Bernhardien Olsen f. 21 Aug. 1869, København, d. 7 Apr. 1937

|    |    |----4-Oskar Bernhard Rolsted f. 20 Okt. 1899, København,, d. 21 Sep. 1939, København

|    |    |     + Gurli Johanne Rasmussen f. 9 Jan. 1898, d. 15 Maj 1963, København

|    |    |----4-Gunnar Holger Rolsted f. 7 Maj 1901, Bøgelunde, Sønder Bjerge, Sorø

|    |    |     + Ella Christiansen f. 4 Maj 1901

|    |    |----4-Arne William Rolsted f. 7 Jun. 1908, København,, d. 12 Sep. 1927

|    |     + Laura Edvardine Nielsen f. 19 Mar. 1886

|    |----3-Henrik Valdemar Rolsted f. 17 Okt. 1878, Valbygård, Slagelse, d. 12 Sep. 1948, Amtssygehuset Sæby, Holbæk

|          + Stine Vilhelmine Julie Jacobsen f. 22 Dec. 1880, Stedstrup, d. Aug. 1964, Tåstrup, København

|         |----4-Einar Valdemar Rolsted f. 24 Aug. 1902, Kirke Stillinge, Sorø, d. 14 Jun. 1979, Albertslund

|         |     + Julie Margrethe Christiansen f. 6 Jan. 1902

|         |----4-Ella Emilie Sophie Rolsted f. 22 Jul. 1904, Kirke Stillinge, Sorø, d. 6 Sep. 1984, Tåstrup, København

|         |     + Martin Jensen f. 9 Feb. 1896, Nykløv, Hundstrup, d. 3 Aug. 1982, Tåstrup

|         |----4-Laura Henriette Rolsted f. 14 Jul. 1908, Kirke Eslkilstrup, d. 31 Okt. 2008, Tåstrup, København   


Henrik Jørgen Rolsteds efterslægt


1-Henrik Jørgen Rolsted f. 5 Jul. 1845, Ryegaard Skovriderbolig, d. 7 Jun. 1920, Tølløse

 + Martine Pedersen f. 10 Aug. 1847, København, d. 20 Feb. 1907, Jægerslund Langtved, Rye

|----2-Henrik Wilhelm Rolsted f. 16 Okt. 1875, Bomhuset, Rye, d. 19 Jun. 1920, Holbæk, Centralsygehuset

|----2-Laura Frederikke Rolsted f. 26 Aug. 1876, Bomhuset, Rye, d. Omkr 1920

|     + Otto Sophus Larsen f. 4 Okt. 1871, Skjoldnæsholm, Holbæk

|----2-Ida Kristine Rolsted f. 3 Aug. 1878, Bomhuset, Rye, d. 4 Okt. 1951

|     + Svend Ulrik f. 29 Maj 1875, Rosendal Faxe, Præstø, d. 4 Jun. 1954

|----2-Anna Vilhelmine Rolsted f. 11 Nov. 1880, Bomhuset, Rye, d. 1970 ?

|     + Hans Laurits Christiansen

|----2-Kaj Emil Rolsted f. 25 Feb. 1884, Ryegaard Skovriderbolig, d. 15 Feb. 1944, Nyborg

|     + Elna Thuesen f. 4 Dec. 1884, Nyborg, d. Dec. 1964, Nyborg

|----2-Olga Rolsted f. 16 Dec. 1885, Jægerslund Langtved, Rye, d. 2 Jun. 1894, Jægerslund Langtved, Rye

|----2-Ernst Viggo Rolsted f. 4 Jul. 1887, Jægerslund Langtved, Rye, d. 20 Feb. 1967

      + Else Kirstine Ebba Munck f. 4 Nov. 1890, St. Johannes sogn, Kbh., d. 3 Feb. 1978


 Ernst Viggo Rolsted.

Ernst Viggo Rolsteds efterslægt


1-Ernst Viggo Rolsted f. 4 Jul. 1887, Jægerslund Langtved, Rye, d. 20 Feb. 1967

 + Else Kirstine Ebba Munck f. 4 Nov. 1890, St. Johannes sogn, Kbh., d. 3 Feb. 1978

|----2-Birgitte Rolsted f. 17 Sep. 1920, d. 11 Apr. 1973

|----2-Jørgen Rolsted f. 17 Jun. 1923, Rønnemosegaard, Glamsbjerg, Assens,, d. 19 Maj 2009, Nykøbing Falster
       + Kari Nørgaard f. 22 Nov. 1924


Emil Vilhelm Rolsteds efterslægt


1-Emil Vilhelm Rolsted f. 7 Maj 1848, Ryegaard Skovriderbolig, d. 21 Mar. 1928, København

 + Clara Adamine Elisabeth Pedersen f. 30 Jul. 1857, Vor Frue, København, d. 4 Apr. 1930, Københavns sygehjem, Ordrup

|----2-Carl Christian Rolsted f. 30 Okt. 1878, Sankt Paul, København, d. 5 Dec. 1966, Jyderup, Kalundborg

|----2-Kirsten Caroline Amalie Rolsted f. 16 Aug. 1881, Kalkbrænderivej 48, 2, København, d. 9 Apr. 1973

|     + Svend Ingolf Jantzen f. 30 Jan. 1878, København

|----2-Hans Aage Rolsted f. 20 Maj 1884, København,, d. 24 Maj 1966

|     + Gerda Johanne Ousen f. 6 Mar. 1889, Fredericia,

|----2-Eigil Asbjørn Rolsted f. 27 Sep. 1888, Rahbeks Alle 21, København,

|     + Cathrine Maud Brown f. 28 Aug. 1889, Kingsley, England, d. 27 Okt. 1981

|----2-Henrik Emil Vilhelm Rolsted f. 10 Dec. 1890, Rahbeks Alle 21, København,, d. 25 Jun. 1970, Carruthers, Saskatchewan, Canada,

|     + Jolanda Del Fari f. 18 Dec. 1912, Canada,, d. 24 Maj 1995, Carruthers, Saskatchewan, Canada

|----2-Sophus Hjalmar Rolsted f. 21 Jun. 1892, Frederiksberg, København, d. 1 Maj 1944, København

|     + Vera Sophie Gudrun Bengtsen f. 26 Jan. 1903, Køge, d. 23 Sep. 1941, København

|----2-Ellen Hulda Clara Rolsted f. 22 Jan. 1896, København,, d. 20 Feb. 1919, (Vetsre Kirkegård, København)

|----2-Olga Henriette Rolsted f. 29 Dec. 1898, København,


Hans Aage Rolsted.

Sophus Hjamar Rolsted.

Bellona Rota og Flora.

Sophus var næstkommanderende en tid på Najaden,

og var chef på Bellona i 1923 og på Rota i 1924

Sophus Hjalmar Rolsteds efterslægt


1-Sophus Hjalmar Rolsted f. 21 Jun. 1892, Frederiksberg, København, d. 1 Maj 1944, København

 + Vera Sophie Gudrun Bengtsen f. 26 Jan. 1903, Køge, d. 23 Sep. 1941, København

|----2-Anna Lisa Rolsted f. 25 Aug. 1922, København, Rigshospitalet, d. 3 Jun. 2002

|     + Hans Georg Hansen f. 22 Feb. 1920, Sandved

|    |----3-Ulla Merethe Rolsted Hansen f. 5 Okt. 1946, Skælskør

|    |     + Keld Nielsen f. 8 Nov. 1946

|    |     + Helge Duer f. 6 Mar. 1939

|    |----3-Jette Rolsted Hansen f. 20 Dec. 1948, Skælskør

|    |     + Karsten Groth Frederiksen f. 24 Dec. 1945

|    |----3-Eva Rolsted Hansen f. 14 Jun. 1953, Skælskør

|          + Karsten Aagaard Sunde f. 18 Jul. 1953, Rude

|----2-Kirsten Clara Rolsted f. 17 Aug. 1927, d. 3 Jan. 1989, Herlev, Amtssygehuset

|     + Bent Linddal Jensen f. 30 Jun. 1925, d. 8 Jan. 1979

|----2-Emil Vilhelm Rolsted f. 20 Maj 1931, København

|     + Anni Lillian Eriksen f. 14 Jul. 1931, Grinsted

|    |----3-Henrik Rolsted f. 15 Jan. 1957, Århus

|    |     + Linda Pedersen f. 21 Nov. 1960, Storring

|    |----3-Peter Rolsted f. 28 Feb. 1960, Århus

|    |     + Susanne Steenild Brask f. 26 Jan. 1963, Brovst

|    |----3-Søren Rolsted f. 25 Jun. 1965, Århus

|    |     + Helle Kjergaard Petersen f. 25 Maj 1967, Kolding

|    |----3-Morten Rolsted f. 27 Maj 1967, Århus

|          + Julia Stacey f. 8 Jan. 1969, Glostrup

|----2-Ulla Merete Rolsted f. 6 Jul. 1934, d. 18 Maj 1992, Legind Bjerge, Mors

      + Ib Smith

     |----3-Jacob Smith f. 15 Okt. 1958

     |----3-Lars Smith f. 25 Sep. 1962

           + Ida (Lars Smiths)


Efter 5 års krig, udtalelse formanden for Det krigsvidenskabelige Selskab Generalmajor Hans Aage Rolsted
i et Militært Tidsskrift følgende, efter befrielsen 5. maj 1940.

Efter mere end fem lange og smertefuld Aars Undertrykkelse og Terror er Freden og Friheden atter vendt tilbage til vort mishandlede fædreland – som et Symbol midt i al dets vaarfriske Skønhed! Men i denne endnu ufattelige Glæde vil vi i dyb Taknemmelighed og Sorg mindes alle dem, der i disse svære Aar under den ene eller anden Form gav deres Liv for Danmarks Frihed og Ret, og vi sender vore deltagende Tanker til vore Landsmænd paa Bornholm, der paa Fredens Tærskel blev ramt af Ulykken.

Tunge og ulykkelige har de svundne fem Aar været for Konge, Folk og Land, men tungest føles de vel inden for vore Fol af Værnene og deres Befalingsmænd. Den 9. april 1940 knustes brat det, vi havde sat hele vor Livsgerning ind paa, havde viet vore bedste Evner og Kræfter, ja hele vor Kærlighed.

Vel skulde de danske Værn i Princippet bestaa ogsaa efter 9. April, men kun i en af Tyskland fastsat ringe Størrelse og ydermere bastede og bundne ved de af den tyske Værnemagt givne strenge Bestemmelser i mange forskellige Retninger. Gennem Aarene lykkedes det dog trods store Vanskeligheder fra Tyskernes Side at faa skabt saadanne Forhold, at meget nyt i disse Aar kunde indføres i Hæren og mange Forsøg afholdtes saaledes, at Hæren – trods Afspærringen fra Omverdenen – efter bedste Evne fulgte med Tiden. Hertil hjalp ogsaa Indførelsen af den etaarige Tjenestetid.

Men fra Efteraaret 1942 skærpedes Forholdene meget, og en isnende Vind blæste mod vor Hær, saa det hurtigt kunde anes, hvor det bar hen. Fjernelsen af danske Befalingsmandsfamilier fra tyskbelagte Kaserner, Krav om Jyllands totale Rømning for Hæren Afdelinger og deres Beholdninger, Fordringen om Aflevering af heke vor Mobiliseringsbeholdning af Vaaben, Ammunition, Unuformer og Udrustning m.v. samt Heste og Motorkøretøjer i Forbindelse med talrige andre, utaalelige Krav er Stadier paa Vejen til den 29. august. Haand i Haand hermed gik en fra den herværende, tyske Øverstbefalende udgaaende, stadig voksende Mistænkeiggørelse af den danske Hær over for den tyske Rigsregering.

Den 29. august 1943 satte et midlertidigt Punktum for Værnenes Liv og Virke; men hvor smertelig Dagen end var, skabte den en ren og klar Luft i vort Land.

Nu er G e n r e j s n i n g e n e n s l y k k e l i g e Ddag kommen, og vi haaber og ønsker, at det maa lykkes Hærens ansvarlige Ledelse med det danske Folk bag sig at opbygge et nyt, større og bedre Hegn om Danmarks Hus end hidtil.

Til den Genrejsning af Hæren ønsker Det krigsvidenskabelige Selskab Hærens Ledelse al mulig Lykke.

Gennem alle disse Aar udførte Værnenes Befalingsmænd med den samme Pligttroskab, der altid har særpræget danske Befalingsmænd, trods de knugende Forhold deres ofte trælsomme Arbejde, med Ryggen rank og Hovedet højt i Troen paa og i Tillid til, at Befrielsen maatte komme, men i første Række ledede af det lysende Eksempel, som Hans Majestæt Kongen, vor øverste Krigsherre, har været for dem alle.

    H. Rolsted

Som formand for Det krigsvidenskabelige Selskab, skrev Generalmajor Hans Aage Rolsted nedenstående i et Militært Tidsskrift og hylder kong Christian X., i anledning af dennes 75 års fødselsdag.

Naar Hans Majestæt Kongen den 26. september fylder 75 aar, vil Hans Majestæt som vel ingen tidligere, dansk Konge blive hilst og hyldet af hele det danske Folk; men næppe fra nogen anden Kreds vil den Hyldest, der paa denne Dag vil strømme Kongen i Møde, være varmere, mere inderlig og mere dybfølt end fra Hærens Officerskorps; thi vi føler, hvis Takthensyn tillader at bruge dette Udtryk i Forbindelse med Hans Majestæts ophøjede Personlighed, at Kongen er ”en af vore”. Fra sin tidligste Ungdom har Kong Christian tilhørt Hæren, har gennemgaaet ganske den samme soldatermæssige Uddannelse, som kræves af enhver fast Officer, har som alle andre Officerer tjent sig op gennem alle Grader, indtil Kongen i 1911 udnævntes til Generalmajor.

Som Kronprins gjorde Hans Majestæt ofte Det krigsvidenskabelige Selskab den store Ære at komme til Selskabets Mødeaftener og at deltage i Diskussionen ganske paa lige Fod med andre, og den 28. januar 1911holdt Kronprins Christian i Selskabet et Foredrag om Samvirke mellem Fodfolk og Artilleri, et Foredrag, der skulle blive skelsættende for dette for Hærens Kampkraft saa vigtige Spørgsmaal. Og endelig viste Kongen efter Kong Frederik den VIII´s Død, Det krigsvidenskabelige Selskab den store Naade at overtage Protektoratet over dette.Intet Under, at Hærens Officerer føler den inderligste Tilknytning til Kongen, vor øverste Krigsherre.

Glæde og Sorg, Fremgang og Modgang har vekslet i Hans Majestæt Kongens Regeringstid gennem en Menneskealder; men altid har vi i Tillid og Tryghed fælt os ledede af den samme stærke o dog følsomme Haand, og altid har det danske Folk under skiftende Kaar kunnet se op til Konge.

Det blev Kongens tunge Lod at føre vort Land og Folk gennem to Verdenskriges Ragnarok.

I de skæbnetunge Augustdage 1914 greb Kongen med Klogskab og lykkelig Haand afgørende ind i Begivenhederne, en Handlemaade, der blev medvirkende Aarsag til, at Krigen med alle dens Rædsler gik Danmarks Dør forbi.

Så oprandt de lyse og lykkelige Genforeningsdage i 1920 med Kongens historiske Ridt over den gamle Grænse ind i det genvundne, gamle, danske Land, hvor der overalt med en gudbenaadet, kongelig Evne lykkedes at vis, hvor tæt Hans Majestæt havde taget sine nye Undersaatter til sit Hjerte, et Troskabsforhold, der styrkedes gennem Deres Majestæter Kongens og Dronningens talrige Rejser i det genvundne Land.

Herefter fulgte den lange Række Arbejds- og Hverdagsaar, i Medgang og i Modgang, hvor Kongens mandige, djærve og ligefremme Væremaade yderligere indtog alles Hjerter og gjorde Konge og Folk til en uadskillelig Enhed, der i de tunge Tider bestod sin Prøve.

Den 9. april 1940 slog Lynet brat ned i Danmarks skrøbelige Hus. Ved Voldsmagtens æreløse og skændige Overfald mistede vi de kosteligste af alle Goder: Frihed, Selvstændighed og Ret, og senere fulgte Udplyndring, Terror og Mord. Men i disse tungest Skæbneaar i vores Fædrelands Historie var Kongen det faste Salingsmærke for hele det danske Folk. I dyb Hengivenhed, Tillid og Tro saa Folket op til Kongens faste, værdige og kærnedanske Holdning og fulgte ham samlet ad den tunge, tornebestrøede Vej. Hvad det danske Folk skylder Hans Majestæt for udøvet Kongegerning i disse skæbnetunge Aar, kan Historiens Dom først til sin Tid til fulde fastslaa. Men naar dette er sagt, maa ingen dansk nogensinde glemme, at Kongen i gade som i onde Tider ved sin Side har haft en Dronning, der var sit Land en god og trofast Moder.

Da Freden oprandt den 5. maj, og Frihed, Selvstændighed og Ret dermed vendte tilbage til vort Fædreland, fyldtes vi alle med en ufattelig Glæde og Lykke; men midt i Lykken gik vore Tanker til Landets Konge i dyb Taknemmelighed mod Forsynet over, at det blev forundt Konge Christian, de mere end nogen anden dansk har baaret Krigens Byrde og Tryk, at opleve denne lykkelige og uforglemmelige Dag sammen med sit Folk.

Saa bringer da Det krigsvidenskabelige Selskab sin høje Protektor, Hans Majestæt Kongen, sin allerunderdanigste Lykønskning og Hyldest paa Højtidsdagen den 26. september med Tak for, hvad Kongen har betydet ogsaa for dette Selskab gennem de mange Aar. Hertil knytter Det krigsvidenskabelige Selskab et inderligt Ønske og Haab om, at det endnu i en Aarrække maa at blive Hans Majestæt Kongen med Dronningen ved sin Side forundt under vort gamle Flag at lede Genrejsningen af et nyt, frit og lykkeligt Danmark.

H. Rolsted


Formand for Det krigsvidenskabelige Selskab.

Emil og Clara omgivet af deres børn

og 1 svigersøn, samt 2 ukendte.

=

=

Carl Christian Rolsted.

Find Rolsted Person

Diverse Fotos

Foto angående Henrik grenen.

Frithiof Emil Rolsted.

Frithiof Emil Rolsted Nielsen blev født den 17. juni 1897 i Hjørring, og døde i 1956.

Frithiof Rolsted var kendt som Journalist, Teateranmelder, Sangskriver og oversætter.

Han var en respekteret teateranmelder, som bl.a. anmeldte Nini Theilade efter hendes debutoptræden på Det Kongelige Teater.

Hun var i sin tid blevet afvist på den Kgl. Balletskole på grund af svage ankler, men hun havde fået sin uddannelse bl.a. i Frankrig, og havde efterhånden fået verdens succes.

Alligevel var der en del ballade over, at hun skulle optræde på Det Kongelige Teater, hun var jo ikke en af deres egne med en uddannelse på stedet.

Hendes optræden blev imidlertid en stor succes og hun fik mange flotte anmeldelse, bl.a. denne fra Frithiof Rolsted.

”Aldeles uimponeret, kun glad som det barn, hun er, modtog Nini Theilade den hyldest det fyldte teater beredte hende. Tæppet fløj op og ned for den nejende lille danserinde, da capo måtte hun også danse. En stor buket rød/hvide blomster trykkede hun i favnen.

Således så vi i sin tid Karsavina, Pavlova og Niddy Impekoven begynde. Vil guderne stå dette unge talent bi vil vi, der var til stede i aftes med stolthed sige: Vi var med da den stor Nini Theilade, den største danserinde, der gives, for første gang optrådte på vort kongelige Teater”.

Frithiof oversatte flere bøger fra tysk, og han skrev teksten til flere sange, blandt dem Alle er vi sømænd, Vi har gynget rundt på havet, og danske tekster til Søde piger med charme og Moders sang.

Frithiof var en meget virksom mand, så virksom, at han var Dansk redaktør i Berlin for den nazistiske avis Fædrelandet. For sine handlinger under krigen blev han idømt 2 års fængsel ved retsopgøret.

Jægerslund, Elverdamsvej 169.

Henrik Jørgen

Ernst Viggo

Emil Vilhelm

Carl Christian

Hans Aage

Sophus Hjalmar

 Emil Vilhelm Rolsteds Erindringer 1        Emil Vilhelm Rolsteds Erindringer 2   Tilbageblik Gl. Bakkehus af Emil Vilhelm

Kontorarbejde for Emil Vilhelm på Åndssvageanstalten Gl.Bakkehus.

Tidligt foto af Hans Aage Rolsted.

Emil og Clara med børn, en svigersøn og to ukendte.

Jørgen Rolsted

Jørgen Rolsted f. 17 Jun. 1923, Rønnemosegaard, Glamsbjerg, Assens,, d. 19 Maj 2009, Nykøbing Falster       

Han blev gift med Kari Nørgaard 21 jul. 1949 i Hole Kirke, Hole Sogn, Røyse, Norge  hun var født den 22 Nov. 1924


Jørgen Rolsted dimitterede som forstkandidat i 1950 og blev samme år ansat som forstassistent og godsfuldmægtig på Corselitze Skovdistrikt. I 1964 Udnævntes han til skovrider for distriktet, og i 1980 overtog han det samlede ansvar for Fideicommissets daglige administration på Corselitze og Fuglsang Godser, med titel af skovrider og godsforvalter. Denne stilling varetog han til han gik på pension i sommeren 1994.

Med 44 års ansættelse ved Fideicommisset blev dette Jørgen Rolsteds livsopgave og et virke, som der stadig står den største respekt om. Blandt de vigtigste opgaver må nævnes genrejsningen af Corselitze Skovdistrikt efter stormfaldet i oktober 1967, hvor mere end 100.000 m3 eller godt 10 års hugst væltede, og hvor afsætningen af træet og genplantningen de følgende år, stillede betydelige krav til skovforvaltningen.

For skovene var det af uvurderlig betydning, at Jørgen Rolsted lagde de overordnede linier for skovdyrkningen i så lang et tidsspænd og drog nytte af de erfaringer, hans forgængere, skovriderne Smith og Nellemann, havde gjort sig. Som godsforvalter forestod Jørgen Rolsted blandt andet istandsættelsen af den fredede hestestald på Corselitze, som en af de største opgaver midt i 1980'erne. I det hele taget lå det Jørgen Rolsted stærkt på sinde, at bevare for eftertiden, de kultur- og naturværdier godserne rummede.

Jørgen Rolsted var meget afholdt af såvel Fideicommissets direktion som medarbejdere og formåede på sin lune og afdæmpede facon, at få tingene til at fungere. Jørgen Rolsted udnævntes i 1990 ved sit 40 års jubilæum til Ridder, han er nu ridder af 1. og 2. grad af Dannebrogsordenen. Han havde indtil 1997 slægtspokalen, hvorefter han overlod den til sin søn Morten.

|----2-Jørgen Rolsted f. 17 Jun. 1923, Rønnemosegaard, Glamsbjerg, Assens,, d. 19 Maj 2009, Nykøbing Falster            

      + Kari Nørgaard f. 22 Nov. 1924    

     |----3-Marianne Rolsted f. 19 Maj 1950, Assens

     |     + Henrik Holst-Pedersen f. 30 Mar. 1949, København

     |    |----4-Emil Holst-Pedersen f. 11 Sep. 1979, Roskilde

     |    |----4-Ulrik Holst-Pedersen f. 20 Dec. 1981, Roskilde

     |    |     + Natalia Pyatkovskaya f. 29 Jan. 1983, Mins, Hviderusland

     |    |----4-Søren Holst-Pedersen f. 4 Maj 1987, Roskilde

     |----3-Bente Rolsted f. 11 Maj 1953, Nykøbing F.,

     |     + Leif Jørgen Jeppesen f. 8 Jun. 1951, Åstrup

     |    |----4-Thomas Jeppesen f. 25 Aug. 1975, Nykøbing F.,

     |    |     + Kristine Molte Lyng f. 23 Maj 1978, Randers

     |    |----4-Rasmus Jeppesen f. 18 Mar. 1978, Nykøbing F.,

     |          + Rebecca Medina Aguilar f. 28 Jul. 1979, Tegucigalpa, Honduras

     |----3-Karin Rolsted f. 20 Maj 1955

     |     + Arne Nielsen f. 8 Jan. 1952

     |    |----4-Lars Rolsted Nielsen f. 28 Okt. 1981

     |    |     + Anja Radmer f. 7 Maj 1976

     |    |----4-Mads Rolsted Nielsen f. 19 Apr. 1986

     |    |     + Diana Green Themsen f. 19 Maj 1986

     |    |----4-Per Rolsted Nielsen f. 25 Aug. 1991

     |          + Alberte Bille Jacobsen

     |----3-Else Birgitte Rolsted f. 12 Jul. 1959

     |     + Johan Inge Lie f. 12 Jul. 1956, Norge

     |    |----4-Kristian Lie f. 3 Okt. 1992

     |    |----4-Else Marie Lie f. 4 Jul. 1996

     |----3-Henrik Rolsted f. 31 Mar. 1964

     |     + Pernille Ansdal f. 22 Jul. 1967

     |    |----4-Frederik Rolsted f. 15 Maj 1997

     |    |----4-Aksel Rolsted f. 1 Mar. 2000

     |    |----4-Hannah Maria Rolsted f. 8 Nov. 2002

     |----3-Morten Rolsted f. 18 Apr. 1968                                            

           + Sabina Shrestha f. 12 Nov. 1977, Latipur, Nepal                             

          |----4-Jørgen Victor Rolsted f. 2 Apr. 2006, Nykøbing F.,

          |----4-Mana Maya Rolsted f. 7 Aug. 2008, Nykøbing F.,


Nekrolog over Ernst Viggo Rolsted,
skrevet af Lensbaron Chr. E. Holck.

i Dansk Skovforenings tidsskrift for maj 1967.

Morten er den nuværende (2019) ejer af den pokal

stamfader Niels fik for 50 år tro tjeneste.

De tre ubåde fra flotilletogtet i 1924

#top

Morten med pokalen som
er gået videre fra far til søn, og skal vedblive at gøre det.

Hans Aage Rolssssted med kors og bånd.

Hvad denne sølvskål har af betydning vides ikke, men der er indgraveret 5 navne i bunden: J. Jensen, Jørgensen, F. Jacobsen, Axel Permin og E. V. Rolsted.