|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Nedgang og arbejdskamp.
Fra 1875-
En række strejker led nederlag. Fra 1877-
I 1886 til 1896 skete der en lånekonvertering, så de store investeringer blev gjort lettere.
Den store udvandring til Amerika skete fra 1868 til 1914, hvor 295.000 drog til det forjættede land.
Specielt fra Langeland og Lolland-
Når udvandringen tog fart i 1868, skyldes det sikkert at jernbanen og dampskibene havde overtaget hestevognenes og sejlskibenes plads, således at rejsetiden blev væsentlig kortere og prisen tilsvarende mindre.
Rejsetiden der før tog 6-
Arbejdstiden var i 1880 på 64 t/uge og timelønnen var for en faglært på 27 øre, for lønnen kunne der bl.a. købes 1kg rugbrød for 16 øre, ¼ kg smør for 50 øre, 1 liter mælk for 6 øre, og ½ kg kaffe for 90 øre, havde man råd til det, kunne en pilsner købes for 8 øre.
Kooperationen kom i gang i 1880’erne, og i 1882 blev Danmarks første andelsmejeri, Hjedding Andelsmejeri opført.
De Danske Spritfabrikker blev stiftet i 1881 og de opkøbte løbende brænderier i hele landet, indtil de i 1923 havde opkøbt alle 2500 brænderier, dermed var de alene om spritproduktionen.
Det samlede befolkningstal rundede 1 million i 1882.
Den sidste halshugning i Danmark skete i Horsens i 1890, det var Jens Nielsen der havde forsøgt at dræbe en fængselsbetjent i Horsens.
Bygningen af Middelgrundsfortet startede i 1890, det stod færdigt i 1894, blev indviet i 1895, og var indtil 1984 en del af det danske forsvar.
Fra 1893 til 1929 kom der mere end 100.000 polakker til Danmark, de fik arbejde i landbruget, ved tørvegrave, teglværker og ved vejarbejde og anlæg af jernbaner.
De fleste polakker kom til Lolland-
Det første elektricitetsværk blev sat i drift i København den 5. marts 1892, tre dampmaskiner leverede 930 KW til et ledningsnet på 28 km.
Henry Ford bygger sin første bil i 1896 med to cylindre, den kunne køre 30 km/t.
Arbejdernes Forsamlingshus på Nørrebro stod færdig den 12. nov. 1897, det skiftede senere navn til Folkets Hus og blev centrum for arbejderbevægelsens aktiviteter på Nørrebro.
Her blev bl.a. vedtaget, at indføre 8. marts som kvindernes Internationale kampdag.
Folkets Hus blev senere overtaget af Hovedstadens Brugsforening der solgte det til musikensemblet ”Tinglutti” i 1978, som senere solgte det til Københavns Kommune, der som vi ved, igen solgte huset til frimenigheden Faderhuset, der lod det nedrive i marts 2007 og derefter satte grunden til salg.
De samvirkende fagforbund (LO) stiftes i 1898, og Dansk Arbejdsgiver og mesterforening (DA) stiftes i 1899. Siden det første Andelsmejeri i 1882, har de bredt sig ud over hele landet og i 1900 var der 900.
I 1901 skete et systemskifte, førhen havde kongen, uanset valgresultatet, udnævnt regeringen blandt Højres ledere. Valget i 1901 blev begyndelsen på det demokratiske princip, at regeringen ikke må have et flertal mod sig i folketinget.
Verdens første oceangående skib, MS Selandia, blev bygget på Burmeister & Wain i 1912.
De første år efter krigen var der stadig mangel på dagligvarer, og rationeringen med rationeringsmærker, varede helt frem 1953.
Fra 1938 – 58 var det muligt at få statslån til husbyggeri i form af 3. prioritets lån, dermed vandt parcelhuset, stor udbredelse.
For at få statslån var der visse krav, for det første hvor meget det måtte koste, det skulle også indeholde separat køkken og bad, der skulle være vandcloset (WC), og der var bestemte krav til isolering. I 1954 blev der bygget lige så mange parcelhuse som lejeboliger, men andelen af parcelhuse steg støt de kommende år.
Arbejdstiden i Danmark havde siden 1920 været 48 timer om ugen, men efter 38 år besluttede arbejdsmarkedets parter i 1958, at nedsætte arbejdstiden fra 48 til 45 timer om ugen. Kvinderne kom for alvor ud på arbejdsmarkedet, hvilket betød stigende velstand. I 1966 faldt arbejdstiden til 44 timer og i 1970 til 41,75 timer, i 1974 til 40 timer, for over en periode fra 1986 til 1991 at falde til 37 timer.
Man kaldte 1960’erne for ”De glade tresser” fordi den enkelte dansker fik langt flere penge til forbrug, der blev råd til bedre bolig, en bil, rejser, og meget mere.
Politisk var 1960'erne præget af skiftende socialdemokratiske regeringer. Der oftest var baseret på Det Radikale Venstre. Fra 1966 til 1968 dog med støtte fra Socialistisk Folkeparti, der var blevet stiftet i 1959. Efter at Sovjet havde invaderet Ungarn i 1956, brød Aksel Larsen med kommunistpartiet og stiftede Socialistisk Folkeparti.
Det dominerende politiske emne var velfærdspolitikkens udformning. Fra 1968 til 1971 var det en Radikal, Venstre, Konservativ regering.
I slutningen af 1960’erne vokser utilfredsheden med velfærdsstaten bl.a. på grund af de høje skatter. Ved valget i 1973 havde vælgerne fået nok af de gamle partier, og valgresultatet blev et chok for dem.
Ved det såkaldte ”Jordskredsvalg” mistede de 60 mandater, som fortrinsvis gik til de to af de tre helt nye partier, hhv. Fremskridtspartiet med Glistrup som leder og Centrum-
Fra 1973 til 1975 dannede Venstre, under Poul Hartling, regering med 22 mandater.
I 1978 dannes en regering af socialdemokratiet og venstre, ledet af Anker Jørgensen, den gav op i 1979 og herpå kom der en Socialdemokratisk mindretalsregering, stadig med Anker Jørgensen som statsminister.
I 1982 kom firkløver regeringen til, ledet af Poul Schlütter, den blev til et trekløver i 1983 og fra 1988 til 1993 bestod regeringen kun af Venstre og Konservative.
Fra 1993 til 2001 var regeringen Socialdemokratisk ledet og fra 2001 til i dag har regeringen bestået af Venstre og Konservative, støttet af Dansk Folkeparti.
1960’erne er også præget af ungdomsoprør, kaldet 68-
Netop som det gik godt, udbrød der krig mellem Egypten, Syrien og Israel.
De arabiske olieproducerende lande OAPEC vil sætte prisen på olie op som en reaktion mod Israel. Forhandlinger mellem OAPEC og de øvrige olieselskaber bryder sammen, konsekvensen bliver at OAPEC nedsætter produktionen af olie for at få de vestlige lande til at lægge pres på Israel, for en tilbagetrækning fra de besatte arabiske områder.
Først i 1978 nåede Israel og Ægypten, med USA som mægler, frem til en aftale om en fredsslutning. Den blev underskrevet året efter, og Israel trak sig i løbet af de næste tre år ud af Sinai, hvorpå Ægypten kunne genåbne Zuezkanalen der havde været lukket siden krigens start i 1967.
Camp David-
Det Europæiske Fællesskab, EF, blev dannet som efterfølger til Kul-
Fra midt i 1960’erne har der i Danmark været politisk debat om vi skulle søge om medlemskab af EF. Den 2. oktober 1972 stemmer et flertal på 63,4 % Danmark ind i EF, det nuværende EU.
Efter folkeafstemningen meddelte Jens Otto Krag at han trådte tilbage, og han foreslog at Anker Jørgensen, arbejdernes forbundsformand, skulle efterfølge ham, og sådan blev det indtil jordskredsvalget i 1973.
Siden har Danmark været igennem 5 folkeafstemninger om EU traktater og Danmarks tilslutning til Euroen. I 1992 stemte et flertal i Danmark, nej til Maastricht-
A.P. Møller fik i 1962 en aftale med staten om eneret til udvinding af olie i Nordsøen, i 1971 blev den forlænget men i 1976 og 1981 skete der nogle ændringer, som bl.a. betød at A.P. Møller mistede eneretten til udvinding af olie.
Midt i 1970’erne havde den førte politik ført til et overforbrug i Danmark, danskerne hældte rødvin i glassene og parcelhuse og nye virksomheder skød op som paddehatte, alt sammen for lånte penge.Inflationen tordnede af sted, rentefradrag på lån og udbetaling af dyrtidsportioner gjorde det til en god forretning at optage lån.
Efter energikrisen steg oliepriserne og det blev en trussel mod den danske økonomi, så advarslen lød ”Danmark er på vej mod den økonomiske afgrund.”
Paul Schlüter der var trådt til efter Anker Jørgensen i 1982, havde dannet den såkaldte firkløverregering, hvis erklærede mål var vha. offentlige besparelser at nedbringe den store udenlandsgæld og stigende statsunderskud. Regeringen var begunstiget af den internationale højkonjunktur i de første år, og noget af det første den gjorde var at ophæve systemet med den automatiske dyrtidsregulering.
I 1986 tyede regeringen til et finanspolitisk indgreb der huskes som ”Kartoffelkuren,” det betød at det blev dyrere at låne både til forbrug og til bolig, og de mange tidligere devalueringer af kronen blev standset med en fast kronekurs.
Resultatet var at ledigheden steg og boligmarkedet gik i stå, og tvangsauktionerne steg voldsomt, men hele ideen var at få danskerne til at spare op i stedet for at låne til forbrug. Politiken lykkedes og holdt til Poul Nyrup Rasmussen kom til i 1993, hvor der kom gang i økonomien igen, godt hjulpet af et internationalt opsving.
Murens fald den 9. nov. 1989 kom til at få stor betydning for resten af de kommunistiske lande i Østeuropa, for den øgede åbenhed betød, at de forskellige regimer blev trængt væk, og muligheden for nye demokratier i lande der i 40 år havde levet under kommunistisk styre, opstod.
Murens fald og de østeuropæiske staters demokratisering, fik også stor betydning i Sovjetunionen. Boris Jeltsin blev valgt til præsident i juni 1991 og allerede i august blev kommunistpartiet SUKP opløst, efter at have haft magten i 70 år.
Ved et møde den 6. oktober mellem Rusland, Hviderusland og Ukraine blev traktaten der var grundlaget for Sovjetunionen, ophævet, og Sovjet eksisterede ikke mere.
O O O O O
Transistoren blev opfundet i december 1947 og blev en milepæl for radioudviklingen. Dengang var det en enkelt enhed, men ved sammenbygning af flere, opstod CPU’en i 1950-
Gensplejsningen blev grundlagt 1950, og de første eksperimenter skete i 1970, i 1982 havde man de første gensplejsede produkter. I 1999 var et areal på 42 millioner hektar = 10 gange Danmark, tilplantet med gensplejsede afgrøder
Den 1. laser, der blev demonstreret 16. maj 1960, blev fra starten ikke taget særligt alvorlig, men siden har den revolutioneret mange arbejdsgange og metoder og der er udviklet et utal af laserenheder, som f.eks. stærke infrarøde laserstråler der skærer i stål, i det små kan en række lidelser i øjet behandles, og via lysledere kan kirurger arbejde inde i menneskets krop.
Ikke mindst til målinger anvendes laserlys i dag, for ikke at glemme læsning og brænding af CD/DVD skiver.
P-
De fandt to specielle mænd, der påtog sig projektet, som var ulovligt, men i 1957 kom resultatet, der blev lanceret som et middel mod ”alvorlige menstruationsforstyrrelser” og en advarsel: Medicinen modvirker ægløsning.
Inden der var gået to år var over en halv million kvinder i USA mærkværdigvis ramt af ”alvorlig menstruationsforstyrrelser”, i 1960 blev pillen solgt som præventionsmiddel i store dele af USA.
Den første mobiltelefon anses for at være Mobilen Motorola fra 1973, og var baseret på en teknologi der i Nord Europa blev døbt NMT (Nordic Mobile Telephone). En Dancall fra den tid vejede ca. 4 kg., og kostede ca. 25.000 kr. i 1982 blev GSM Group dannet, og dermed var SIM kortet en realitet, og herfra gik det hurtigt.
GPS (Global Positioning System) var oprindeligt udviklet til det amerikanske militær men kunne bruges kommercielt og af private fra 1980. EU er i færd med at lave et uafhængigt system kaldet ”Gailo”
IBM lancerede den 12. august 1981 den første PC der kostede 75.000 kr. Den var baseret på DOS (Disk Operating System) og den var udstyret med en 8088 processor der indeholdt 29.000 transistorer, siden er der unægtelig sket noget på informationsområdet både på hardwaren men så sandelig også på software siden.
Hvad indførelsen af EDB (Elektronisk Data Behandling) i dag kendt som IT (Informations Teknologi), har betydet for samfundet, kan der skrives tykke bøger om, men i hvert fald fik det i starten den betydning, at man altid havde noget at skylde skylden på.
Når noget ikke var som det skulle være, så var det problemer med EDB systemet der var årsagen, eller der var fejl i det.
Fejl var der naturligvis, for alle skulle først lære det nye system, og man skulle lære at arbejde efter ganske bestemte regler, men mange menneskelige fejl er gennem tiden tillagt EDB systemet.
Hvad smarte EDB konsulenter har tjent på ubrugelige EDB løsninger, er nærmest en Gyser. Der er solgt utallige løsninger både til private firmaer, men især til det offentlige, der overhovedet ikke var nødvendige eller ikke kunne løse de opgaver, det var meningen at de skulle løse.
Det værste er, at mange har ladet, og stadig lader, sig tyrannisere af forkerte løsninger. Ofte hører man, ”det kan vi desværre ikke klare”, eller ”sådan er systemet desværre”.
Det er nok muligt, men det skal man ikke finde sig i, hvis noget ikke er hensigtsmæssigt, så få det lavet om, alt er muligt i EDB, det er kun fantasien der sætter grænser.
I 1991 kom den første offentlige udgave af Internettet, World Wide Web. Internettet havde i 1992, 500.000 brugere, men allerede i 1994 havde 13,4 millioner adgang til Internettet, året efter var der ca. 25 millioner, og igen næste år 1996 var der ca. 50 millioner på nettet, i 1997 var hver femte dansker på Internettet og i 2005 havde 1,1 million danskere en bredbåndsforbindelse.
Internettet er en af de ting, som har ændret og fremover vil ændre, vores måde at kommunikere på, både privat men især med firmaer, offentlige institutioner og ikke mindst ved vidensøgning og indkøb.
Fjernsynet er en anden af de ting, der også har skabt en enorm ændring af menneskenes hverdag, fra sort og hvidt TV i 1952, over farve TV til fladskærms TV og nu digitaliseringen, som betyder endnu et kvantespring både teknologisk, som oplevelsesmæssigt, med billeder i HD (High Definition) kvalitet, og det er ikke slut endnu.
I 1999 kom TV med Plasma fladskærm, og senere kom LCD skærmen, som nu (2009) bliver afløst af LED teknologien, og der ventes i øjeblikket på den nyeste OLED teknik.
Berlinmurens fald betød ikke blot sovjetunionens fald, det betød også uro og konflikter i Jugoslavien i 1991, som i 1995 resulterede i indbyrdes krig. Det betød igen at danske soldater i maj 1994, for første gang siden 1864, kom til at deltage i en egentlig krigshandling, med den såkaldte operation ”bøllebank”.
Fra marts 1999 foretog Nato flere bombninger i Jugoslavien, for at stoppe Kosovo krigen.
I 1994 fik verden dog atter noget at glædes over, da det forhadte apartheidstyre i Syd Afrika blev afskaffet. Nelson Mandela blev løsladt efter 17 års fængsel, og blev valgt som landets første farvede præsident.
Ved Storebæltsbroens byggestart, var den verdens længste hængebro, med et spænd på 1624 meter, men inden den stod færdig i 1998, havde japanerne indviet en bro med et frit spænd på 1919 meter. Dermed var Storebæltsbroen kun den næst længste.
I lyset af klimadebatten, er det vigtigt at vores elektriske udstyr, er så strømbesparende som mulig, Her har udviklingen for bl.a. fladskærms TV gået fra, at Plasma TV brugte mere en de gamle TV skærme, til at LED TV kun bruger en fjerdedel strøm af hvad et Plasma Tv gør, eller ca. halvt så meget som de gamle TV skærme.
Lige så vigtig er udviklingen af elpærerne. Fra glødepærer, der blev forbudt fra september 2009, til lavenergipærer, der betød en strømreduktion til en femtedel. Den samme besparelse vil ske igen med overgangen til brugen af de nye LED pærer.
World Trade Center I New York, blev den 11. September 2001 terrorbombet, en begivenhed, som jeg og min kone oplevede siddende i et fly over Island på vej til USA.
Jeg skrev senere i rejsebeskrivelsen, at verden aldrig ville blive den samme igen, den påstand er desværre blevet alt for sand.
USA indledte kort efter et kraftigt bombardement af Afghanistan, for at fjerne Taleban fra magten. Det lykkede ret hurtigt, men den Afghanske ledelse og hær formåede ikke selv at holde ro og orden i landet, og Taleban i skak, derfor blev en international styrke indsat og ansvaret overdraget NATO.
Som om verden ikke havde fået krig nok, valgte USA og nogle af dets allierede, heriblandt Danmark, i 2003 at invadere Irak.
Saddam Hussein skulle fjernes fra magten fordi man mente han havde atomvåben, og kemiske våben, som han tidligere havde anvendt mod landets egen befolkning.
Hvor indsatsen i 1990 mod Saddams besættelse af Kuwait, var en indsats med et FN mandat, så skete invasionen i 2003 alene på mistanken om at Saddam havde atomvåben, hvilket viste sig ikke at være tilfældet.
Krigen i Irak kom i nogen grad til at fjerne fokus fra krigen i Afghanistan, således at den fulde indsats mod Taleban ikke blev effektiv igen, før USA i 2009 begyndte at trække sig ud af Irak.
Jyllandsposten bragte den 30. september 2005, 12 karikaturtegninger af profeten Muhammed og bragte dermed Danmark ud i den største udenrigspolitiske krise siden 2. verdenskrig, siden kendt som Muhammed krisen.
Ingen havde vel forestillet sig, at ikke muslimers normale udtryksform, kunne afstedkomme vold, afbrændinger af flag og mordtrusler mod tegneren, folk fra Jyllandsposten og landets statsminister.
Danmarks deltagelse i krigen i Irak og Afghanistan og ikke mindst Muhammed tegningerne, har for alvor sat Danmark på verdenskortet, desværre på det muslimske verdenskort, så nu må vi leve med frygten for en dag at blive ramt af terror, også inden for landets grænser.
Det har altid, og vil sikkert altid have afgørende betydning for verden, hvad USA mener og hvordan de handler. Af den grund vil det være af afgørende betydning hvordan den til enhver tid siddende præsident er som person og menneske.
Der har i nyere tid været både lyspunkter som f.eks. Kennedy og Clinton, medens såvel Busch senior, men i særdeleshed Busch junior, må siges at høre til skuffelserne, for de fleste, og speciel for verdenssamfundet som helhed.
Nu er Barack Obama trådt ind på senen, og forventningerne til ham er tårnhøje.
Han blev for alvor kendt i 2004, da han holdt hovedtalen der motiverede John Kerrys nominering. Den 10. februar 2008 erklærede han, at han stillede op som demokraternes præsidentkandidat, den 3. juni blev han officiel kandidat, og han blev valgt til USA’s præsident i november 2008.
På forhånd kunne Obama se frem til store problemer både udenrigs og indenrigs.
Udenrigs med krige i Irak og Afghanistan, og indenrigs med generelle økonomiske problemer, ikke mindst forårsaget af de to kriges omkostninger.
Men for at gøre det hele meget værre, for ikke at sige næsten uoverkommeligt, kom det internatonale økonomiske finanssammenbrud til, inden han havde nået at sætte sig i stolen i det hvide hus.
Den 9. november fejrede man 20 års dagen for Berlinmurens fald. Det blev ikke alene en folkefest for Tyskland og Berlinerne, det blev en fest hvor statsledere fra en stor del af verden deltog. Hvor betydningsfuld muren fald end var, så var det også verdensbilledet efter, der var værd at fejre.
I dagene fra den 1 – 9. oktober 2009, afholdt den Internationale Olympiske Committee (IOC) sin 121. session og 13. olympiske kongres i København, med deltagelse af flere statsledere og prominente personer fra de 4 lande der kæmpede om det olympiske værtskab i 2016.
Også præsident Obama deltog i mødte, som de 3. siddende præsident i USA på stribe der besøgte Danmark, dog uden at det gav det ønskede resultat for Chicago.
Ved samme møde blev kronprins Frederik medlem af IOC, en beslutning der på forhånd havde givet anledning til mange kommentarer.
Fordi kronprinsen ikke må udtale sig om politik kan det give problemer, da der vil kunne opstå flere kontroversielle sager i hans virke i komiteen
Midt i finanskrisen og problemer, som bl.a. en socialreform, er der for Obama også den globale opvarmning at tage stilling til, hvor udledningen af CO2 er en af årsagerne.
Forventningerne til Obamas deltagelse i topmødet COP15 i København var enorme, men hans indflydelse på resultatet viste sig desværre at være uden afgørende betydning for resultatet.
Man kan og vil i lang tid, diskutere årsagerne til det magre resultat, men to årsager kan fremhæves som de vigtigste. Den ene er at Obama, pga. hjemlig modstand, ikke kom med noget særligt nyt til mødet.
Den anden årsag var helt sikkert, at man ved mødet for første gang måtte indse, at der var opstået en helt ny verdensorden, man kan undres over at det kom som en overraskelse, men det gjorde det øjensynligt.
Man opdagede med andre ord, at Kina nu også er en supermagt, en økonomisk supermagt der nu vil behandles som sådan.
Hvor USA fra Sovjetunionens fald, er blevet betragtet som den eneste supermagt i verden, har Rusland i flere år kæmpet for at blive betragtet og behandlet som en stormagt, og nu må man også til at regne Indien og Brasilien med som stormagter.
Dertil kom også at de fattige lande, støttet af Kina, ved klimamødet fremstod med en større kraft, end man på forhånd havde forventet.
Herhjemme sidder den Venstre Konservative regering ved roret på 9. År, hele vejen igennem støttet af Dansk Folkeparti.
Efter Anders Fog Rasmussen er blevet Natos nye generalsekretær, har Lars Løkke Rasmussen overtaget styringen.
Problemerne omkring finanskrisen, med bl.a. stigende arbejdsløshed, håber oppositionen at kunne udnytte til at overtage magten ved næste valg, derfor har Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti indledt et nyt tæt samarbejde som de håber, vil bringe dem til magten.
Den 24. december 2009, fik Obama endelig sin sundhedsreform vedtaget i Senatet, det var dermed den første sejer Obama fik som præsident, den var hårdt tiltrængt og meget værdifuld for hans fremtidige arbejde.
Hoveri, Fæste, Stavnsbånd og Landboreformen.
Det første Niels nævner i ”Mit Levnedsløb” er, at hans far var ’hoverigjørende’ bonde, og at hans forældre blev sat fra gården, da Niels var 4 år gammel. På den tid var det vilkårene, kunne man ikke klare den fæsteafgift der var aftalt, eller de hoveriarbejde der blev forlangt, så var det bare farvel, uden nogen form for tak.
Hoveri har man kendt i flere hundrede år, helt tilbage i 1200 tallet er det omtalt, men det var først med godssystemets hovedgårdsdrift med dets underliggende samlede bøndergods, at hoveriets almindelige udbredelse og udformning fandt sin kulmination. I 1700 tallet, og frem til 1800 tallet, blev hoveriet en stadig større kilde til problemer mellem bønderne og godsejerne.
Hoveriet blev så omfattende, at det blev yderst belastende for fæstebønderne, som ud over hoveriet og indfæstningen ved overtagelsen af gården, også forpligtede sig til at betale landgilde til godsejeren. F.eks. skulle man måske betale 2. tdr. byg, 4. tdr. rug, 1. td. havre, en ko, 10 høns og nogle æg, eller hvad det nu måtte være. Hoveriarbejdet var en grundbyrde, det betød at fæsteren ikke behøvede at møde personligt, men kunne sende en anden i sit sted.
Stavnsbåndet der blev indført i 1733 betød, at den mandlige del af bondebefolkningen ikke længere måtte flytte fra fødegodset uden godsets tilladelse. Den oprindelige aldersgrænse var 14-
Den alvorlige landbrugskrise i 1730’erne hvor folk vandrede fra land til by, gjorde det svært for godserne at finde fæstere til deres gårde og folk til at arbejde på godserne.
Godsejerne fik imidlertid hjælp fra militæret, som var utilfredse med, at landmilitsen pga. økonomi blev ophævet i 1730, de fik i 1733 sammen med stavnsbåndet, genindført landmilitsen.
Da godsejerne havde ansvaret for at stille med soldater til landmilitsen, var deres begrundelse for stavnsbåndets indførelse, at der skulle være mandskab nok på godset hertil, men det passede samtidig godsejerne godt, at de unge mænd skulle blive på stedet så var der altid nok til arbejdet på godset.
For at undgå stavnsbindingen, sendte nogle forældre i første omgang deres sønner hjemmefra inden de fyldte 14 år, derfor kom ændringen i 1742 og en yderligere stramning i 1764.
Det var virkelig en skrap regel, hvor kun godsejeren kunne give tilladelse til, at man måtte rejse, i nogle tilfælde kun mod betaling, som regel fik man ikke lov.
Hvis nogen alligevel rejste uden tilladelse, blev han efterlyst bl.a. i kirken om søndagen.
Der kunne ligefrem forekomme handler mellem godsejerne af gode karle, og da det ofte var imod karlenes vilje, var der reelt tale om en form for slavehandel. Hvis en karl flygtede fra et gods, kunne han blive sendt til hæren eller til søs.
Bonden kunne selv opnå fripas, ved frivilligt at lade sig hverve til militæret i yderligere 3 år. Ud over at få løn, blev han på den måde løst fra stavnsbåndet, så han bagefter kunne bosætte sig hvor han ville.
At Niels i en alder af 21 år kunne tage til København, må skyldes at han ikke var stavnsbundet til noget gods, men kun udførte diverse opgaver hvor det kunne lade sig gøre, for på et tidspunkt at blive tjener ”i et meget stort hus i Odense”
I 1786 nedsattes en Landbokommission, hvor bl.a. Grev Christian Ditlev Frederik Reventlow var medlem, det resulterede i en Landboreform, der bl.a. betød ophævelse af Stavnsbåndet i 1788, samme år som Niels og Sophie blev gift.
Reformen betød i første omgang, at alle drenge under 14 og mænd over 40 blev frie af stavnsbåndet, i 1800 var ophævelsen total, så alle nu var frie til at rejse.
Også andre love og ændringer blev vedtaget, således måtte godsejerne ikke bruge torturredskaber som f.eks. pisk, træhest, mod deres fæstebønder eller disses hustruer, men gerne mod husmænd og tjenestefolk. Træhesten er i øvrigt mest blevet anvendt inden for militæret.
Der var flere eksempler på at ridefogeden var direkte voldelig over for bønderne, men kun få eksempler på, at bønderne vovede at sætte sig til modværge.
Der blev også lavet nye regler for fæstebonden, hvis han blev sat ud af sit hus, ligesom hoveriets omfang – antal dage om året der skulle arbejdes – nu skulle bestemmes af godsejeren og bonden i fællesskab, og det måtte ikke overstige et bestemt antal dage.
Ændringerne betød også, at bønderne begyndte at købe deres gårde, men da priserne var høje, tjente godsejerne godt på at sælge. Da nogle bønder måtte lånte penge af godset til at købe gården for, betød det, at mange stadig var afhængig af godsejerne, og derfor stadig måtte arbejde for dem.
Tidligere havde landskabet været præget af store uopdyrkede jorde og landsbyer med op til 15-
Efter landboreformen kom der gang i udskiftningen, en gård kunne før reformen have jord mere end 20 steder.
I 1786 oprettedes Den kongelige Kreditkasse, hvilket satte skub i selvejekøbene.
I løbet af de næste tyve år blev 60 % af Danmarks fæstegårde solgt, det satte dermed yderligere gang i den store udskiftning, hvor bønderne flyttede fra landsbyerne, ud på deres egne marker.
Grundlaget var nu skabt for et mere effektivt landbrug, og produktionen på gårdene blev også større, det gav bonden råd til at købe ting han tidligere selv havde fremstillet, som f.eks. smør og ost. mm.
Der skete også på den tid en stigning i befolkningstallet, som betød en øget efterspørgsel, og samtidig steg efterspørgslen fra
udlandet pga. de mange krige der foregik rundt omkring.
Man var derfor nødt til at øge produktionen i landbruget, det var jo herfra hele samfundet blev brødfødt, og forsynet med råvarer både til manufaktur, handel og håndværk.
I perioden fra 1770 til 1800 blev kornproduktionen således fordoblet.
Man kan på sin vis tale om en begyndende industrialisering, for det betød samtidig at mange af de håndværksmæssige ting som tønder og kar, og forskellige andre redskaber som bonden også selv havde fremstillet, nu blev fremstillet af andre i mere og mere avancerede udgaver.
Soklen til Frihedsstøtten blev nedlagt i 1792 af kronprins Frederik, og hele Frihedsstøtten stod færdig i 1797.
Den blev angiveligt rejst af landets borgere i taknemmelighed over landboreformens ophævelse af stavnsbåndet, men i 1790 var den politiske situation den, at en kreds af godsejere var utilfreds med stavnsbåndets ophævelse, og andre indskrænkninger.
Så frihedsstøtten var lige så meget et demonstrativt forsøg fra landets borgere på, at fastholde styret på reformkursen.
Vi er nu ved starten af 1800 tallet og Niels og Sophie har fået 8 af deres i alt 10 børn.
Den danske slavehandel fra 1660-
.JPG)
Industrilandet Danmark fra 1888
Artikler fra bl.a. ”danmarkshistorien.dk”
I sommeren 1888 åbnede Den nordiske Industri-
Industri og teknologi på udstilling i 1888: damp, smør og vandlåse
I 1888 var København på den anden ende. Byen lagde jord til Den nordiske Industri-
Industriens varer blev vist frem i dekorative vareopsatser i tidens stil, men også kunst, kunstindustri, husflid og landbrugets produkter havde fundet vej til udstillingen. Der var kort sagt en overflod af alt muligt fra våben over øl til henkogte ananas. Det danske industri-
På udstillingen i 1888 kunne man opleve vandlåse sat op i dekorative mønstre. På det tidspunkt var wc'et kun tilladt få steder. Den nye teknologi krævede jo først et velegnet kloaksystem.
Industrialisering uden revolution
Historikere har diskuteret, hvornår Danmark blev industrialiseret. I den diskussion er indførelsen af dampkraft blevet brugt som en målestok. To ting prægede nemlig om noget industrialiseringen internationalt: brugen af jern og dampkraft. Hvis man tager de briller på, begyndte Danmarks industrialisering så småt i 1840’erne.
Nogle ynder at tale om industrielle revolutioner. Hører man til dem, stod Danmark i 1888, da buldrende dampmaskiner fascinerede på Den nordiske Industri-
Den første dampmaskine i Danmark blev bygget i 1790 på baggrund af vaskeægte industrispionage i England. Betydningen af dampkraften toppede dog først langt over et århundrede senere.
Dampmaskinen førte hverken til pludselig eller automatisk afskaffelse af ældre kraft former som vind, vand og heste. Dens senere konkurrenter som gas-
Bedre og mere præcise maskiner
Dampmaskinen er blevet symbolet på industrialiseringen. Nok så vigtig var udviklingen af bedre og mere præcise maskiner. At kunne dreje, fræse og slibe i metal med stor nøjagtighed er en forudsætning for at fremstille både dampmaskiner og de mange andre nye maskiner, der var en vigtig del af industrialiseringen, lige fra væve til centrifuger. En nøgleteknologi var værktøjsmaskiner som drejebænke, der kan bruges til forarbejdning af skruer, møtrikker, lejer og mange andre dele, moderne maskiner er sammensat af.
Den engelske industrialisering havde skabt et voksende marked for danske landbrugsvarer, og da havnen i Esbjerg åbnedes i 1868, kom det engelske marked endnu tættere på Danmark.
Det Forenede Dampskibsselskab blev grundlagt af Tietgen i 1866, fik af Rusland koncession på et telegrafkabel gennem Østersøen, og tog initiativet til dannelsen af Det Store Nordiske Telegrafselskab som samme år fik koncession på anlægget af en telegraflinje mellem Rusland og Kina-
De første børnehaver indrettedes i København. Tobaksarbejderne dannede fagforening, industrialiseringen af Danmark tog for alvor fart.
Slavernes skibe af Thorkild Hansen.
En varm sommerdag i året 1732 nåede det danske slaveskib fregatten ”Laarburg Galleri”, den afrikanske kyst ved Cabo Verde.
Men her var der ingen forretninger at gøre, hedder det i skibsprotokollen, så vi sejlede derfor ned langs landet og forsøgte lykken hist og her. Den 13. august ankrede vi ved Cabo Mente, her begyndte vi at indkøbe slaver. Den 25. august gik vi til Rio Galino, men landingen her var besværlig og negrene temmelig dyre. Der forlangtes samme pris for kvinder og dreng som for voksne mandsslaver.
Den 27. september kom vi til Rio St. Paulo, her var der billigere pris på slaverne, 30-
Under kommando af kaptajn Augustius Hammer sejlede fregatten videre fra ankerplads til ankerplads. Skibsprotokollen kan fortsat melde om gode resultater:
Den 19. november nåede vi Rio St. Andreas. Efter at vi nu Gud ske tak havde indhentet et temmelig kvantum slaver, hvoraf en del længe havde været udi skibet, er det fundet for godt på det højlovlige compagnies vegne at forære og udgive til samme nogle store panties for at opmuntre dennem til frisk mod.
Den 6. december skiftede vi atter plads. Den 9. december resolveredes det udi Jesu navn forderligst at søge ned til fottressen Christiansborg, hvilket Gud forlenede lykkelig og beholden rejse.
Julemåneden igennem fortsatte fregatten langs Peberkysten og Elfenbenskysten i retning mod det danske fort. På denne strækning, hvor de europæiske besiddelser lå tæt ved siden af hinanden, blev afrikanerne dyrere; nu forlangtes der helt op til 124 rigsdaler for en mandsslave. Nytårsaften nåede man det engelske Cabo Corso, og årsskiftet markeredes i skibsprotokollen:
Gud være lovet for sin nåde udi det forbigangne år; Han hjælpe os fremdeles! I nomine Jesu begyndte vi året 1733.
Den 9. januar kom kaptajn Hammer syg om bord fra Cabo Corso. Den 14. januar ankrede vi ved fortet Christiansborg, Gud være lovet for beholden rejse, han hjælpe os fremdeles. Vor kaptajn døde på fortet 2 timer efter at være bragt derind. Han succederes af overstyrmand Jæger. Den 5. februar var der fra fortet udleveret os 44 slaver, som alle på det ene lår var brændemærket CB. Den 21. februar kom guvernøren om bord med breve, dokumenter og otte slaver mærket CB på det ene lår.
I begyndelsen af marts gik vi fra Guinea efter at have fået i alt 443 slaver. Ved afrejsen var de 90 døde. Den 7. maj ankom vi til St. Thomas, Gud være lovet for sin nåde. Vi havde da ikkun 242 slaver om bord. 199 var døde, og 2 var solgte på Guineakysten. Fra den 7. marts døde der en slave hver dag, hvilken skade Gud dog snarlig oprettede igen ved en god negotie. Prisen for de levende slaver ophævede tabet på de døde. Den 8. maj afleverede vi på fortet de første 27 gode stykker mærket CB. En uge senere kunne auktionen begynde.
Lige som danskerne i Guinea solgte slaver til andre nationers skibe. Hændte det også, at danske skibe sejlede deres slaver til fremmede besiddelser i Amerika.
Hovedparten af sejladsen foregik i det officielle handelsselskabers navn, og på grundlag af arkivernes oplysninger kan der her dokumenteres en eksport af omkring 9.400 slaver.
Den samlede overførsel på danske skibe har herefter omfattet henimod 41.000 afrikanere. Tilbage bliver det store spørgsmål: hvor mange af de 41.000 nåede levende frem?
Efterkrigstiden, den teknologiske udvikling frem til i dag.
Efter den II. verdenskrigs slutning i 1945, skulle verden til at finde sig selv igen, Europa fik uvurderlig støtte til dette af den såkaldte Marchall hjælp, opkaldt efter den amerikanske udenrigsminister George C. Marchall, der foreslog at Europa skulle fremlægge en genrejsningsplan, som USA så ville støtte økonomisk.
At hjælpen kun blev givet til Vesteuropa, skyldes at den russiske udenrigsminister Molotov nægtede at deltage i programmet, og han forbød også Østeuropa at deltage, da han frygtede det var et forsøg på at udbrede den amerikanske indflydelse og kontrol.
Staten Israel blev dannet i 1948.
Danmark indtrådte den 4. april 1949 i Atlantpagten, nu NATO.
Det kommunistiske parti overtog magten i Kina i 1949, og formand Mao udråber Kina som republik under navnet Den Kinesiske Folkerepublik.
Fredsaftalen betød at Berlin blev delt i fire sektorer, en fransk, en britisk, en amerikansk og sovjetisk, der skulle have været regeret gennem samarbejde, men den stigende spænding mellem øst og vest betød, at byen reelt var opdelt i en østlig del styret af sovjetunionen, og en vestlig del styret af de allierede.
I perioden fra 1949 til 1958 flygtede 2,2. millioner østtyskere til vesten, og tallet var stigende de efterfølgende år. Det resulterede i at adgangen mellem de to bydele blev spærret med pigtråd natten mellem den 12. og 13. august 1961.
I de følgende uger blev pigtråden udskiftet med en betonmur, som først faldt i 1989.
Danmarks nye grundlov blev underskrevet af Frederik IX. den 5. juni 1953, og dermed blev Grønlands status ændret fra en koloni til en del af Det Danske Rige.
Denne ordning blev i 1954 taget til efterretning af FN’s generalforsamling, af et stort flertal. I 1973 fik Grønland delvist hjemmestyre, og den 21. juni 2009 selvstyre.
Efter krigens slutning i 1945, startede et rumkapløb mellem Sovjetunionen og USA, som det i nogle år så ud til at Sovjet ville vinde, da de i 1957 opsendte Sputnik I med hunden Leika ombord, og 12. april 1961 opsendte en satellit med Juri Gagarin ombord, som dermed blev det første menneske i rummet.
Det skulle dog ikke vare længere end til den 5. maj før USA fulgte efter med Allan Shepard, og i 1969 landsatte USA de første mennesker på Månen.
I 1975 gik sovjet og USA sammen i Apollo-
Det siges, at 1960’erne begyndte fredag den 21. oktober 1960, for den dag startede den første protestmarch mod atomvåben i Danmark. Baggrunden var den kolde krig og at både USA og Sovjet havde atombomber.
Verden har formodentlig aldrig været nærmere en atomkrig end i oktober 1962, da Sovjet startede på at opstille mellemdistanceraketter på Cuba. USA foretog en blokade af Cuba og meddelte Sovjet, at hvis raketterne ikke blev fjernet ville USA optrappe konflikten. Efter diverse diplomatiske tiltag, blev opstillingen stanset.
Ved et besøg i Berlin udtaler John F. Kennedy de berømte ord: ”Ich bin ein Berliner”. Samme år i november blev Kennedy skudt i Texas, under en køretur fra lufthavnen til byens centrum.
Den 28. august 1963 holdt Martin Luther King sin berømte tale for omkring 200.000. mennesker ved Lincoln Memorial i Washington, talen huskes bl.a. for ordene ”Jeg har en drøm…”. Hans drøm var bl.a. lighed mellem racerne. At der 45 år senere skulle blive valgt en sort som præsident for De Forenede Stater, var helt sikkert for usandsynligt dengang, til at være med i hans drøm.
Tiden efter II. Verdenskrig var en lang og sej kamp for bedre levevilkår, langsomt kom der igen gang i hjulene, men derpå gik det stærkt. Den ene teknologiske landvinding efter den anden så dagens lys. Lad os blot nævne opfindelsen af, det elektriske køleskab og mange andre husholdnings apparater, med den fuldautomatiske vaskemaskine som et højdepunkt.
Udvikling i løn og priser 1880-
Hentet fra Viby Lokalhistorie.
Slaget på Fælleden den 5. maj 1872
Artikler fra Danmarkshistorien.dk
'Slaget på Fælleden' er betegnelsen for den tidlige danske socialismes første og eneste åbne konfrontation med myndighederne. Slaget fandt sted som et stort slagsmål mellem demonstranter, soldater og politi søndag den 5. maj 1872 på Nørre Fælled i København. Det har i eftertiden antaget en nærmest mytisk karakter som symbolet på den danske arbejderbevægelses kamp for bedre arbejds-
Baggrund
Med udgivelsen af pjecerne Socialistiske Blade den 21. maj 1871 banede Louis Pio (1841-
Stigende leveomkostninger, der ikke blev fulgt af stigende lønninger, førte til en stærk tilslutning til Internationale blandt især de københavnske arbejdere. I maj 1872 nåede man angiveligt op på 8000 medlemmer, hvoraf 5000 hørte til i København.
Bevægelsens skriverier i det nye ugeblad Socialisten (fra 22. juli 1871) og den store medgang blandt arbejderne gik ikke ubemærket hen i pressen, hvor især det nationalliberale dagblad Fædrelandet gik til modangreb. Politiet begyndte tillige at overvåge foreningens aktivitet og hvervede meddelere blandt medlemmerne.
”Maalet er fuldt”
Den direkte anledning til ’Slaget på Fælleden’ var Louis Pios indkaldelse til massemøde på baggrund af en omfattende strejke blandt murersvendene i København. Konflikten inden for murerfaget vedrørte en nedsættelse af arbejdstiden fra 11 til 10 timer. Målet var at skille sig af med ’slavetimen’ fra seks til syv om aftenen.
Louis Pio og avisen Socialisten (som Pio var redaktør for, og som nu netop var begyndt at udkomme hver dag) støttede ihærdigt murerne, men de økonomiske midler til at opretholde strejken var små, hvorfor Pio indkaldte til et folkemøde på Nørre Fælled den 5. maj 1872 med henblik på at starte en indsamling og således true arbejdsgiverne til at give efter. Louis Pios indkaldelse i Socialisten den 2. maj blev ledsaget af et harsk opråb i artiklen ”Maalet er fuldt!”, der sluttede med ordene: ”I har i Aartusinder skænket os en bitter Livsdrik; vogt jer nu, Maalet er fuldt! Lad der ikke komme en eneste Draabe til, eller – det flyder over!”
Fælledmødet
Louis Pios truende formuleringer i ”Maalet er fuldt!” blev af regering og politi tolket som en opfordring til revolution. På trods af, at det var grundlovsstridigt, forsøgte politiet at hindre afholdelsen af mødet. Politimesteren forbød mødet via opslag i Københavns gader, og natten til den 5. maj arresterede han den danske afdeling af danske Internationale: Louis Pio, Harald Brix og Povl Geleff.
En stor mængde arbejdere mødte op på Fælleden på trods af politiets forbud. De blev mødt af husarer og politi, som med trukne sabler slog løs på folkemængden. Masseslagsmålet, ’slaget på Fælleden’, resulterede i tilskadekomne på begge sider. Det blev efterfølgende indberettet, at 74 husarer og 23 politibetjente var kommet til skade ved stenkast. Ingen blev dræbt.
Årsager og virkning
Regering og politi ønskede med sin indgriben på Fælleden én gang for alle at dæmme op for Pios bevægelse. Bevæggrunden skal ses i lyset af samtidens anspændte politiske klima. Opstanden under Pariserkommunen i 1871 påvirkede både arbejdere og myndigheder, og det foranledigede magthaverne til at frygte en dansk arbejderopstand. Danske Internationales organisering og rekordhurtige mobilisering af 8000 medlemmer i løbet af en vinter har ganske givet også spillet ind.
Den voldsomme hændelse på Fælleden betød fængselsdomme til de tre ledere og en svækkelse af den tidlige arbejderbevægelse. Pios organisation Internationale blev forbudt i august 1873, men fulgtes efterhånden op af en række fagforeninger i København og købstæderne. I 1876 lagdes grunden til en egentlig partiorganisation af mere nationalt og demokratisk tilsnit. Socialismen ønskedes stadig indført, men gradvis og på demokratisk vis – ikke gennem revolution.
Louis Pio fik efter sin fængsling er marginal rolle i arbejderbevægelsen og udvandrede til Amerika i 1877.
Udvikling af dampskibe og Jernbanen.
Udviklingen af dampskibe begyndte i 1819, de første af træ, men snart også af jern, og derpå kom turen til jernbanen hvor dampmaskinen fik en altafgørende rolle.
Den engelske industrialisering skabte et stort marked for Dansk landbrug bl.a. takket være transporten med dampskibsfart.
Afmatningen efter englandskrigene blev nu vendt til fremgang, det første danske dampskib ”Caledonia” søsættes fra Det Københavnske Skibsbyggeri.
Årene 1828-
I 1835, 10 år efter at man i England har indviet sin første jernbanestrækning, nedsættes en jernbanekommission i Danmark, men først i 1844 udbydes aktier til den første jernbanestrækning på dansk jord, den kom i 1847 til at gå fra København til Roskilde, en ny strækning fra Langå til Viborg blev indviet i 1863, og igen en ny i 1864 fra Viborg til Struer, også i 1865 blev det til en ny strækning, nemlig Den Fynske Bane. I 1866 blev jernbanerne Struer-
